Bog

Én vej

Af (
2005
)

Analyse

Frank, Niels - Én vej

11 jun.07

Niels Frank fokuserer i sine tidlige digte på at skabe en meditativ tone og at sætte digtet i scene som en proces, der forgpr mens man læser. Dette fremgår tydeligt i Én vej.

Er der kun én vej gennem livet? Ja, men man foretager nødvendigvis valg og fravalg, som til sidst kommer til at udgøre denne ene vej, og som hober sig op i erindringen.

Det lyriske jeg i Niels Franks (f. 1963) digterbog Én vej fra 2005 indleder første digt med at henvende sig til et du: ”Det første du ser er et skilt.”. Denne opsætning mellem jeget og duet er et gentaget fænomen i de fleste af de 24 digte, der udgør vejen gennem samlingen. For det er nemlig en samling af fortællende digte, vi her er vidner til.
Vi fornemmer i det indledende digt, at jeget har visse problemer med at kommunikere. Hele tre gange må der startes igen, og dette blot for at finde ud af, ”at der kun er Én vej. Digt nr. 2: ”Jeg prøver igen.”. Og sådan fortætter og genstarter digtene hele tiden sig selv. De vender tilbage til udgangspunktet, men hver gang synes jeget at have erkendt en eller anden form for sandhed om livet, hvilket dog viser sig ikke helt at stemme. Foruden at være forvirret og en smule ude af sig selv, hvilket altså smitter af på digtene, har jeget en historie at fortælle, som netop forsinkes af forvirringen og i forvirringen.

Jeget husker tit tilbage på sin barndom. I disse erindringer kommer mærkværdige billeder til syne. Men samtidig med, at der huskes tilbage på barndommen, tager jeget også sit du og læseren med rundt i verden til mange forskellige steder. Blandt nøgterne og kolde konstateringer fyldes jeget imidlertid af bekymring, angst og sorg, der både knyttes til erindringen, men også til en generel overfølsomhed for verden. I disse fortællinger fornemmer man et opgivende, desillusioneret og idiosynkratisk jeg, der ikke formår at skabe helhedsbilleder, hvorfor det konstant svæver rundt blandt sine egne ord og sætninger i forsøget på at skabe mening.

Det jeget søger er sandhed og mening, to begreber, der forekommer subjektive. Men den subjektivitet, der burde have været knyttet hertil, er fraværende. Jeget har godt nok nået til en erkendelse af, at det ikke tror på Gud, hvorfor der jo faktisk er en mening, men den svarer, ifølge jeget selv, ikke til det modsatte, altså så at sige til ikke-Gud. Den komplette negation af metafysikken breder sig derfor hurtigt, og bliver overordnet set det centrale tema. Hvad er virkelighed, og hvad er illusion, og hvordan skal jeget begribe denne potentielt uendelige kæde af forbindelser mellem ting og verden?

Det helt centrale sted i jegets forsøg på at begribe sin egen og virkelighedens væren og eksistens, finder vi i digt nr. 10: ”Intet: altid iklædt det andet./ Jeg glemmer at sproget ikke længere er til at stole på/ det retoucherede og overbegramsede sprog/ et sprog fuldt af fraklip og indklip og sammenklip./ Et sprog der kun er i stand til at citere løgnen.”. Og i digt nr. 2 kommer jeget med et udbrud, der underbygger dette: ”Husk: en gade er altid to retninger/ mindst./ To muligheder”. Enjambementerne i det sidste citat giver digtet to muligheder; digtet kommer på en gang til at have to betydninger, hvilket mimer den følelse jeget selv er fuld af, nemlig potentialiteten, og dermed har jeget også ophævet den antikke filosof Platons begreber om det sande i ideen og det falske i fænomenet. Digtets metafor- og billeddannelser konstrueres på denne diskussion. Meningen og sandheden i digtet arabesker og slynger sig nemlig i billedkollager på bedste surrealistiske vis og konstruerer de drømme og mareridt, som jeget former. Løgn og sandhed smelter, hvorfor der netop ikke blot kun er én vej. Den eneste vej der er, er læsevejen, ophøret og døden, hvilket digtet netop til sidst også viser. Så hvis der er mening, er meningen, ligesom jeget udtrykker det i digt nr. 15, poesien, der er: ”… en fokusering i et kæmpestort felt af sløringer./ … Så opstår midt i denne fokusering/ tror jeg/ det vi kalder et digt. Ja: et digt”.

