Bog

Tilfældets gud

Af (
2011
)

Anmeldelse

Tilfældets gud af Kirsten Thorup

12 nov.11

Hvis du ved et tilfælde mødte en fattig afrikansk pige, ville du så give hende en skilling, eller ville du tage hende med hjem og give hende hele dit liv?

Da karriere-kvinden Ana tager på en afbudsrejse til Afrika, er det uden at ane at denne rejse skal blive skæbnesvanger for hende. Den privilegerede Ana er nemlig ikke rustet til at møde den virkelighed, som hendes overprivilegerede tilværelse indtil videre har beskyttet hende imod. 

På stranden møder hun ved et tilfælde den unge frugtsælger Mariama, og mødet med denne unge, forhutlede, afrikanske pige, sætter gang i nogle ganske ukendte følelser for Ana. Ana overvældes af en altdominerende trang til at hjælpe og beskytte denne unge pige, og sætter derfor alt ind på at gøre tilværelsen bedre, om ikke for alle afrikanere, så i hvert fald for dette ene, unikke menneske.

I takt med at Anas hjælp til Mariama eskalerer, oplever hun en arbejdsmæssig deroute. Hun bliver psykisk ustabil, kan ikke tænke på andet end Mariama og ender med at flytte til London, således at Mariama kan hentes fra Afrika til England. Nu står Ana i en fremmed by, uden millionindtægt, og med ansvaret for en afrikansk teenage-pige, der måske ikke er så taknemmelig for sit nye liv, som Ana havde regnet med.

’Tilfældets Gud’ handler om et fatalt møde mellem rig og fattig, menneskeliggjort af den velhavende, barnløse Ana og det forhutlede barn Mariama. Det – i mine øjne – største tema, er dog grænser. Med dette mener jeg både fysiske grænser, landegrænser, grænser mellem rig og fattig, grænserne mellem fornuft og vanvid, såvel som hvor går grænsen for, hvor meget man skal gribe ind i andre menneskers skæbne?

Kirsten Thorup er kendt og elsket for sine mange samfundskritiske romaner, senest ’Førkrigstid’ fra 2006. Fællesnævneren er netop skæbner og eksistenser i Danmark, lige fra hendes første roman ’Baby’, der handler om sociale tabere i Københavns storbymiljø i 1970érne til romanen ’Ingenmandsland’, om en dement 94-årig plejehjemsbeboer.

Der er ingen tvivl om at Kirsten Thorup endnu engang har skrevet en bestseller, en roman med masser af indhold, og med stof til eftertanke.

Oprindeligt skrevet af MereteTrap, Litteratursiden.

Analyse

Thorup, Kirsten - Tilfældets gud

I skarp kontrast mellem rig og fattig peger Kirsten Thorup på begrænsningerne og mulighederne i det liv, vi lever og byder hinanden.

Resume
Mariana, kaldet Ana, er blevet sendt på afstressningsferie i Gambia af sin erhvervscoach. Hun arbejder for et multinationalt finansfirma og er det udtalte billede på en følelsesmæssigt fremmedgjort, men overambitiøs medarbejder, for hvem arbejdet er det helligste i verden. Men vant som Ana er til at arbejde døgnet rundt, falder det hende svært at drosle ned i det luxuriøse afrikanske turistreservat, og hun kaster hurtigt sin rastløse opmærksomhed på den unge strandsælger Mariama. I Anas overfølsomme og forvirrede sindstilstand gør den fattige Mariama et så stort indtryk på hende, at denne navnesøster og komplette modsætning bliver en besættelse for Ana. Hun ønsker først at betale for pigens skolegang i Gambia, men får hende siden til London for at studere og rykker også selv derover. Men mens Mariama langsomt, og ikke uden problemer, muligvis finder ud af at begå sig i Europa, går Ana stille og roligt mere og mere i hundene - både karriere- og følelsesmæssigt.

Rig og fattig
At Ana bytter sin gud, sit arbejde, ud for et følelsesmæssigt engagement i en ukendt pige, kan umiddelbart synes utroværdigt og klichefyldt, men ligesom romanens stereotype fremstillinger af den rige, men ulykkelige vesterlænding og de skruppelløse gambianske sælgere er denne stereotyp også en del af romanens præmis: at mejsle problematikken mellem rig og fattig, Europa og Afrika, hvid og sort hårdt ud i sten for at ramme dybt og illusionsløst.

