Bog

Alfabet

Af (
1981
)

Analyse

Christensen, Inger - Alfabet

04 jan.19

I 'Alfabet' eksperimenterer Inger Christensen bl.a. med matematikken, navnlig de matematiske regler vi kan få øje på i biologien. Hvad mon der sker, når en mesterlig digter prøver at spille efter naturens regler?

Det er en kendt anekdote, at Inger Christensen, ud over at beskæftige sig med litteraturen, fulgte forskellige naturvidenskabelige forelæsninger på Aarhus Universitet. Om det er sandt eller ej, så er ideen skøn – ikke mindst fordi det giver et billede af et menneske, der ikke kan få nok af måder at forstå verden på. 

Uanset hvad beskæftiger Inger Christensen sig gang på gang med at krydse poesiens frie billedkraft med stramme regelsystemer, gerne fra videnskabelige traditioner. I Alfabet parrer hun det latinske alfabet med et bestemt matematisk system kaldet Fibonacci-talrækken. I denne analyse skal vi se på dette system, hvad dets kontekst er, og selvfølgelig hvordan digteren anvender det. Som så ofte hos Inger Christensen, skal systemet nemlig bruges til at vise læseren en forbindelse mellem det mikroskopiske og det kosmiske perspektiv, det store i det små – og ikke mindst naturen og sproget.

Systemets præmis

Fibonacci-talrækken er et koncept fra middelalderens matematik. Ved første øjekast lyder det måske som en lidt langhåret idé, men historisk set har konceptet vist sig at være overraskende indflydelsesrigt og bruges i alt fra kodning til botanik. Fibonacci-rækken er en sekvens, hvor hvert tal i rækken, lagt sammen med det foregående, giver det næste tal. Rækken starter således: 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55, 89 – og fortsætter i princippet uendeligt. 

Det der gør Fibonacci-talrækken særligt interessant er, at måden den vokser på, svarer forbløffende nøjagtigt til nogle af de måder, naturen og især plantelivet reproducerer sig selv og former sig. Princippet er dels til stede i det, der hedder fraktaler, dvs. former der er opbygget af mindre versioner af sig selv – som f.eks. snefnug eller romanesco-blomkålen. Men Fibonacci-konceptet er også i høj grad til stede i det princip, der kaldes ”Det Gyldne Snit”, som man kender bl.a. fra arkitektur og billedkunst. Ideen bag ”Det Gyldne Snit” er, at der er findes et bestemt sæt visuelle størrelsesforhold (eller proportioner) mellem, som virker harmoniske for øjet, og som vi kan genfinde i så godt som al klassisk billedkunst – men igen også i naturen. Det omtalte forhold er (ca.) 1 til 1,618 – og jo højere tal vi ser på i Fibonacci-rækken, jo mere nøjagtigt stiger den efter netop dét størrelsesforhold.

Pointen er altså, at hvad enten vi taler om kernerne på en solsikkeblomst eller klassisk arkitektur, om formen på en spiralgalakse eller sågar et veldrejet ansigt, så findes matematikken derude, boende i tingenes former og proportioner. Det er dén fascinerende ide, som Inger Christensen tager udgangspunkt i med Alfabet. Som så ofte hos hende, er ærindet at bruge systemet poetisk, i et forsøg på, at lade sproget følge naturens præmisser. 

Tallene og bogstaverne

Hvordan kommer denne Fibonacci-sekvens så til syne i digtsamlingen? Første digt er på en enkelt linje: ”abrikostræerne findes, abrikostræerne findes”. Den første sætning gentager sig,  på samme måde som vi så tallet 1 gøre det. Og for hvert digt vokser antallet af linjer som i en Fibonacci-sekvens – andet digt har to linjer, det tredje tre, det fjerde har fem, og så fremdeles. 

Langt fra alt i digtsamlingen er formet benhårdt efter systemet – men det er interessant at prøve at spore små Fibonacci-sekvenser i teksten. Uanset hvor konsekvent eller spredt det måtte være, er det en veloplagt leg med det princip, som naturen selv skaber efter. Samtidig følger bogens 14 hovedafsnit alfabetet fra A til N, ved at lade sine navneord, eller første ord i afsnittet starte med bogstavet. Man kan godt læse en slags konflikt på spil mellem de to systemer. Hvor Fibonacci-rækken beskriver hvordan den naturlige verden er eksplosiv, når den vokser, så ligner alfabetet (og i forlængelse deraf, sproget) et mere ensartet kassesystem.  Det er blandt andet den modsætning, Alfabet arbejder med at forsone. 

