Klassikerdagen er den perfekte anledning til at gribe et klassisk værk, hvis du spørger os.
Den 20. september fejrer vi Karin Michaëlis' skarpe og flittige pen, som hun fra debuten ’Højt Spil’ i 1898 og frem til sin død i 1950 brugte på at skrive intet mindre end 36 romaner samt 9 børnebøger. Selv i 2022 virker Michaëlis' stemme om kvindelig psyke og seksualitet, stadig frisindede og aldeles vedkommende.
Vi har samlet en række af vores personlige klassikerfavoritter fra næ og fjern, samt de seneste fem forfattere som kom igennem nåleøjet til at blive udvalgt som årets klassiker.
Klassikerdagen handler nemlig om at gøre dem synlige: At trækker én forfatter ud hvert år af den massive mængde af muligheder og retter læsernes øjne mod personen og siger: Den her forfatter er en del af vores kulturarv, den her forfatter skrev litteratur som stadig har noget at sige os i vores tid – hvad med at læse den?
Kort og godt om Klassikerdagen
Sjælekval og kærlighed, lidelse og skønhed, svig og storhed – klassikere frister med berigende læseoplevelser og giver evigt friske svar på de spørgsmål, som nu engang optager mennesker. Dette ærer Klassikerdagen ved at udnævne en dansk forfatter som årets klassiker og hylder personen hvert år i september.
Klassikerdagen er indstiftet af Samrådet for de Litterære Selskaber og Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Dagen har til formål at skabe opmærksomhed om de danske klassikere som en del af den danske kulturarv.
Læs mere på klassikerdagen.dk
Kommentarer