Forberedelse til næste liv

Kærligheden kommer for alvor i menneskehænder i Atticush Lish’ rå og realistiske New York-roman.

I 2014 romandebuterede Atticus Lish i en relativ sen alder, og hvirvlede en del støv op med 'Preparation for the Next Life', der blandt andet vandt PEN/Faulkner Award For Fiction. Nu udkommer romanen på dansk. I denne analyse skal vi se på, hvordan romanen forvalter temaer som klassekamp og sjæleliv, med byen som en sanseligt dirrende scenografi.

Vi er i årene efter 9/11, og en ny globaliseret tidsalder har meldt sin ankomst i USA. Homeland Security går hårdhændet til værks over for udlændinge i landet - der florerer stærke nationalfølelser, og ikke mindst racemæssig og kulturel paranoia. Kvinden Zou Lei er en viljestærk kinesisk indvandrer, der når til New York som illegal immigrant, og holder lav profil så godt hun kan, af frygt for at blive taget af myndighederne. Zou Lei kommer fra trange kår i et landdistrikt i Kinas vestlige bjergregioner. Hun er Uighur, en slags etnisk hybrid, der giver hende et ben i både den orientalske, men også den islamiske verden. Som helt ung har hun mistet sin far til den kinesiske krigsindsats. Tabet forsøger hun at udfylde ved at dyrke en militaristisk selvdisciplin, som hun føler forbinder hende til sin soldaterfar. Det er lykkedes hende at komme til USA via Mexico, og hun ender i New York - dog ikke uden at blive fanget af myndighederne og tilbageholdt i noget der ligner tre måneder. Nu starter hun i bogstaveligste forstand med ingenting, og forsøger at arbejde sig op - hvilket viser sig sværere end som så. Jobbene er få og fattige på reelle udsigter. Ikke mindst fordi hun filtres ind i en etnisk motiveret hakkeorden blandt andre kinesere.

Imens hun slider for en kummerlig løn og holder sig i gang med streng fysisk træning, møder hun ved tilfældets magt Brad Skinner, en ung soldat, netop hjemsendt fra sin 3. udsendelse i Irak. Han lider kraftigt af posttraumatisk stress, og drukner sig i sprut, pot og psykofarmaka rundt omkring i New York. De to hovedpersoners skæbner sammenvæves til en kærlighedshistorie - der viser sig ikke så få udfordringer for et kærestepar af underdogs som kæmper med den amerikanske drøm.

Skinner er taget til New York med sin afskedsløn i baggagen. Han vælter lidt omkring på barer og fastfoodrestauranter, indtil han finder sig et luset kælderværelse i Queens hos familien Murphy. Murphy-familien er en opdateret version af den klassiske irske immigrantfamilie - en mor og datter, samt den dominerende men halvt fraværende faderfigur Patrick og den uduelige og mytomane søn Jimmy, der er i fængsel.

Romanen beskæftiger sig med andre ord med en underklasse af pressede og udsatte mennesker. Det er nærmest Springsteen’sk; på bunden af samfundet er livet en kamp. Ikke mindst er det en kamp for at holde fast i hinanden, under pres fra økonomiske og sociale omstændigheder.

Arbejde, træning, og i det hele taget fysisk slid er grundtemaer i bogen. Skinner og Zou Lei  finder bl.a. hinanden omkring styrketræning. De er begge personer, der står stort set chanceløse i det amerikanske konkurrencesamfund. Zou Lei er nederst i en arbejdsstyrke, som hele samfundet holder nede ved at stå på skuldrene af den. Skinner er udspændt mellem sin vitalitet og sin udtømte livsglæde. Den fysiske udfoldelse bliver så et af de få steder, hvor den menneskelige vilje kan få lov at manifestere sig. Sammen emmer de af sved, udmattelse, og ikke mindst viljen til at fortsætte mod alle odds.

