Bare vi har hinanden

"Bare vi har hinanden" - for os, der som forfatteren er vokset op i midten af 50'erne og 60'erne, er det en frase, man tydeligt genkender.

Underforstået, at meget kan der ske, og skidt kan det gå, men bare man har hinanden, så skal man nok klare skærene. Bogen handler om drengen Thorstein eller Gibber, som han kaldes. Faderen er kunstner, men ham har han nu aldrig set. Han hører kun om ham indimellem. Stedfædre er der nogen stykker af, men den bedste er suverænt Richard. Han flytter ind i lejligheden oven over Gibber og hans mor, Hanne. Richard er bare en rigtig charmør og levemand og Gibber og hans mor falder pladask for hans charme. Det varer da heller ikke længe, før Richard smider slæberne ind hos dem. Efter en lillesøsters tilsynekomst gifter Richard og Hanne sig lovformeligt med hinanden.

For Gibber bliver Richard den far, han aldrig har haft. Ingen er så solidarisk med ham som Richard. Ingen er så gudsbenådet en fortæller som han:

Vi satte os ved morgenbordet og Richard sagde: "Sikken et måltid. Da jeg var barn fik vi slæbesild." Slæbesild?

"Vores mor lagde nogle skiver rugbrød ud i en lang række og så slæbte hun en gammel sild hen over dem. Så kom de til at smage så dejligt af sild. Det var meget almindeligt dengang. Da havde man ikke så mange penge.

Men om søndagen sagde han, "så fik vi dobbelt slæbesild. Så slæbte hun silden tilbage igen".

Tænk sig, at de var så fattige i gamle dage.

Desværre har den charmerende Richard en skyggeside med alkohol og småsvindel. Og i længden kan Hanne ikke holde til et liv med en ustabil alkoholiker, så Richard får stolen sat for døren og ryger ud.

Historien ender ikke her. Men jeg skal selvfølgelig ikke afsløre slutningen ."Bare man har hinanden" er en bog, der emmer af stemning, lune og charme. Og man griner højt af Richards skrøner.

Bogens omslag er et pragtfuldt sort/hvidt foto: et rigtigt 50'er sommerfoto med Gibber og Richard på stranden. Gibber står og småfryser, og Richard står stor og flot med let spredte ben i et par smarte badebukser.

Forum, 2001. 203 sider

BogWeb - 15. april 2002