Min kamp 2. bog

I anden del af værket følger læseren en Knausgård, der er blevet voksen. Han kæmper for at skrive, han kæmper for sin kærlighed og for sin nystiftede familie, men allermest kæmper han med sig selv.
 
”Hvem er du egentlig?” spørger tv-journalisten forfatteren under et interview, og selv om ”Min Kamp”, anden bog, igen er en roman, der udelukkende kredser om Karl Ove Knausgård, hans mange tanker, hans møder med venner og bekendte, dagligdags gøremål, ja, så giver han ikke selv et entydigt svar på det spørgsmål. Undervejs oplever man som læser af den omfangsrige og dybt nærgående bog, hvordan en følsom og passioneret mand kæmper sin kamp for at finde sin rette hylde og blive lykkelig. Historien opleves som en bekendelsesagtig og ufatteligt detaljeret dagbog, hvor alt kommer frem. Og det er spændende læsning, som rækker ud over fortælleren selv. Titlen leder naturligvis på provokerende vis tanken hen på Hitlers besynderlige blanding af selvbiografi, filosofi og politisk programskrift med samme titel. Men her er intet jødehad og krigsagitation. Kampen foregår i forfatterens indre, og står mellem et liv med dem han elsker og den indre trang og tvang til at være kreativ.
 
Bogen befinder sig i en usædvanlig , men dog mere og mere afprøvet genre mellem (selv)biografi og fiktion. Den er skrevet i skønt flydende sprog  og fik mig til at erindre oplevelser fra mit eget liv . Jeg kunne nærmest lugte og smage, se og høre alle de fine detaljer bogen er fyldt med. Jeg slugte side op og side ned og kan næsten ikke vente på næste bind. Det er med stor forventning, jeg ser frem til resten af værkets 6 bind og mere end 2500 sider. Til den tid ved vi mere om, hvem Karl Ove Knausgård er og læseren er,  forventer jeg, blevet beriget af et stykke usædvanlig litteratur og vi er ikke mindst blevet klogere på os selv. Det er en fremragende, fabulerende og tankevækkende bog, som jeg nødig slipper. Karl Ove Knausgård er en stor forfatter, med en sproglig renhed, et stort overblik og en overstrømmende rigdom på fortællinger