Nocturner. Fem fortællinger om musik og skumring

'Nocturner' er en novellesamling med følsomme, groteske og ofte uforløste kompositioner over mellemmenneskelige relationer, drømme og musikalske ambitioner.

En nocturne er ifølge opslagsværker en betegnelse inden for musikken på et musikstykke af drømmende, sværmerisk karakter, uden nogen bestemt form. Den britiske forfatter Kazuo Ishiguros novellesamling af samme navn, 'Nocturner', indeholder hele fem stykker – følsomme, groteske og ofte uforløste kompositioner over mellemmenneskelige relationer, drømme og musikalske ambitioner.

Disharmonisk kærlighed
I 'Nocturner' kommer det drømmende indhold ofte til udtryk i personernes forestillinger om kærlighed – som dog gang på gang udfordres af virkelighedens forviklinger. I flere af novellerne bliver eksempelvis en disharmonisk tone og stemning slået an gennem et ægtepar, hvis veje er ved at skilles. Kærligheden bliver gang på gang forsøgt forløst gennem musikken, men selvsamme blokerer imidlertid for forløsningen. Et stort comeback kan stå i vejen for kærligheden eller måske en elskerinde. Uudsagte spændinger mellem personerne løber desuden som disharmoniske undertoner nedenunder handlingen og bidrager også til at spænde ben for forsoningen mellem de elskende.

Den musik, der bliver lyttet til og spillet i novellerne er ofte uproblematisk og enkel; lige fra gademusikanten i Venedig, der spiller titelmelodien fra 'Godfather' for at behage turisterne over hjemmelavede kompositioner, der bliver spillet i den frie natur til kærlighedsmelodierne. Den konkrete musik i samlingen fremstår således noget stereotyp, og det er snarere i samspillet mellem personerne, at den egentlige musikalitet ligger. Den musikalitet, der udfordrer lytteevnen og evnen til følelsesmæssig af- og samstemning med medspillerne. For på trods af den konkrete musiks stereotypt harmoniske og sværmeriske toner, forbliver kærligheden jo ulykkelig og kompromisløs og kræver af personerne, at de lytter på nye måder. Noget ingen af dem evner – og dermed bliver de fastholdt i deres indbyrdes positioner og undviger alle former for personlig udvikling og kærlighedsmæssig forløsning.

Komposition
I hovedvægten af samlingens noveller er taktslaget 1-2-3 forstået på den måde, at historierne ofte udspiller sig omkring konstellationen et ægtepar og en tredje part. Det ses hos de tre gamle collegevenner, parret Emily, Charles og vennen Raymond. Hos crooner-kongen Tony Gardner, der ved hjælp af gademusikanten Janeck ønsker at gøre kur til fru Gardner. Og hos en ung guitarist, der får nok af Londons ubarmhjertige musikmiljø og søger fred ude i naturen hos sin søster og svoger. Ud over dette par møder han endnu et par, hvilket blot er med til at understrege taktslaget.

I musikkens verden er betoningen tung, når den ligger på første takt, men let, hvis den kommer på anden. At det er hovedpersonen/fortælleren, der står over for parret, betoner 1-tallet i 1-2-3-konstellationen og slår en tung tone an. Noget, der underbygges af, at samme person ofte mangler evne og indsigt til at løsne op for tingene, men i stedet for aktivt medvirker til at forplumre dem. Dette ses for eksempel i novellen "Come rain or come shine", hvor Raymond på en gennemrejse overnatter hos ægteparret Charles og Emily. Charles beder Raymond om at blive et par dage hos Emily, mens han selv tager på en rejse. Det er uvist, om det er for at mødes med en elskerinde, men en underliggende disharmoni klinger fælt her. Emily ønsker ikke Raymonds selskab, og da Raymond indvilliger og kommer til at kigge i og krølle sider i Emilys private notesbog, fingerer han på Raymonds foranstaltning et hundeangreb på lejligheden for at skjule sin ugerning. Emily finder ham, mens han ligger på alle fire og med tænderne flår i magasinerne for at få hundeangrebet til at se så naturligt ud som muligt. Denne iscenesættelse, eller orkestrering om man vil, trækker tråde til den orkestrering Charles udfører for også at få tingene til at se ud på en bestemt måde og er med til at skabe illusioner om tingenes tilstand. Lag på lag lægger handlingerne sig oven på hinanden og komplicerer og tilslører tingenes tilstand – og står i skarp kontrast til musikstykkernes stereotype enkelhed.

Om forfatteren
Kazuo Ishiguro er født i Nagasaki i Japan, men voksede op og fik sin uddannelse i Storbritannien. Ishiguro er en mester i anvendelsen af underdrivelser, antydninger og udeladelser og har vundet et hav af priser for sin litteratur. Forspildte liv, ubevidste og uerkendte forhold og fokusering på fortrængninger er med til at tegne billedet af hans litteratur – og især iscenesættelsen af melodramaet er et af hans allerstærkeste våben. Ishiguro har skrevet en række romancer, og 'Nocturner' er hans første novellesamling. Den blev i 2010 indstillet til James Tait Black Memorial-prisen.


Kilder, links og centrale værker