Formen og temaet

Det første tematiske hovedspor i teksten er dét filosofferne kalder væren – det, at noget overhovedet eksisterer. Digtene opremser verden i et væld af navneord:

"cikaderne findes; cikorie, chrom/ og citrontræer findes, cikaderne findes;/ cikaderne, ceder, cypres, cerebellum"

Først er det planter og andet konkret fra biologien, men også syntetiske materialer og senere begreber og minder. Læg mærke til, hvor fint rytmen i sætningerne falder, hvordan det væver de forskellige materialer sammen til musikalske fraser. Lige præcis disse linier er sammensat af det, der i metrikken hedder amfibrakker, (tre stavelser, hvor den midterste er trykstærk, og de andre to svage), men andre steder er der andre metriske former på spil. Det bliver også en pointe i sig selv, at opremsningen hurtigt bliver uoverskuelig, flyder over med den rigdom af forskelligt liv, verden indeholder. Og når et allerede nævnt ord optræder igen senere, er virkningen næsten som den organiske vækst, hvor det der lige blev skabt, hvirvles med i det næste, der vokser frem.

Den tilbagevendende frase, at noget ”findes”, er jo på den ene side en helt enkel konstatering. Men fordi det gentages som et slags mantra, bliver det en form for besværgelse. På én gang presserende og nænsomt. Men pludselig optræder et helt modsat fænomen i teksten, nemlig den destruktive atombombe. Dens altoverskyggende kraft til at ødelægge bliver et tilbagevendende tema for Alfabet. Og ligesom den eksplosive vækst, som Fibonacci-sekvensen beskriver, er denne bombe jo netop en kædereaktion på atomniveau. 

På den måde anslås det andet af to tematiske hovedspor i teksten, nemlig tilintetgørelse. Ud over atomkrigens konkrete (og i 1981 stadig præsente) trussel, er død og forsvinden jo et grundlæggende vilkår ved tilværelsen – intet Inger Christensen-værk uden en fremtrædende rolle til døden! Derfor arbejder hun også indgående med erindring i Alfabet. Hun mindes juninætter og haver, men er også optaget af den plads man har i erindringen (”hvor den døde først rigtig / ligner sig selv/ ved at dø fra de andre”) på hvilken måde er de hos os, dem vi har mistet. Kan vi virkelig sige at de findes? Mest påfaldende i den kontekst er nok den postapokalyptiske scene, digtsamlingen slutter med. En ødelagt landsby, hvor en ældre kone falder om, en gruppe børn er efterladt tilbage. Den drøjeste uhygge er hverken sulten eller strålingsfaren, men glemslen – at det eneste blik, der er tilbage til at betragte dem, er en umælende, lydløs hare.

Den poetiske gevinst

Den store poetiske gevinst, om man vil, ved systemet i Alfabet er altså den forbindelse, digteren trækker mellem natur og sprog; ved at skabe et værk ud fra de regler naturen bruger, er projektet at danne bro over kløften mellem sproget og verden:

”jeg skriver som strandkanten/ skriver en bræmme/ af skaldyr og tang”

Om det lykkes på noget højere filosofisk plan, at forsone ord og ting, kan man altid diskutere – men i hvert fald er det lykkedes Inger Christensen at skabe poesi, der vokser som naturen - og på den måde også give naturen mulighed for at være poesi.


BIBLIOGRAFI

Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af 
Bibliotekar Hanne Thusgaard Madsen, Vejle Bibliotekerne, opdateret 9.6.2017.


LITTERATUR OM BOGEN

Afsnit i bøger

Inger Christensen: Alfabet. - 2. udgave. - Gyldendal, 1988.
(heri efterskrift af Claus Engstrøm om Alfabet s. 79-96).
God introduktion til og analyse af Alfabet.


37.1451
Udsagn : en mosaik om matematik / redigeret af Torben Christoffersen og
Flemming Clausen. - Matematiklærerforeningen, 1992.
(heri s 97-103: Inger Christensen: Som øjet der ikke kan se sin egen nethinde).
Især s. 100-103 om tallenes betydning, især om Fibonaccis talrække, i Alfabet.  