Niels Frank debuterede med digtsamlingen Øjeblikket (1985) og har senere udgivet flere lyriske værker samt essaybogen Yucatán (1993) og fotobogen CV (2001). Hans lyriske produktion forekommer som form- og indholdseksperimenterende, og han fokuserer i sine tidligere digte på at skabe en meditativ tone og at sætte digtet i scene som en proces, der er i gang, mens man læser og oplever. Dette ser vi også tydeligt i Én vej

Stud.mag. Henrik Romby Smith Madsen, maj 2007

 

Litteratur om bogen

Anmeldelser i tidsskrifter

81.17
Standart : anmeldelser af ny litteratur.
(heri 2005, nr. 4, s. 32-33: Dan Ringgaard: Tilbagekaldelsens poesi - eller Gerardos gamle Converse).

Anmeldelser i aviser

4/10 2005 Jørgen Johansen i Berlingske Tidende
7/10 2005 Erik Skyum-Nielsen i Information
27/9 2005 Erik Svendsen i Jyllands-posten
27/9 2005 Peter Stein Larsen i kristeligt Dagblad
27/9 2005 Mikkel Bruun Zangenberg i Politiken
7/10 2005 Lars Bukdahl i Weekendavisen

Anmeldelser på Internettet

Sentura
Stefan Kjerkegaard: Ud i lyset med Niels Frank

 

Generelt om forfatteren

Afsnit i bøger

80.1
Peter Stein Larsen: Digtets krystal. - Borgen, 1997.
(heri s. 134-157: Niels Frank).
Om forholdet mellem poesi og poetik og sammenligninger med andre digtere.

81.6
Hovedsporet : dansk litteraturs historie / redigeret af Jens Anker Jørgensen og Knud Wentzel. - Gyldendal, 2005.
(heri s. 639-642: Udtryk fanget i flugten : Niels Frank, Pia Juul, Simon Grotrian).
Især s. 640 om Niels Frank.

81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen.
(i 1. udg., 1999, s. 149-150; i 2. udg., 2003, s. 106-107: Neal Ashley Conrad: Niels Frank).

81.604
Jørn Erslev Andersen: Værkelighed : Essays om dansk litteratur. - Modtryk, 2005.
(heri s. 79-97: Litteraturens tonale uretfærdighed).
Ud fra Niels Franks egne  udsagn i essays o.l. gøres et forsøg på en beskrivelse af Niels Franks digtning og skrivemåde - nærmest en poetik.
Den samme artikel findes også i Vandmærker : nærlæsninger af ny dansk litteratur.

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai, 1. oplag. - [Kbh.] : Gad, 2000-2002. - 3 bind.
(i bind 3, s. 373-382: Dan Ringgaard: Niels Frank).

81.65
Vandmærker : nærlæsninger af ny dansk litteratur / Anders Østergaard (red.). -  Dansklærerforeningen, 1999.
(heri s. 225-250: Jørn Erslev Andersen: Litteraturens tonale uretfærdighed : om Niels Franks modereringer af vild patos og Inger Christensens sonetinske syvtal).
Den samme artikel findes også i Jørn Erslev Andersen: Værkelighed: Essays om dansk litteratur.

Artikler i tidsskrifter

80.5
Kritik. - Gyldendal.
(heri 2004, nr.168/169, s. 18-25: Niels Frank: Tilstandsrapport : Om tidens og tidernes krise).
Artiklen er en videreudbygning af en kronik (skrevet sammen med Merete Nissen), der blev bragt i Information den 7/6 2002 under titlen Litteraturen har brug for sin egen plads. Om Niels Franks egen opfattelse af litteratur og kritik.

80.5
Passage.
(heri 1987, nr. 3/4, s. 11-21: Jørn Erslev Andersen: Ansigt og bogryg  : en samtale med Niels Frank om en personlig poetik).
Interview.

Artikler i aviser

Information
(heri 10/12 2008: Anne Myrup Munk: Gruset i Niels Franks brænding).

Information
(heri 16/1 2009: Anne Myrup Munk: Prisvinder: 'Det sprøjter fra mig').
Interview i forbindelse med at Niels Frank vandt Montanas Litteraturpris 2008


Links

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste biblioteker.

 

Bibliotekar Birgitte Bjælde, Vejle Bibliotek

Bogdetaljer

Forlag
Samleren
Faustnummer
25923286
ISBN
9788763802512
Antal sider
72

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer