Bog
Udvidelse af kampzonen
Af
(
2002
)
Misantropisk kritik af det moderne samfund, hvor økonomien gennemsyrer alt - også de menneskelige relationer.
Misantropisk kritik af det moderne samfund, hvor økonomien gennemsyrer alt - også de menneskelige relationer.
Anmeldelse
Udvidelse af kampzonen af Michel Houellebecq
- Log ind for at skrive kommentarer
Forfatteren er fransk litteraturs enfant terrible.
Hvis Danmark havde samme tradition for frådende litteraturdebat, ville forfatteren have vakt fourore her i landet, som han har gjort det i Frankrig med alt hvad han har skrevet.
'Udvidelse af kampzonen' er blevet udråbt til en generationsroman på linie med de store, og den blev opsat på Det Kongelige Teater denne vinter.
Michel er 30 år, IT programør og inderligt udeltagende i sit eget liv og arbejde. Hans interesse i såvel sit eget som i andres liv indskrænker sig til lidt distræt observation. Han er smådeprimeret og bruger sine deprimerende weekender til at skrive filosofiske dyrefabler! Hvad skal han egentlig bruge sin tid til? Tja, arbejdstiden skal bare gå. Den sociale kontakt foregår ved kaffemaskinen, hvor man da altid kan udveksle et par sjofle vittigheder. Uden for arbejdstiden skal der handles lidt ind, og kontakten til de institutioner, der varetager ens liv, skal jo opretholdes. Men alligevel er der fritid...Man kan bolle lidt...Man ku´ selvfølgelig også kaste sig over en hobby...
En dag udstationeres han i provinsen sammen med den seksuelt udstødte Raphaël. Og med ham som aktør gør han klar til en udvidelse af kampzonen. Det fremgår nu med kvalmende tydelighed, at al menneskelig kontakt er blevet dybt proletariseret. Sex er et bytteobjekt på lige fod med penge, og volden mere end lurer under den tilsyneladende normale overflade. Meningen er den samme som i "American psycho", men selv om romanen såmænd er rå nok, ligger gruen mere i dens hensynsløse misantropi.
"Jeg hader den liberale økonomi", har forfatteren udtalt. Og hans tese er, at liberalismens altfortærende markedsmekanisme har forvandlet alt politisk, arbejdsmæssigt og privat liv til en kampzone.
Romanen er en misantropisk dissektion af vort moderne samfund, og det var ikke til bære at læse, hvis dens ætsende satire ikke også var ustyrlig morsom. Gruen kæmper med grinet i denne kulsorte historie.
Oversat af Tine Byrckel. Borgen, 2002. 131 sider. 189,- kr.
Brugernes anmeldelser