80.1
Køn og køn - imellem / redigeret af Charlotte Engberg, Birgitte Hornbek og Per Stounbjerg. -  Aarhus Universitetsforlag, 1991. - (Kulturstudier ; 13).
(heri s. 136-145: Lis Wedell Pape: Kønnet som mellemværende: Læsninger i Inger Christensens lyrik).
Især om Alfabet i afsnittet s. 139-145: Apokalyptisk vision - Alfabet.

81.5
Arbeiten zur Skandinavistik : 10. Arbeitstagung der deutschsprachigen Skandinavistik, 22.-27.9. 1991 am Weissenhäuser Strand / Herausgegeben von Bernhard Glienke und Edith Marold. -  Verlag Peter Lang, 1993. - (Texte und  Untersuchungen zur Germanistik und Skandinavistik ; Bd. 32).
(heri s. 246-253: Heike Depenbrock: Reflexive Verfahren in Inger Christensens Alfabet ). 

81.609
Johannes Møllehave: Læseheste med versefødder : fra folkevisen til den folkelige vise. – Lindhardt og Ringhof, 1986.
(heri s. 192-207: Inger Christensen: Alfabet).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave  / redigeret af Anne-Marie Mai.  - Gad, 2000-.
(i bind 2, s. 377-393: Lis Wedell Pape: Inger Christensen).
Især om Alfabet s. 382-384: Tilblivelse og undergang.

81.65
Erik Skyum-Nielsen: Engle i sneen : lyrik og prosa i 90erne / Erik Skyum-Nielsen. -  Gyldendal, 2000. 
(heri s. 96-113: Lidenskabens struktur : Inger Christensen og sonetten).
Om Sommerfugledalen og  især om Alfabet s. 101-104.
Optryk af artikel fra Dansk Noter, 1998, nr. 1, s. 7-14.

81.65
Erik Skyum-Nielsen: Modsprogets proces : poesi, fiktion, psyke, samfund : essays og interviews om moderne dansk litteratur. -  Arena, cop. 1982.
(heri s. 89-105: Man får lyst til at holde det hele i bevægelse).
Især s. 89-99 om Alfabet.
Inger Christensen fortæller i en samtale om sit arbejde med digtsamlingen Alfabet, og om hovedtemaer i forfatterskabet: Samspillet mellem system og bevægelse, forholdet mellem digtning og natur.
Artiklen er medtaget  i Information d. 4/2 1982.

81.68
Klaus P. Mortensen: Himmelstormerne : en linje i dansk naturdigtning. – Gyldendal, 1993.
(heri s. 269-274: En antimetafysisk metafysik)
Analyse af Alfabet.

81.69
Digtning fra 80’erne til 90’erne : læsninger af ny dansk lyrik / redigeret af Anne-Marie Mai. – Borgen, 1993.
(heri s. 118-132: Marrian Bødker: Ormenes tisken… : om Inger Christensens Alfabet).

81.69
Asger Schnack: Tre kvindelige lyrikere : et essay / Asger Schnack. -  Nansensgade Antikvariat, 1991.
(heri s. 39-41)
Kort essay om Alfabet.

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen ; under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001. - 2 bind. 
(i Værker, s. 5-6: Jette Lundby Levy: Alfabet).

99.4 Christensen, Inger
Mette Søeborg: Med sprogets proces : diskurs og udsigelse i Inger Christensens
forfatterskab : speciale. - Institut for litteraturvidenskab.
Københavns Universitet, 1983. - 143 spalter. - (AIL ; 134).   
(heri s. 124-129: Alfabet).
Magisterkonferensafhandling .

99.4 Christensen, Inger
Sprogskygger: læsninger i Inger Christensens forfatterskab/ redigeret af Lis Wedell Pape. - Aarhus Universitetsforlag, 1995. - 234 sider.


99.4 Christensen, Inger
Tegnverden : en bog om Inger Christensens forfatterskab / redaktion: Iben Holk. – Centrum, 1983.
(heri s. 179-192: Keld Zeruneith: Alfabetisk entropi).
Analyse af Alfabet.

