Kafka på stranden

'Kafka på stranden' er en både realistisk, poetisk og symbolistisk fortælling om personlige og relationelle problemstillinger, om søgen efter identitet og om at turde finde svar i det mystiske.

Det er en sælsom fortælling om den 15-årige dreng Kafka, der stikker af fra sit følelsesmæssigt kolde hjem hos sin far i Tokyo – en far, han aldrig ser.  Måske stikker han af for at finde sin mor og søster, som han ikke kan huske, hvornår han sidst har set. Det eneste minde han har om søsteren, er et fotografi af sig selv og søsteren på en strand, han er tre år, hun er ni år. Moren har han ingen erindring om. Måske stikker han af for at finde sig selv. Måske begge dele. Kafka drages af uforklarlige årsager mod øen Shikoku.

Et andet sted i Tokyo drages også den sære, ældre mand Nakata mod øen Shikoku. Nakata var som barn udsat for en uforklarlig hændelse sammen med sin klasse – et fælles tab af bevidsthed, som måske var en forgiftning, måske en fælles hypnose, måske noget helt tredje. Nakata genvandt aldrig talens brug eller sin før så storslåede intelligens, men besidder nu i stedet en form for livskloghed og en særlige evne til at tale med katte - og bruger sit liv på at lede efter forsvundne katte. Den dag Kafka forlader byen, opsøger Nakata kattedræberen Johnny Walker i jagten på en bortløben kat. Johnny Walkers grusomhed tvinger Nakata ud på en søgen efter noget, som måske er et forsøg på at genetablere en mental orden efter den grusomme oplevelse hos Walker, der har væltet Nakatas rolige verdensbillede.

Sammenflettede skæbner
Romanen er en gådefuld historie fuld af lag og mystik, og romanens personskæbner væves sammen af tilfældige møder og geografiske (øen) eller indholdsmæssige sammenfald. For eksempel er Nakatas møde med den onde kattedræber muligvis et møde med Kafkas ukontrollerede og maniske kunster-far – velanset og anerkendt i kunstens verden, men ondskabsfuld, kold og beregnende i sønnen og katteelskerens verden. Sønnen og katteelskeren indtager, uden at kende hinanden, samme sårbare og afhængige relation til faren/Johnny Walker; begge er de, på hver sin måde, afhængige af ham og hans velvilje, og begge bliver de svigtet. Hvem af dem, der ender med at sætte et punktum for grusomheden og afhængigheden, vides ikke med sikkerhed, men faren/Johnny Walker findes dræbt i sit hjem – og den afdøde kunstner hyldes.

På samme vis flettes Kafkas liv tilfældigt, men uundgåeligt, ind i pigen Sakuras liv; han møder hende om bord på bussen mod øen, overnatter hos hende og møder her en venlighed og gæstfrihed, som han tager imod på flere planer. Han bliver for eksempel ved med at have sex med hende, efter han er rejst videre. En seksuel akt, der foregår i hans drømme og på et andet bevidsthedsplan, men som hun mærker og konfronterer ham med. Visse søsterlige konnotationer fremkommer også her – uden at det dog bliver klart, om Sakura er hans søster. I det hele taget indtager Kafkas drømmetilstand - eller tilstanden mellem vågenhed og søvn, mellem bevidsthed og underbevidsthed - en særlig rolle i hans udvikling som seksuelt og som elskende væsen. Disse to elementer smelter sammen, da han forelsker sig i genfærdet af en smuk ung pige. På den ene side begærer han hende fysisk, og på den anden bliver hans kærlighed til og savn efter hende mere og mere tydeligt for ham selv.

Hvem denne unge kvinde er, forbliver som alt andet i fortællingen dobbelttydigt og uvist; måske er hun hans mor, måske lederen af det bibliotek, han opholder sig på under rejsen, den smukke fru Saeki – og måske er de to kvinder én og samme person. På den vis forenes hans begær efter en moderskikkelse i den symbiotiske forbindelse, han føler for disse to kvindeskikkelser. 

Mystik og filosofi
Romanens univers er udpræget symbolistisk og mystisk, og filosofiske betragtninger over liv og død, drøm og bevidsthed spiller en væsentlig rolle og bliver især udvekslet mellem Kafka og den gammelkloge, androgyne Oshima, der arbejder på biblioteket. Bibliotekets væsen lukker Kafka ind i en verden af sindrige overvejelser, og Oshima bidrager med sin tvekønnethed eller intetkønnethed til en form for dualistisk verdensopfattelse, hvor verden på den ene side indordnes i modsætningspar og på den anden opløser sig selv i fraværet af en egentlig, reel og ordnende struktur. Mystikken bliver en forudsætning for det levede liv – lige såvel som den relationelle struktur er det. At mennesket først i mødet med andre kommer til at forstå sig selv – og ikke ved at leve afsondret. Men hvor mennesket må acceptere, at livet besidder både uforudsigelighed og magi. Romanen forbliver netop en gåde uden løsning – en præmis og en stil også læseren må acceptere.

Musikken, litteraturen og filosofien bliver i romanen præsenteret som væsentlige komponenter i menneskets rejse mod dannelse og identitetsskabelse; de væves ind i det levede liv som uadskillelige dele af det. På samme måde bliver mystiske elementer, som makreller og igler, der regner ned fra himlen og kloge, talende katte en præmis for det levede liv og optræder og accepteres i romanen på lige fod med fænomenologiske og sanselige objekter og elementer. Hvorvidt de overnaturlige ting alene optræder i personernes sind eller rent faktisk finder sted, vides ikke, men er også uinteressant, fordi det netop er det naturgivne syn på og accepten af disse, der er det væsentlige.

Murakami som fortæller
Murakami har overordnet set en helt særligt fabulerende og surrealistisk fortællestil og -glæde, som han kombinerer med nøgterne, men varme menneskeskildringer. Som det ses i 'Kafka på stranden', har Murakamis værker desuden ofte en mandlig hovedperson, der som en søgende detektiv leder efter en tabt (kvindelig) kærlighed, og som på sin rejse møder diverse spraglede personligheder, der hjælper til at udvide værkernes og hovedpersonens filosofiske perspektiv. At læse Murakami stiller krav til læseren, der, på samme måde som personerne i bøgerne, må åbne op for andre dimensioner af tilværelsen, eksempelvis de metafysiske og mystiske, med henblik på at komme overens med det murakamiske litterære univers. 

Kilder, links og centrale værker