Bog
Oplyst
Af
(
2019
)
Vanvittigt velskrevet erindringsroman af Tara Westover, der fortæller om en opvækst uden sammenligning og om, hvordan viljen til uddannelse reddede hendes liv.
Vanvittigt velskrevet erindringsroman af Tara Westover, der fortæller om en opvækst uden sammenligning og om, hvordan viljen til uddannelse reddede hendes liv.
Anmeldelse
Oplyst af Tara Westover
- Log ind for at skrive kommentarer
Vanvittigt velskrevet erindringsroman af Tara Westover, der fortæller om en opvækst uden sammenligning og om, hvordan viljen til uddannelse reddede hendes liv.
Denne erindringsroman går direkte gennem marv og ben og efterlader et uudsletteligt indtryk. Man rystes i sin grundvold, når Tara Westover fortæller om sin opvækst på bjerget i Idaho, som yngste datter i en søskendeflok på syv i en mormon-familie præget af en altdominerende og survivalisme fikseret far med dyb mistro til det offentlige system. At årsagen til farens eksplosive og uforudsigelige adfærd skyldtes en bipolar lidelse, blev Tara først klar over senere i livet, da hun som syttenårig tog de første spæde skridt på sin vej mod frigørelse, uddannelse og oplysning.
Det er svært at fatte, hvordan man kan overleve en barndom som Tara Westovers, hvor der ikke var mulighed for skolegang, hospital eller lægehjælp grundet farens mistillid til systemet, og hvor verden begrænsede sig til socialt samvær med den nære familie. Taras mor blev oplært som jordemor og urtekyndig, og faren drev en skrotplads, hvor Tara og hendes brødre var tvunget til at arbejde, selv om det ofte var direkte livsfarligt og førte til lemlæstelser, kraniebrud og alvorlige tredjegradsforbrændinger, hvilket forfatteren beskriver i rystende passager i bogen.
Rollerne i familien var udover faren domineret af Taras ene bror, som så det som sin fornemmeste opgave at sætte Tara og hendes drømme på plads ved at ydmyge og pine hende. Denne voldelige adfærd kom som et lyn fra en klar himmel, men Tara forstod at aflæse sin bror og var forberedt på det værste. Til sidst stod det dog klart, at hun måtte væk fra sin familie for ikke at gå fuldstændigt i stykker både psykisk og fysisk.
Kærligheden til familien og bjergets betagende natur er stadig intakt, og Tara har gennem benhård viljestyrke fundet en ny vej frem i livet, hvor retten til skolegang, læring og uddannelse er blevet en ny helligdom i hendes liv. Samtidig blev det vejen til at finde sig selv og sin egen identitet.
Tara Westovers forbløffende erindringsbog beviser, at man aldrig må give op. I 2014 fik hun som 27-årig sin doktorgrad i historie og blev professor ved University of Cambridge.
’Oplyst’ er en vild og fængslende fortælling, som ovenikøbet er sand – en stærk og uforglemmelig roman.
Brugernes anmeldelser