Anmeldelse
Fingeren i flammen af Astrid Saalbach
- Log ind for at skrive kommentarer
Tragedien i hverdagen - stærk og stilsikker roman om Claire og hendes omgivelser, der alle er ofre for hendes skønhed.
"Fingeren i flammen" er historien om skønhedens svøbe. Modsat hvad vi med skæve næser og manglende hvepsetalje tror, er smukke menneskers liv er ikke nødvendigvis en dans på roser; de risikerer ensomhed, fordi veninder frygter, de forfører deres kærester, og kærester fortæres af jalousi og ser en rival i alle kønsfæller.
Claire er violinstuderende ved Musikkonservatoriet i København og smuk indtil det perfekte, men føler sit udseende er en gave, hun må dele med andre: "Derfor smilede hun til enhver mand, der smilede til hende, lod ham se sig dybt i øjnene og sige små lyde, diskret strejfe eller klemme hende lidt, hvis de ville. Det var deres ret. Den pris hun måtte betale for sit held. Selv om hun med glæde ville have byttet det for en musikalsk begavelse af tilsvarende størrelse" (p.53).
En dag anklager hun sin spillelærer, Tobias Lund, for uterlighed, en anklage der vender op og ned på hans liv. Han suspenderes, hans kone forlader ham, et professorat, han var selvskreven til, går til en anden, og lidt efter lidt går hans liv i opløsning. Efter en brillant karriere som internationalt anerkendt solist ender han som violinist i Randers Byorkester.
Det opklares aldrig, hvad der skete mellem Tobias og Claire den dag, men manges liv ændres. Synsvinklen skifter mellem Claire, Tobias, skolens rektor og andre, der berøres af sagen; læseren bliver klogere på personerne, men ikke på 'sagen'. Astrid Saalbach skriver indfølende og stilsikkert, og hun viser med uhyggelig klarhed, hvad den blotte mistanke kan forvolde. Claire trækker alles blikke som en magnet, både mænds og kvinders, men hun er et svagt menneske, der lader sig styre af sit udseende. Hun udnytter det ikke – tværtimod er hun et offer for det. En række tilbageblik til hendes barndom og ungdom antyder en slags social arv, der risikerer at gå videre i næste led.
Der er ingen skurke i denne bog, kun ofre for omstændighederne; der er heller ikke mange lykkelige mennesker. En smuk og lidt sørgmodig, men meget velskrevet roman om tragedien i hverdagen. "Fingeren i flammen" udkom lidt sent i bogsæsonen, men ligger absolut i overhalingsbanen og får helt sikkert de mange læsere, den fortjener.
Analyse
Saalbach, Astrid - Fingeren i flammen
'Fingeren i flammen' er en spændingsroman med et æstetisk motiv. Forholdet mellem skin og virkelighed bliver åbnet, og sandheden viser sig at være en usikker størrelse.
I Astrid Saalbachs roman 'Fingeren i flammen' viser det skønne en skyggeside frem. Skønheden får skikkelse i kvinden Claire, og den breder sig som en fortærende ild i alle de relationer, hun indgår i.
Romanens første scene har Claire foran spejlet. Det, hun ser, er perfekt bortset fra en lille blodsprængning og en pigmentfejl, som dækkes af den maske, hun lægger hver morgen. Claire er først i tyverne og bor alene med sin søn. Hun er violinist og konservatoriestuderende i København, og så er hun svimlende smuk. Dét er romanens omdrejningspunkt.
En sag om Claire og hendes lærer, den anerkendte violinist Tobias Lund, kommer op til overfladen. Der er sket noget ubehageligt, som Claire ikke selv kan greje, men konservatoriets nye rektor tager det alvorligt. Tobias suspenderes, og da Claires veninde lækker oplysninger til pressen om et brev fra Tobias til Claire, er Tobias’ deroute for alvor i gang. Han mister både kone og job. Samtidig retter Claire beskyldninger mod en anden lærer og mod rektor. Alt sammen har noget med berøringer og overgreb at gøre, men hverken anklager eller de anklagede ved, hvad der egentlig er sket. Og så er det veninden, Camilla, der får Claire til at handle.
Claire flytter til Århus i romanens anden del. Hun vil lukke for sagen, og hun får en god kæreste, Alex, men han slår op, fordi Claire er for smuk. Efterfølgende møder hun Morten, hvis forelskelse udvikler sig til en heftig besættelse, der ender i voldtægt. Skønhedens spil gentager sig.
I romanens korte afsnit zoomes der ind på karaktererne på skift, og det giver et nuanceret billede af den noget mystiske sags konsekvenser. Kunstnerne karakteriseres som drømmere og som mennesker, der har nok i sig selv. I deres beskæftigelse med kunst og æstetiske idealer mister de virkelighedsforbindelsen: Claire ligner et maleri og sanser ikke sin egen søn, og Tobias er optaget af utroskab og af sin egen kunst. Randi (Tobias' kone) og Alex er modsat meget jordnære, og de formår at tage udgangspunkt i den virkelighed, de stilles overfor. Drømmerne selv er hårdest ramt.
Scener fra Claires barndom og teenageår får plads i romanen, og disse lægger spor ud til en forståelse af Claires skønhed som en nøgle til sagen. Mønstre fra en tung opvækst gentager sig i Claires voksenliv. Claire er medgørlig, og hun forstår sin egen skønhed som en begavelse, der sætter hende i gæld til mændene. Det eneste, hun altid værner om, er sine hænder, selv om hun ligesom sin alkoholiserede mor spiller mere talentfuldt på skønheden end på violinen.
Claires skønhed sætter en dissonans mellem hende og andre, fordi den gør hende til genstand for hjælpeløs beundring, for besættelse og for andres magtgreb. Ud af de forhold vokser historien om hende og Tobias. Skønheden er et æstetisk plot, som ligger under det kriminalistiske plot og kaster lys over det. Og konflikten gentages med Alex og Morten. Imidlertid lykkes det for Morten at tilrane sig ejerskab over Claire ved at tilintetgøre det, der fængsler ham. I romanens slutscene er pigmentfejlen blevet tydelig og Claires ansigt forvredet til det groteske. Hendes egen skønhed har stigmatiseret hende. Claire har spillet med skønheden, og den har spillet med hende. Dette spil ser ud til at blive afsluttet i den sidste scene, men alligevel er det usikkert, om forholdet mellem Morten og Claire kan lykkes.
'Fingeren i flammen' er en spændingsroman med et æstetisk motiv. Forholdet mellem skin og virkelighed bliver åbnet, og sandheden viser sig at være en usikker størrelse. Den jages systematisk i sagen om Tobias og Claire, men den kan ikke indfanges.
Astrid Saalbach, som både er dramatiker og prosaforfatter, har siden debuten i 1981 fået flere priser og legater, og også denne fjerde roman er blevet vel modtaget. Igen sætter Saalbach en ung kvinde, en kunstner og moder, i centrum, og ud fra en historie, som måske slet ikke er en historie, tematiserer hun problemstillinger, der er centrale i tidens samfund og skønlitteratur. I 'Fingeren i flammen' fremhæver Saalbach den mørke side af ydre skønhed og de vidtrækkende konsekvenser ved chikaneanklager, og derved udfolder hun en vægtig samfundskritik.
Brugernes anmeldelser