Ana er rig på materielle goder, men fattig og fremmedgjort på følelser. Hun er individet, der desperat forsøger at give sit liv mening i et europæisk samfund, der med fælles fodslag hylder individualitet og handlekraft, men hvor bagsiden af medaljen er den uundgåelige depressive ensomhed. Modsætningen står her klart frem mellem på den ene side den industrielt- og samfundsudviklede fremdrift af individet og på den anden side individets ensomme respons på presset: depressionen.

Ser man dybere ned i Anas desillusion, dukker en af romanens andre tematikker frem; en generel mangel på mening med livet. Et afsavn af nærmest religiøs karakter, hvor penge i mangel af bedre bliver gud: “Arbejdet er vores tids svøbe, vi er blevet arbejdssoldater”, siger det engelske par, Bea og Ben, som Ana møder i Gambia, og hos hvem hun senere installerer Mariama. Og begge knokler de da også, både Ana og Mariama, i jagten på penge: Ana på de individuelle og samfundsskabte ambitioners vegne, Mariama på den basale overlevelses vegne.

At søge aflad

I mange henseender minder Anas engagement i Mariama som en form for søgen aflad i forhold til sin egen utilstrækkelige selvfølelse. I den romersk-katolske begrebsverden forudsætter det at søge aflad dog, at man allerede har fået selve syndsforladelsen. Dog virker Ana ikke som om, hun overhovedet erkender nogen form for ‘synd’ - at hun ikke besidder eller tør besidde nok selvindsigt til at forstå sine egne bevæggrunde. Og her kommer romanens ‘erhvervscoach’ fint til sin ret som den ekspert, det moderne menneske søger svar hos i mangel af tilstrækkelig selvindsigt eller religiøs overbevisning. Coachen bliver ved et tilfælde den gud (jævnfør romanens titel), der kan guide og give svar, ligesom Ana tilfældigt gør sig til gud over Mariamas skæbne. Romanen kan på sidstnævnte punkt også siges på latent vis at spidde den aktuelle vestlige politiker og magthavers idé om at gøre sig alfaderlig over for lande med et andet styre end det vestlige.

Mariama kan på mange måder ses som Anas modsætning, men også som en paradoksal direkte forlængelse af Ana selv. En forlængelse, som Ana ønsker at afhjælpe og omvende. Men til hvad? Anas egen situation bliver, som romanen skrider frem, værre og værre, og både hun og hendes alter ego Mariama tyr til vestlige medikamenter for at overleve det vestlige liv. Dermed ikke sagt, at Mariama i bedste prækoloniale og romantiske stil kunne være (for)blevet en lykkeligt uvidende og naturlig ‘vild’, hvis hun da bare var blevet i Gambia. Men det som Ana forsøger at bygge Mariama op til, er det, Ana selv går ned på. At Mariama så muligvis evner at finde sin egen vej ud af sølet og på den måde muligvis, og i hvert fald tilfældigt, bliver sin egen gud, vil jeg lade stå åbent frem.

Thorups skrivestil og tematikker
Kirsten Thorups forfatterskab tog sit udgangspunkt i mere modernistiske formeksperimenter, men bevægede sig snart over mod mere realistiske tidsbilleder. Thorup fremstiller, som den moderne, samfundskritiske realist hun er i dag, illusionsløse portrætter af det moderne menneske og dets forsøg på at blive klar over og håndtere kærligheden og tilværelsen. Det gør hun blandt andet ved at skildre mennesker, der er marginaliseret i samfundet, og som bryder psykiske og sociale normer. Thorups samfundskritiske pointer i 'Tilfældets gud' spidder både det vestlige samfunds indbyggede pres på individet, men også globaliseringen og dens konsekvenser. Gennem fremstillingen af sociale erfaringer peger hun på både begrænsningerne og mulighederne i det liv, vi lever og byder hinanden.

Thorup har skrevet digte, noveller, skuespil og dramatik til TV og radio, men hun er især kendt for sine romaner.

Kilder, links og centrale værker

17 jan.13

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
28714289
Graphic
Ida Balslev-Olesen
ISBN
9788702109108
Antal sider
314

Tema

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer