Så megen længsel på så lille en flade

En personlig indføring i Edvard Munchs liv og kunst. Karl Ove Knausgård må gerne fortsætte med at formidle verdens store kunstnere.

Vi kender alle sammen ’Skriget’, ’Angst’ og ’Jalousi’ af den store norske maler Edvard Munch. Nogle af os kender måske også hans portrætter og hans landskabsmalerier. Vi kender ligeledes Karl Ove Knausgård og hans autofiktive mastodont i seks bind; ’Min kamp’. Nu har Knausgård skrevet denne meget fine bog om Edvard Munchs liv og værker og om, hvad Munchs malerier betyder for os i dag.

I december 2013 holdt forfatter Karl Ove Knausgård tale i kulturhuset i den norske by Elverum i forbindelse med 150 året for Edvard Munchs fødsel. To år efter det foredrag modtog Knausgård en henvendelse fra Munch Museet i Oslo. De ville høre, om han ville kuratere en udstilling hos dem. Det sagde han ja til. Udstillingen blev vist fra foråret 2017 på Munch Museet i Oslo, og jeg er frygtelig ked af, jeg ikke fik set den udstilling. Karl Ove Knausgård fik fuldstændig frie hænder til udvælgelsen af værkerne til udstillingen, og forfatteren forsøgte at finde billeder, der ikke med det samme fik betragteren til at tænke Munch.

I ’Så megen længsel på så lille en flade’ får vi en personlig indføring i Edvard Munchs liv og i hans kunst ikke mindst. Bogen fortæller blandt andet om den betydning hans mors og storesøsters meget tidlige død fik for Munchs evne til at knytte sig til andre mennesker, og om den påvirkning dødsfaldene havde på mange af hans malerier. Samtidig opsøger Knausgård nogle af de steder, Munch malede, ligesom han snakker med kunstnere som Anselm Kiefer, Vanessa Baird, filminstruktør Joachim Trier og forfattere af Munch-biografier om deres forhold til Munch. Alt sammen i et forsøg på at nærme sig en af norsk kunsts store navne og hans kunst.

”Munchs gebet var ikke ekstasen og religionen, det onde og det gode, men livet og døden, kvinden og seksualiteten, og fremfor alt ensomheden. ”

Jeg er meget begejstret for denne bog, men jeg var også helt vild med ’Min kamp’ og i det hele taget med den måde, Knausgård skriver på. Jeg kan lide hans tænksomhed og ærlighed, og jeg må i hvert fald sige, at jeg er blevet meget klogere på Edvard Munch efter at have læst denne bog.

Da Knausgård efter udgivelsen af sjette og sidste bind af ’Min kamp’ bekendtgjorde, at han ikke længere var forfatter, blev jeg frygtelig trist, fordi hans bøger har betydet så meget for mig. Men så kom essaysamlingerne om de fire årstider, og jeg blev glad igen. Nu er denne bog om Munch kommet, og jeg tænker, at hvis Knausgård vil formidle verdens store kunstnere til mig fremover, vil jeg blive helt lykkelig!