Artikler i tidsskrifter

02.05
Bogens verden : tidsskrift for litteratur og kultur. -  Danmarks Biblioteksforening ; Det kongelige Bibliotek ; Danmarks Biblioteksskole.
(heri 1993,  nr. 6, s. 348-352: Bent Bjerring-Nielsen: Postkristianismen : nogle pejlinger i farvandet mellem litteratur og religion).
Religionens indflydelse på litteraturen og omvendt; heri s. 351-352  om skabelsestanken hos Inger Christensen - i digtsamlingerne Det og Alfabet.    

30.17205
Kvinder, køn & forskning
(heri 1993, nr. 1, s. 39-57: Lis Wedell Pape: Tælleværker : om tal som system i Inger Christensens poetiske praksis).
Om Inger Christensens to digtsamlinger Det og Alfabet.

80
Ibid : Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet.
(heri 2001, nr. 4, s. 377-405: Brian Andreasen: Alfabet : - et moderne epos?).
Analyse af Alfabet.

80
LÆS : litteratur, æstetik, sprog : skriftserie fra Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet.
(heri s. 59-93: Sine Dalsgaard Kristensen & Henrik Rudfeld: Hvad med naturen? - Om de skiftende billeder af naturen i litteraturen).
Heri s. 77-90 en analyse af Alfabet.

80.5
BLM
(heri 1997, nr. 3, s. 22 – 26: Eva Ström: Hvis bare jeg kunne begynde ganske stille . 14 punkter om Inger Christensens diktsamling Alfabet).

80.5
Den blå port : tidsskrift for litteratur. - Rhodos.
(heri 1985/86, nr. 4, s. 31-33: Bo Hakon Jørgensen: Eskatologiens fascination : om Inger Christensens Alfabet nr. 14).
En analyse af 14. afsnit i digtsamlingen Alfabet ('nætterne findes, natskyggen findes…').
En kommentar til ovenstående artikel findes i:
80.5
Den blå port : tidsskrift for litteratur. - Rhodos.
(heri 1986/87, nr. 5, s. 72 – 74: Bent Bjerring Nielsen: Den påtrængende eskatologi : en replik til Bo Hakon Jørgensen).

80.5
Bonniers Litterära Magasin
(heri 1986, s. 412-416: Lars Nygren: Om Inger Christensen).
En gennemgang af forfatterskabets digtsamlinger – med særligt hensyn til Det, Brev i april og Alfabet.

80.5
Litteratur & samfund
(heri 1983, nr. 36. s. 8-27: Birgit Abild og Lisbeth Bonde: Angst og system i Alfabet).

80.5
Luftskibet : tidsskrift for litteratur. - Rhodos.
(heri 1982, nr. 1, s. 48-53: Anne Marie Bjerg: Alt er allerede til stede).
Analyse af Alfabet.

80.5
Orbis Litterarum : international review of literary studies. -  Munksgaard.
(heri 1998, vol. 53, no. 4, s. 252-268: Lis Wedell Pape: Oscillations - on subject and gender i late modernism).
Artiklen tager udgangspunkt i en analyse af Inger Christensens digtsamling: Alfabet - med særligt henblik på digtet: nætterne findes, natskyggen findes...) (især side 254-258).

80.5
Passage : tidsskrift for litteratur og kritik.
(heri 1998, nr. 30, s. 77-90: Tue Andersen Nexø: Vækstprincipper : systemernes betydning i Inger Christensens Alfabet).

80.5                                                              
Transit : litterært tidsskrift
(heri 1988, nr. 2, s. 26-37: Lis Wedell Pape: Mellem græs og skrift : om helhed, delthed, og nogle kvindelige positioner i forhold til "det moderne")
Især om Alfabet s. 34-37: Det poetiske projekt og den spaltede identitet.

80.5
Vinduet : Gyldendals tidsskrift for litteratur.
(heri 1985, årg. 1, nr. 1, s. 2-9: Jan Kjærstad: En kombinasjon av verden og meg selv).
Interview om forfatterskabet. Især s. 6 om Alfabet.