Som scene for denne kamp er New York selvfølgelig et oplagt valg. Byen er den store teaterplads i forestillingen om den amerikanske drøm. Det er her immigranterne kom ind. Hvis man kan klare sig dér, som det så famøst hedder. Byen er spillevende hos Lish. Byen er fuld af lyd, bevægelse og dufte over det hele. Parker med hjemløse, madvogne, et mylder af nationaliteter, togskinner, graffitti og butiksfronter er alt sammen vigtigt inventar i Lish’ realistiske og meget visuelle New York. Også byens udkanter, motorvejsbroer og omfartsveje spiller med - det  føles som en klar ambition at formidle byen så trofast og ufriseret som muligt.  En opdateret New Yorker-udgave af en Woolf’sk strøm af indtryk, fylder Lish’ sider med syner, stemmer og tekst. Her er blot ét eksempel:

“Blunts, havde nogen skrevet med graffitti på en planke. T’et var et djævlehorn. Dø 666. Leisure’s Liquors. En sweatshirt var bundet om et parkometer. CSNR. ROMER. Big Dick Fuck All Day. MS-X3. På plankerne foran en byggeplads stod der, Hua Fong Construction Corp. Feeney’s Tavern: to grønne skildpadder og en lille grøn dør, nummer 2401.”

Læg mærke til sammenvævningen af forretningsliv, reklamer, graffiti med både territoriale og obskøne budskaber, forskellige etniciteter - skriften er byens stemme, den er det profane og levede liv, der gør opmærksom på sig selv. Som kontrast til disse passager i bogen, står en scene hvor Zou Lei på afveje besøger en moské. Her ser vi den strengt kodificerede æstetik og det regelrette socialliv, der synes asketisk i forhold den sanseligt hektiske storby. Uden det kommenteres videre, får Zou Lei øje på inskriptionen ‘Forberedelse til det næste liv’. Med sine ritualer, regler og ikonoklasme er religion ikke mindst et æstetisk forsøg på at holde sjælen i skak. Og den indre fæstning er kun så meget desto mere trængt i en by der skriger og sprutter i et uregerligt levende nu.

Råheden er en vigtig del af 'Forberedelse til det næste liv'. Lish fremmaner Skinners krigstraumer ubehageligt effektivt i både realistiske flashbacks og hvirvlende surreelle mareridt. Især soldaterkammeraten Sconyers død hjemsøger Skinner, der plager sig selv med skyldfølelser for ikke at kunne redde sin ven. Langsomt åbner Skinner sig omkring sin egen forråelse. Vi hører hvordan de amerikanske soldater ikke blot var folkebeskyttere, men at de også har chikaneret og dræbt uskyldige, og moret sig med at lave små obskøne tableauer med deres lig.

Murphy-familiens søn Jimmy, bliver løsladt og vender radikaliseret, skruppelløs, og i det hele taget ødelagt hjem fra fængsel. Gennem ham får vi et indblik i det levende helvede, det er at være indsat. Også her er de etniske konflikter glohede, og Jimmy ser sig uundgåeligt affilieret med ariske ekstremister. Jimmy kan læses som en slags spejling af Skinner. De er begge mærkede af den vold der har fyldt så meget i deres liv - men hvor Skinner er formet af træning og vilje, og fortsat forsøger at finde en ligevægt i sit liv, er Jimmys livsbane præget af uformåen og undladelser. I en scene med et særdeles sadistisk besøg hos en prostitureret, ser vi hvordan volden har overtaget og perverteret hans væsen. Det er også slutningens konfrontation mellem de to mænd, der så at sige både forløser Skinner, og bliver hans endeligt. Udsagnet synes her at være, at det som én gang er gået i stykker, ikke kan fikses.

I sin samtids politiske klima, er det afgjort en vigtig pointe, at Lish får skildret ikke bare den svigtede krigsveterans, mens også den illegale immigrants perspektiv på en saglig og humaniserende måde. Parret har begge en turbulent global erfaring i baggagen - men hvor Zou Leis hårde opvækst i et fattigt landdistrikt, og efterfølgende menneskesmugling og fængsling har givet hende uknægtelig vilje, ender Skinner som eksistensielt lammet af sin krigserfaring og forråelse. Alle dens politiske kritikpunkter til trods er romanens centrale kamp disse to viljers kamp for at nå sammen. Det værste man kan miste er altid hinanden.

Med andre ord, læs bogen - og bring den endelig op, hvis du taler med en amerikaner i den stemmeberettigede alder. 'Forberedelse til næste liv' er en ganske velskreven debut, og noget så sjældent som en usentimental men oprigtig kærlighedshistorie. Man skal så meget ondt igennem som romankarakter hos Lish. Det føles hårdt, men ikke uvedkommende, at være vidne til.

Kilder, links og centrale værker