Kirsten Thorup (f. 1942) er en betydningsfuld samfundskritisk realist. Med stor sprogbevidsthed formidler hun nutidige oplevelsesformer og sociale erfaringer ved at skildre mennesker, der er marginaliseret i samfundet og bryder psykiske og sociale normer. Livets begrænsninger og muligheder og de meneskelige relationer er omdrejningspunkterne i forfatterens romaner, hvor forandring, opbrud og forvandling også er vigtige tematikker.
Thorup har skrevet digte, noveller, skuespil og dramatik til TV og radio, men hun er især kendt for sine romaner, som har indbragt hende mange priser og en stor læserskare. Hun har igennen sit forfatterskab bevæget sig fra modernistiske formeksperimenter til realistiske tidsbilleder.
Thorups litterære debut var digtsamlingen 'Indeni-Udenfor' i 1967, en titel som er meget sigende for et tema, der følger Thorups forfatterskab - nemlig det at være udenfor. I 1970 fik hun Statens Kunstfonds 3-årige legat, og i løbet af denne periode skrev hun en række tv-spil.
I begyndelsen af sit forfatterskab skrev Thorup svært tilgængelige digte og noveller, men da hun skiftede stil til den realistiske genre, fik hun sit folkelige gennembrud.
Romanserien, der starter med Lille Jonna i 1977, viser en Kirsten Thorup, der fortæller langsomt og dvælende om hverdagen og dens randeksistenser med en sans for detaljer og realisme. Efterfølgende i serien kom 'Den lange sommer', 'Himmel og helvede' (som blev filmatiseret) og 'Den yderste grænse', der samler de mange tråde fra de tre foregående bind.
I 1996 blev Thorup opfordret til at skrive for teatret, og det resulterede i det fem timer lange stykke 'Projekt Paradis' om indvandrerproblematikken i dagens Danmark. 'Projekt Paradis' er siden også udkommet i bogform.
Siden har Thorup skrevet romanen 'Bonsai' om Nina, som elsker Stefan, der viser sig at være homoseksuel. Endnu en velskrevet roman, der handler om at elske og om de mennesker, der cirkler rundt i samfundets rand.
Kirsten Thorups roman 'Erindring om kærligheden' (2016), er at realistisk tidsbillede fra sidstehalvdel af det tyvende århundrede. For denne hudløse fortælling om en mor og hendes datter modtog hun Nordisk Råds litteraturpris.
Senest har hun udgivet romanen Indtil vandvid, indtil døden (2020) om en dansk kvinde, der efter sin mands død i 1942 tager på rekreation i München og oplever hverdagen i det nazistiske Tyskland.
Foto: Lærke Posselt
Læs Kirsten Thorup på eReolen