81.5
Reception
Reception : tidsskrift for nordisk litteratur. - nstitut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.
(heri 2002, nr. 49, s. 9-13: Birgitte Subileau-Ivertsen: Inger Christensen).
Interview. Om digtsamlingen Alfabet og dens religiøse elementer.  
                                               

81.6505
Spring : tidsskrift for moderne dansk litteratur.
(heri 2002, nr. 18, s. 126-140: Fortælleligheder : om tal og tale som system i Inger Christensens Det og Alfabet).

81.6505
Spring : tidsskrift for moderne dansk litteratur.
(heri 2015, nr. 38, s. 126-146: Isak Winkel Holm: Et hvidkalket gudsforladt lys - Inger Christensens Alfabet og katastrofen).
Analyse af Alfabet.


Artikler i aviser

Politiken
(heri 29/6 2001: Niels Lyngsø: Hopkins' definition)
Analyse af Alfabet.

Politiken
(heri 26/6 2004: Niels Lyngsø: To elementære alfabeter: "Halfdans ABC" og Inger Christensens "Alfabet" er uomgængelige hovedværker i dansk verskunst).

Politiken
(heri 10/1 2009:  Peter Wivel: En dansk digter i øjenhøjde med Dante).
Europæiske aviser hylder i store nekrologer Inger Christensen, der døde 2/1 2009, 73 år gammel. 

Anmeldelser

27/11 1981 Jørgen Johansen i Berlingske Tidende
27/11 1981 Niels Barfoed i Politiken
28/11 1981 Preben Meulengracht i Jyllands-Posten
2/12 1981 Jannick Storm i Ekstra Bladet
4/12 1981 Hans-Jørgen Nielsen i Information (Optrykt i Lyrik til debat, 1986, s. 21-24)
4/12 1981 Finn Stein Larsen i Weekendavisen
9/12 1981 Berit Windfeld i Kristeligt Dagblad
10/12 1981 Knud Sørensen i Aktuelt
12/1 1982 Leif Nielsen i Land og Folk


GENERELT OM FORFATTEREN
 

Bøger

04.9 Christensen, Inger
Til Inger Christensen på tresårsdagen den 16. januar 1995 / redigeret af Christian Bundegaard ... [. -Gyldendal, 1995. -  129 sider.
En hilsen og en hyldest til Inger Christensen på tresårsdagen fra Poul Borum og 40 andre bidragydere.
Tekster på dansk, engelsk, tysk og norsk.

99.4 Christensen, Inger
Sprogskygger : læsninger i Inger Christensens forfatterskab / redigeret af Lis Wedell Pape. – Aarhus Universitetsforlag, 1995, 234 sider.
Indhold: Inger Christensen: Silken, rummet, sproget, hjertet. Lis  Wedell Pape: Mellemord ; Tilstande : Inger Christensens essayistik. Unni Andreasen: Med ryggen til poesien : læsninger i Inger Christensens digtsamlinger Lys og Græs. Preben Kjærulff: En fortælling om sprogets virkelighed. Anne Munch Terkelsen: En puls uden krop. Mads Dupont Heidemann: Bernardinos himmelrum ; Poesiens supplerende  bevægelse. Kim Forum Jacobsen: Stopped flow. Annette Bøgh: Vingeslag. Mads Fedder Henriksen: Blikket i fokus : projektioner på og fra Inger
Christensens sonetkrans.  

99.4 Christensen, Inger
Mette Søeborg
Med sprogets proces : diskurs og udsigelse i Inger Christensens
forfatterskab : speciale. - Institut for litteraturvidenskab,
Københavns Universitet, 1983. - 143 spalter. - (AIL ; 134).   
Magisterkonferensafhandling.

99.4 Christensen, Inger
Tegnverden : en bog om Inger Christensens forfatterskab / redaktion: Iben Holk. – Centrum, 1983, 262 sider.
Indhold: Niels Egebak: "Naturen denne samtalepartner". Pia Tafdrup:Genesis kvinde drøm som begynder. Hanne Cordius Dam: Den naturbundne vision. PerAage Brandt: Kritik af livet. Jette Lundbo Levy: Kritik af  inderligheden. Iben Holk: Det egentlige/Det usigelige ; Fra  labyrinten. Steffen Hejlskov Larsen: Spejlet, ornamentet og den vilde  tanke. Per Stig Møller: I labyrinten. Lisbeth Møller Jensen: Moderen  og modernisten. Henrik Lundgren: Forestillinger i spejlkabinettet.
Bertel Haarder: Universets forsøgsdyr. Keld Zeruneith: Alfabetisk entropi. Pia Raug: Reflekser. Refleksioner.
Analyser af forfatterens værker, interview, refleksioner m.m.

