Læserne har stemt romanen 'Den der lever stille' ind på førstepladsen som vinder af prisen Bedste danske bog i 20 år. Tillykke til forfatter Leonora Christina Skov.
Bogen er hyldet og forfatteren fejret på Litteratursidens stand på Bogforum 2022.
Leonora Christina Skov har skrevet en hjerteskærende roman, som mange læsere har kunne spejle sig i. 'Den, der lever stille' er en personlig historie om at vokse op uden at blive elsket af sine forældre - om at gøre sig fri og om at finde sin egne vej.
Vi har inviteret læserne til at pege på den bedste danske bog fra de seneste 20 år.
Mange læsere har let ved at sætte ord på gode bøger, der har gjort et stort indtryk. Men det er ikke let af afgøre, hvilken én – og kun én – der har været den allerstørste læseoplevelse. Vi har alligevel udfordret læserne til at pege på dén nyere danske bog, de vil betegne som den bedste.
Vi takker alle, der har rusket op i læsehukommelsen og fremtryllet deres bedste læseoplevelse af en dansk bog.
Læsernes fem favoritter:
Indtil vanvid, indtil døden af Kirsten Thorup
Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage – Carls bog af Naja Marie Aidt
Den, der lever stille af Leonora Christina Skov
Vi, de druknede af Carsten Jensen
Undtagelsen af Christian Jungersen
Anledningen er Litteratursidens 20 års jubilæum
Den 17. september 2022 er det 20 år siden, bibliotekernes site om litteratur gik i luften. Derfor sætter vi fokus på al den gode litteratur fra de seneste 20 år, og vi hylder ikke mindst læsernes oplevelser med litteraturen.
Kommentarer