Glem mig

Stærk og rørende selvbiografisk roman om at vokse op i skyggen af sin mors alkoholmisbrug og samtidig nære en grænseløs kærlighed og loyalitet til hende.

Alex Schulman fik sit internationale gennembrud tidligere i år med Overleverne, og nu foreligger hans selvbiografiske debutroman 'Glem mig' fra 2016 endelig på dansk. Begge romaner er knugende fortællinger om at bevæge sig ind i barndommens erindringsland i forsøget på at forstå og forlige sig med fortiden, sig selv og sine nærmeste. I nærværende roman tager Alex Schulman læseren med tilbage til sin egen barndom, som var præget af en alkoholiseret mor og en familie, hvor man aldrig talte om det åbenlyse misbrug og svigt. 

Alexander er sammen med en af sine brødre på vej til familiens ødegård for at overtale deres mor til at starte i alkoholafvænning. Hun har forskanset sig på det sted, hvor familien har tilbragt alle deres sommerferier og de kan ikke længere holde på familiens uudtalte hemmelighed: At moren har drukket i mere end 30 år gennem hele deres barndom og nu er ved at drikke sig ihjel.

Herefter oprulles fortællingen om en barndom, hvor erindringerne centrerer sig omkring morens omskiftelige sindstilstand. De mest lykkelige år er fra han er 0-5 år og meget tæt med sin mor, men herefter begynder hun at drikke i smug, og det føles som om, hun langsomt bliver en anden mor. Altid er han på vagt og registrerer selv de mindste udsving i hendes humør og adfærd. Har hun en dårlig dag, lukker hun sig inde i soveværelset. Er hun utilfreds med noget, hvilket ofte sker, udtrykker hun sin misbilligelse enten gennem voldsomme vredesudbrud eller afstraffelse i form af total ignorering af ham og resten af familien. Det psykiske omsorgssvigt er til at tage at føle på!

Faren og de tre sønner går langt for at tækkes morens luner for at opretholde husfreden og samtidig holde fast i deres hemmelighed. Der tales aldrig om, hvad der foregår i barndomshjemmet. Når de er ude blandt andre mennesker, holder Alexander skarpt øje med moren, og når han fornemmer, at hun begynder at lede efter noget at drikke, skynder han sig at servere for hende for at undgå en pinlig situation. Samtidig gruer han for, hvordan hun bliver, når hun er blevet fuld, og han må dække over hende.

Som voksen har Alexander selv stiftet familie, men barndommens påvirkninger forfølger ham i form af panikangst og en usund relation til moren, hvor han stadig føler en stor trang til at behage og holde hånden under hende trods hendes uendelige urimeligheder. Hele tiden stiller han sig selv spørgsmålet om, hvorfor ingen af dem gjorde noget langt tidligere. Da han nænsomt konfronterer moren med ”deres hemmelighed”, slår hun i en periode hånden af ham.

Alexanders fortvivlelse og smerte siver ud gennem siderne. Det er barnet, der forstår alt og intet på samme tid. Det er barnet, der ikke ved, hvad det skal stille op med erkendelsen af, at moren er blevet en anden. Det er barnet, der føler sig medskyldig, fordi det både ønsker og ikke ønsker, at moren drikker. Alexander nærer en grænseløs kærlighed og loyalitet overfor sin mor, og det er hjerteskærende at være vidne til, hvordan hun gang på gang afviser ham.

'Glem mig' er en knugende og rørende fortælling om en smertefulde relation mellem en mor og en søn og om, hvorvidt man kan lære at leve med svigtet eller give slip.