Afsnit i bøger

81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen. - Rosinante, 1993-1998. - 5 bind.
(i bind 4, s. 136-143: Lis Wedell Pape: Kønnets, sprogets hvisken : om Inger Christensen).

81.6
Danske forfatterskaber: 1950-1985. - Systime, 2005-.
(i bind 3: Fra modernisme til postmodernisme, s. 187-207: Systemernes sprogkunst: Inger Christensen). 

81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon /  redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. – Gad, 1999.
(i 1. udg.  s. 106-109; i 2. udg. s. 81-85: Johannes Fibiger: Inger Christensen).

81.6
Litteraturens veje / Johannes Fibiger, Gerd Lütken. -  Gad.
(i 1. udg. s. 338-341; i 2. udg. s. 355-357).

81.6
Litteraturhåndbogen / redigeret af Ib Fischer Hansen ... [et al.]. - Gyldendal Uddannelse. - 2 bind.
(i bind 2, 6. udg., s. 36-38).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. – Gad, 1980-82. - 5 bind.
(i bind 4, s. 229-238: Keld Zeruneith: Inger Christensen).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave  / redigeret af Anne-Marie Mai.  - Gad, 2000-.
(i bind 2, s. 377-393: Lis Wedell Pape: Inger Christensen).

81.65
Blixen, Brøgger og andre danske damer / redigeret af Bodil Wamberg. - Centrum, 1985. - 160 sider.
(heri s. 133-145: Uffe Harder: Om Inger Christensen og andre kvindelige lyrikere)

81.65
Jørgen Gustava Brandt: 80 moderne danske digtere : præsentation & portræt : essays. – Gyldendal, 1988.
(heri s. 38-42: Inger Christensen)

81.65
Poulsen, Henrik: System & eksperiment. - L&R Uddannelse, 2014.
(især s. 13-16 om Inger Christensens forfatterskab, men hendes tekster indddrages i mange sammenhænge).
Hendes forfatterskab inddrages som eksempel på formeksperimenter og systemdigtning. For gymnasieelever.

81.65
Pohl, Eva: Et lyst værelse: empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90. - Syddansk Universitetsforlag, 2015. - (University of Southern Denmark studies in Scandinavian languaage and literatures, vol. 123).
(heri s. 79-97: Lysninger i sproget og i billedkunsten - et kvindeligt røntgenblik).
Inger Christensens Lys, Brev i april, Alfabet og Det møder Franciska Clausen, Else Alfelt, Sonja Ferlov Mancoba, Olivia Holm-Møller, Christine Swane, Elsa Nielsen, Ellen Krause, Viera Collaro og Merete Barker. Forfatteren finder nye sammenhænge mellem digtning og billedkunst. Pohl ser på fælles temaer, empati, dynamisk rumopfattelse, æstetik og selvfremstilling i værkerne.

81.65
Peter Øvig Knudsen: Børn skal ikke lege under fuldmånen : forfatterportrætter. - Brøndum/Aschehoug, 1996. - 263 sider.
(heri s. 221-260: Inger Christensen).
Interview.

81.68
Søren Baggesen: Seks sonderinger i den panerotiske linje i dansk lyrik / Søren Baggesen. - Odense Universitetsforlag, 1997.
(heri s. 195-231: Om Inger Christensen).  

99.1
Det 20. århundrede : de 100 mest betydningsfulde personer i Danmark /
redigeret af Claus Hagen Petersen & Connie Hedegaard. -  Aschehoug, 1999. - 411 sider.
(s. 60-63: Asger Schnack: Inger Christensen).

99.26
Dansk kvindebiografisk leksikon / redaktion Jytte Larsen ... . - Rosinante, 2000-2001. - 4 bind.
(i bind 1, s. 307-309: Elisabeth Møller Jensen: Inger Christensen).

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen ; under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001. - 2 bind. 
(i Biografier, s. 85-86: Jan Aage Rasmussen: Inger Christensen).

