Kirsten Thorup

Kirsten Thorup (f. 1942) er en betydningsfuld samfundskritisk realist. Med stor sprogbevidsthed skildrer hun ofte mennesker, der er marginaliseret i samfundet og bryder psykiske og sociale normer. Livets begrænsninger og muligheder og de menneskelige relationer er omdrejningspunkterne i forfatterens romaner, hvor forandring, opbrud og forvandling også er vigtige tematikker.

Thorup har skrevet digte, noveller, skuespil og dramatik til TV og radio, men hun er især kendt for sine romaner, som har indbragt hende mange priser og  en stor læserskare. Hun har igennem sit forfatterskab bevæget sig fra modernistiske formeksperimenter til realistiske tidsbilleder. Hun har skrevet om tiden fra 30'erne, krigen og besættelsen, ungdomsoprøret, bevægelsen fra land til by og har også berørt nutidens globale kriser.

Thorups litterære debut var digtsamlingen 'Indeni-Udenfor' i 1967, en titel som er meget sigende for et tema, der følger Thorups forfatterskab - nemlig det at være udenfor. I 1970 fik hun Statens Kunstfonds 3-årige legat, og i løbet af denne periode skrev hun en række tv-spil. I begyndelsen af sit forfatterskab skrev Thorup svært tilgængelige digte og noveller, men da hun skiftede stil til den realistiske genre, fik hun sit folkelige gennembrud.

Romanserien, der starter med Lille Jonna i 1977, viser en Kirsten Thorup, der fortæller langsomt og dvælende om hverdagen og dens randeksistenser med en sans for detaljer og realisme. Efterfølgende i serien kom 'Den lange sommer', Himmel og helvede (som blev filmatiseret) og 'Den yderste grænse', der samler de mange tråde fra de tre foregående bind.
I 1996 blev Thorup opfordret til at skrive for teatret, og det resulterede i det fem timer lange stykke 'Projekt Paradis' om indvandrerproblematikken i dagens Danmark. 'Projekt Paradis' er siden også udkommet i bogform.

Siden har Thorup blandt andet skrevet den fremragende roman Bonsai om Nina, som elsker Stefan, der viser sig at være homoseksuel. I 'Bonsai' behandler Thorup selviscenesættelsen som tema, idet Stefan i sin karriere og i privatlivet er styret af det smukke, i en grad så der ikke er plads til livets grimheder. Det bliver særligt mærkbart, da Stefan får konstateret AIDS, der bringer ham på randen af selvmord. Det er en hjerteskærende roman om de løgne, vi fortæller for at beskytte os selv og dem, vi elsker. 

Thorup giver i Ingenmandsland (2003) også her plads til den mørke side af livet. Vi følger i denne roman manden Carl, som er på plejehjem, hvor han kun tænker på, hvordan han slipper væk derfra. Romanen fører os direkte ind i alderdommens univers og konfronterer os med vores angst for alderdommen, hvor familien har travlt med det moderne liv og overladt den ældre til fremmede på plejehjemmet - eller groft sagt dødsventeværelset. 

Kirsten Thorups roman Erindring om kærligheden' (2016), er et realistisk tidsbillede fra sidste halvdel af det tyvende århundrede. For denne hudløse fortælling om konflikterne i det livslange forhold mellem en mor og datter modtog hun Nordisk Råds litteraturpris. Læs reportagen fra prisuddelingen. Romanens skildring af Taras og datteren Siris ulidelige kampe tegner samtidig et skarpt billede af Taras sociale deroute. Tara forstår først sent, hvorfor hun aldrig havde opnået "det gode liv". Det var simpelthen ikke det liv, hun ønskede for sig selv, men det var det liv, Siri havde savnet i barndommen. Ud over at romanen på elegant vis kobler det personlige og det politiske, viser den de skred, der er sket i vores samfund fra 1970’erne frem til i dag.

Senest har Thorup udgivet romanen Indtil vandvid, indtil døden (2020) om Harriet, der efter sin mands død i 1942 tager på rekreation i München hos mandens venner Klaus og Gudrun. Klaus er generalløjtnant i Luftwaffe, og den nazistiske ideologi har sit indtog på familien, hvor bl.a. barnepigerne alle er krigsfanger fra Ukraine og udskiftes hyppigt. Harriet begynder dog at sætte spørgsmålstegn ved idéen om ikke-ariere som undermennesker, og at Tyskland ikke lider af varemangel pga. krigen. Bogen kredser om en kvindes kærlighed til og loyalitet overfor sin afdøde ægtemand, men også om nazismens ideologi og krigens gru, der gjorde indtog på individet og er en glimrende undersøgelse af et menneskes tilpasningsevne i uretfærdige og uhyggelige krisetider. 

Indtil vandvid, indtil døden blev i 2022 kåret som en af de fem bedste danske bøger fra de seneste 20 år af Litteratursidens læsere.

Fotograf: Robin Skjoldborg, 2021

Læs Kirsten Thorup på eReolen