City slang

Søren Ulrik Thomsens forfatterskab er et de betydeligste forfatterskaber i nyere dansk litteratur, og det tager sin begyndelse i firsernes tidlige år med debutsamlingen City Slang (1981).

Debutsamlingen City Slang er eksemplarisk for Thomsens forfatterskab og har status i litteraturhistorien som en af firsernes nyklassikere. Samlingens digte kredser om de ufortolkede rum af virkelighed i storbyens flygtighed og monumentale storhed. Man fornemmer, som læser, en cool melankoli, der forenes med farven blå, og det blå er den evigt tilbagevendende koloristiske tone, samlingen igennem. Digtet med titlen Passager. Rus og fald. Syn er for eksempel en indlysende tematisering af storbyens moderne udtryk. På digtets realplan er der tale om en tilsyneladende fuldemandstur gennem byen i en bil. Digterjeget er en passager, en person, der er med i en taxa. Men ordet ’passager’ kan også betyde gennemgange, dvs. små, dynamiske brudstykker af rejser eller faser, man kan gennemgå i et menneskes liv. Rusen og faldet bliver således den midte i digtet, hvor oplevelsen af storbyens forbindes med det at se i ordet ’syn’, der enten kan betyde blik eller vision. Der anspores således en dybde og seriøsitet i digtet, som allerede møder læseren i titlen. Et andet centralt digt fra samlingen hedder Hver dag. 

I digtsamlingen anvendes en særlig citylang, storbysjargon, der præcist rummer og kendetegner det moderne menneskes bevidsthedsskred i dets hvileløse flakken i murene og trafikkens blå rum, både i nattens neonlys og dagens solskin.

Søren Ulrik Thomsens forfatterskab er præget af en intellektualitet og en poetisk praksis, der er enestående i dansk litteratur, for i Thomsens forfatterskab mødes både gammelt og nyt. Man aner således en kunstnerisk inspiration fra symbolisterne Rimbaud, Baudelaire og Sophus Claussen, men man aner også en unik sans for at skrive sig ind i traditionen og samtidigt fange litterære strømninger i samtiden. Søren Ulrik Thomsens digte er små individuelle lyriske perler, men digtene er også unikke sproglige konstruktioner, der konstituerer selve tidsånden.

Kilder, links og centrale værker