99.3816
Twentieth-century Danish writers / edited by Marianne Stecher-Hansen. -
Gale Research Company, cop. 1999. - xxii, 519 sider.  - (Dictionary of literary biography ; volume 214). - (A Bruccoli Clark book).
(heri s. 89-96: Thomas Satterlee: Inger Christensen).
Introduktion til forfatterskabet på engelsk.

Artikler i tidsskrifter

Litteratursidens tema
(Morten Peich: 'Så er det begyndt":  Om Inger Christensens 60'er-digt 'Det')

30.11
Baggrund
Anne Gry Hasugland: Jeg skriver som hjertet der banker skriver. En meget kort introduktioj til Inger Christensen.
Kort introduktion til forfatteren, 14.5.2015.

53.05
Kvant: tidsskrift for fysik og astronomi.
(heri 2013, nr. 4, s. 5-9: anne Gry Haugland: Digtets natur).
Naturen som motiv i Inger Christensens forfatterskab. 

80.5
Kritik. - Gyldendal.
(heri 2002, årg. 35, nr. 155/156, s. 65-75: Anne Gry Haugland: Mønsterdigtning : betydningsvækst i Inger Christensens lyrik).

80.5
Kritik. - Gyldendal.
(heri 2014, nr. 211, s. 65-72: anne Gry hauglandSprogets natur . natur og tegn i Inger Christensens naturfilosofi).
Analyse af forfatterskabet set som en del af en moderne naturfilosofi.

80.5
Transit: Litterært tidsskrift
(heri 1988, s. 26-37 Lis Wedell Pape: Mellem græs og skrift).
Analyse af Inger Christensens digte (Græs, Det og Alfabet) og en placering af forfatterskabet i den danske lyriske modernisme i  1960'erne og frem.

80.5
Vinduet : Gyldendals tidsskrift for litteratur.
(heri 1985, årg. 1, nr. 1, s. 2-9: Jan Kjærstad: En kombinasjon av verden og meg selv)
Interview om forfatterskabet.

81.5
Norsk litterær årbok. -  Det norske Samlaget.
(heri 1992, s. 25-36: Jette Lundbo Levy: Samtale med Inger Christensen)

81.5
Reception : tidsskrift for nordisk litteratur. - Institut for Nordisk Filologi, Københavns Universitet.
(heri 1999, nr. 37: Birgitte Iverssen: Inger Skriftensen: Et møde med Inger Christensens forfatterskab i de norske fjelde).
Referat af forskellige foredrag fra Inger Christensen-seminar på Lysebu i Norge.

81.6505                                                          
Spring : tidsskrift for moderne dansk litteratur
(heri 2002, nr. 18).
Temanummer om Inger Christensens forfatterskab.
(heri  s. 8-34: Neal Ashley Conrad: Det svimlende punkt. Synsvinkler på forfatterskabet : samtale med forfatteren).
(heri s. 35-49: Erik Skyum-Nielsen: Længsel og struktur : Inger Christensens tidlige og tidligste lyrik)
(heri s. 63-81: Henrik Wiwel: Fanget i stenen : om Andrea Mantegnas Det malede værelse og Inger Christensens forhold dertil)
(heri s. 82-114: Marianne Barlyng: Romerske udkast : bevægelsens poetiske tale i Inger Christensens Vandtrapper).
(heri s. 115-124: Christine Seedorff: Utopi og dementi : Inger Christensens poetik i spændingsfeltet mellem skabelse og opløsning af betydning).
(heri s. 126-140: Lis Wedell Pape: Fortælleligheder : om tal og tale som system i Inger Christensens Det og Alfabet).
(heri s. 141-153: Rikke Toft Nørgård: Mirakler for realister : en analyse af Brev i april)
(heri s. 154-170: Brian Andreasen: Det ustadiges ro : en studie i Sommerfugledalens dødsindsigt)

91.7
Romantik: journal for the study of Romanticisms
(heri 2014, nr. 3, s. 91-97: Anne Gry Haugland: Native and deep-roted: positions in Inger Christensen´s philosophy of nature). 

Artikler i aviser

Aktuelt
(heri 21/11 1998: Pernille Bramming: Den største glæde er at følges med et barn).
Interview i anledning af udgivelsen af Inger Christensens samlede værker.

Information
(heri 1/8 2005: Tue Andersen Nexø: Kan man læse Inger Christensen?) 

