Bog
Lille Jonna
Af
(
1977
)
Socialrealistisk skildring af en velbegavet lille pige, datter af mindrebemidlede forældre, og hendes opvækst i et landsbymiljø i 50'erne.
Socialrealistisk skildring af en velbegavet lille pige, datter af mindrebemidlede forældre, og hendes opvækst i et landsbymiljø i 50'erne.
Anmeldelse
Lille Jonna af Kirsten Thorup
- Log ind for at skrive kommentarer
Jonna er hovedfortælleren og hovedpersonen i den eviggyldige historie om en ung pige og især hendes ganske almindelige familie på Fyn, hvor enhver er sin egen lykkes smed.
1950er perioden er/var i danskernes opfattelse en årrække, hvor velfærdsstaten Danmark blev skabt. Krigstraumerne var et overstået kapitel, nu skulle der arbejdes for vores fælles fremtid.
Jonnas familie lever og arbejder efter reglerne: ”man skal passe sit arbejde” og ”man skal komme til tiden”.
Arbejdet definerer familiens liv: du skal udholde i håb om at kunne bedre livet for dig selv: moderen holder sammen på familien og beholder sit gåpåmod på trods af megen modgang. Familiens deroute er en realitet, da de må forlade boligen ved en proprietærgård, hvor forældrene har været bestyrer-par.
Faderen tager herefter job som handelsrejsende og er derfor sjældent hjemme. Familien får anvist en nedværdigende bolig i en husvildebarak lige ved den skole, hvor Jonna går. Hermed er de ydre rammer for Jonnas liv defineret.
Romanens tyngde ligger i de kapitler, hvor læseren kommer tæt på de enkelte familiemedlemmer: den ugifte moster Marie, der assisterer ved Johns konfirmation, yndlingssønnen, der nægter at melde sig ind i en fagforening, men vil bevare sin personlige frihed og stikker til søs. Ligeså er forholdet mellem forældrene beskrevet som værende meget hengivent og tillige åbent, ikke på nogen måde forkvaklet af det sociale tilbageskridt, som familien har oplevet.
Jonna er den stille, iagttagende datter: hun sympatiserer med moderen og er samtidigt vagtsom over for faderen. I hendes iagttagelser af brødrene fornemmer man den desperation, de unge mænd i 1950’erne må have følt: målet var at skaffe sig et arbejde og så ellers ikke gøre sig uheldigt bemærket. I bogens første kapitel beskrives en scene, hvor Jonna, der deler værelse med sin 11 år ældre bror, tavst følger hans bevægelser. Det er en meget symbolladet beskrivelse, som må være/er en klassiker i litterære kredse?
'Lille Jonna' er en tidstypisk hverdagsskildring, som burde være obligatorisk læsning i skoler/gymnasier, hvor den kunne inddrages i emnet 50er-perioden.
Brugernes anmeldelser