Bog
Martin & Victoria
Af
(
1985
)
Klaus Lynggaard fik sit absolutte gennembrud med ungdomsromanen 'Martin og Victoria', der giver et detaljeret indblik i 1970’ernes ungdomsgeneration.
Klaus Lynggaard fik sit absolutte gennembrud med ungdomsromanen 'Martin og Victoria', der giver et detaljeret indblik i 1970’ernes ungdomsgeneration.
Analyse
Lynggaard, Klaus - Martin & Victoria
Klaus Lynggaard fik sit absolutte gennembrud med ungdomsromanen 'Martin og Victoria', der giver et detaljeret indblik i 1970’ernes ungdomsgeneration.
Klaus Lynggaard debuterede i 1981 med digtsamlingen 'Vinterkrig', og året efter udgav han endnu en digtsamling 'Mørket vi træder på' (1982). Sit egentlige gennembrud fik han i 1985, da han udgav 'Martin og Victoria', som i nogle sammenhænge bliver rubriceret som en ungdomsroman i stil med Klaus Rifbjergs 'Den kroniske uskyld'.
'Martin og Victoria' giver igennem hovedpersonen og jeg-fortælleren Martin Larsen et detaljeret indblik i 1970’ernes ungdomsgeneration, hvor elementer som hashrygning, politisk oprør og rockmusik spiller vigtige roller. Endvidere beskriver romanen den generelle problematik, der ofte opstår i teenageårene, når tankerne kulminerer i et inferno af forældreopgør, forelskelse og opgør med barndommen.
I romanen følger vi blandt andet Martins krumspring for at vinde Victorias hjerte. Forelskelsen i Victoria tilvejebringer en række faktorer, der er med til at udvikle Martin fra at være en forstadsrod, der "hænger ud" med kliken til en følsom og forelsket ung mand, der tilbringer sin tid sammen med sit livs kærlighed Victoria. Det er denne udvikling, der skaber de store problemer, idet Martin forsøger at opretholde venskabet til kliken, som ikke er uden fordomme over for den snobbede og meget uerfarne Victoria.
På hjemmefronten opstår en række problemer på grund af faderen og Martins meget forskellige politiske overbevisninger. De politiske gnidninger belyses yderligere gennem moderens opgør med de gamle familiemønstre i form af et ønske om at komme ud på arbejdsmarkedet.
Kulminationen på alle disse problemer medfører, at Martin bliver splittet mellem forældrene, vennerne og Victoria, som pludselig meddeler, at hun rejser et år til USA. Dermed bliver Martin nødt til at revurdere sine muligheder og efter en kortere betænkningstid indser han, at han ikke kan kræve af Victoria, at hun bliver hjemme for hans skyld.
Romanen er skrevet i overensstemmelse med ungdommens sprogbrug, og helt fra side et bliver vi præsenteret for slangudtryk som "forellerne" [forældrene], "gar" [cigaretter] og "jamme" [spille musik sammen]. På grund af den direkte form og koncentrationen af de mange generelle teenageproblemer er det en ungdomsroman, der ikke bliver uaktuel med tiden.
Brugernes anmeldelser