Information
(heri 6/1 2009: Erik Skyum-Nielsen: Hej Verden).
Nekrolog. 

Information
(heri 8/1 2009: Durs Grünbein: "Et menneske, som uden besvær rørte ved sprogets hemmeligheder").
Hæderstale for Inger Christensen, som i 2006 blev tildelt den fornemme tyske Siegfried Unseld-pris.
 

Politiken
(heri 5/1 2009: Thomas Bredsdorff: Inger Christensen var enestående i dansk litteratur).
Nekrolog. 

Politiken
(heri 10/1 2009: Peter Wivel: Inger Christensen hyldet i europæiske aviser).


Weekendavisen
(heri 9/1 2009: Niels Barfoed: Åndemusik).
Nekrolog.

Dvd, cd:

99.4
Christensen, Inger
Inger Christensen - cikaderne findes [film (dvd)] : en portrætfilm / manuskript, instruktion og produktion Jytte Rex. - [Kbh.] : Another World Entertainment, 2009. - 1 dvd-video (55, 40 min.) : farve med sort-hvide sekvenser
Digteren Inger Christensen (f. 1935) fortæller i lejligheden på Østerbro om sit liv og arbejde og læser op af sine vigtigste værker
Dansk tale, samt sporadisk tysk tale med danske undertekster     
Inger Christensen fortæller i lejligheden på Østerbro om sit liv og arbejde og læser op af sine vigtigste værker
Filmen kan ses på Filmstriben, hvor du kommer direkte ind på den side, hvor du med dit biblioteks-login + valg af kommune, kan se filmen, hvis dit bibliotek betaler for adgang.
 

Digterstemmer (cd)] / ide: Lene Wissing ; redaktion: Christian Yde Frostholm, Morten Søndergaard og Lene Wissing. -  Foreningen af digterstemmer : og AFSNIT P, 1996. - 1 compact disc (70  min.) Digte af Inger Christensen ... et al. ; udvalgt og læst af forfatterne. Bidrag af: Inger Christensen, Per Højholt, Pia Juul, Peter Laugesen,  Henrik Nordbrandt, Søren Ulrik Thomsen. 
Inger Christensen læser 10 digte op fra Alfabet.

Inger Christensen: Inger Christensen (cd). – Booktrader, 2000. – 1 cd (ca. 37 min.). - (Booktraders lyrikcd ; 9) (Booktrader records book ; 11).
Inger Christensen læser op af udvalgte digte fra: Alfabet og Sommerfugledalen.

Ord
Inger Christensen medvirker i denne film på Filmstriben, hvor du kommer direkte ind på den side, hvor du med dit biblioteks-login + valg af kommune, kan se filmen, hvis dit bibliotek betaler for adgang.
Filmen er en skildring af ordets magt - og afmagt. En påvisning af ordets undertrykkende - og befriende muligheder. Med Salman Rushdie og Václav Havel som toneangivende symboler veksler filmen mellem statements fra en række verdensberømte forfattere, arkivmateriale fra brændpunkter i det 20. århundredes kamp for (og undertrykkelse af) ytringsfrihed - fiktioner, bl.a. »Tusind og een nats eventyr« i hvilke Scheherezade fortæller historier for at overleve. Udover Havel og Rushdie medvirker Joseph Brodsky, Paul Auster, Günter Wallraff, Mario Vargas Llosa, Villy Sørensen, Inger Christensen, Julio Llamazares, Tahar Ben Jelloun, Kemal Kurspahic og Aziz Nesin
 

Links

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Nyere danske forfattere
Præsentationer af danske forfattere og deres værker. Produceret af forfatteren og kritikeren Jakob Brønnum for Det Kongelige Bibliotek.

Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Artikel om forfatteren. Siden er udarbejdet af førende danske fageksperter. Under artiklen er der henvisning til artikel om forfatteren i Dansk biografisk leksikon.

Wikipedia (engelsk udgave) - (danske udgave)
Artikel om forfatteren. Alle kan lægge artikler ind og frit redigere i alt materiale på siden.

Youtube
Inger Christensen læser op fra Sommerfugledalen, Universitetet i Agder, 18. juni 1997. 

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
05718155
ISBN
9788700471726
Antal sider
76

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer