Leif Panduro

Det gennemgående tema hos Leif Panduro er identitet og frigørelse. Igen og igen sætter han spørgsmålstegn ved, hvordan mennesket skal finde sin plads i et samfund, der er præget af rigide systemer og snærende bånd.

Leif Panduro var en satirisk forfatter og dramatiker, der især er kendt for romanerne Rend mig i traditionerne (1958) og De uanstændige (1960). Panduro vender i sine romaner ofte den trygge og normale hverdag på vrangen for at afsløre, at samfundets regler og normer er en form for vanvid. Han skabte flere humoristiske karakterer og situationer, som gjorde ham til en af de mest populære forfattere og dramatikere i midten af det 20. århundrede.

Leif Panduro blev født den 18. april 1923 på Frederiksberg. Han blev uddannet til tandlæge i 1947 og arbejdede som sådan frem til 1965, hvorefter han udelukkende helligede sig forfatterskabet.

Han debuterede i 1957 med den delvist selvbiografiske roman Av, min guldtand om en tandlæge, der lever et trygt vaneliv, som igen og igen forstyrres af mærkværdige og humoristiske hændelser.

Hovedværket Rend mig i traditionerne udkom året efter i 1958. Den følger den unge, forkælede gymnasieelev David, der som en anden Werther har svært ved at finde sig til rette i livet. Han føler en stærk uvilje mod at blive voksen og vandrer utilpasset rundt i samfundet, indtil han bliver pågrebet af myndighederne, som anbringer ham på et sanatorium, hvor han fortæller sin historie til en medpatient, der er døv. Sproget er ligefremt og fuld af slang, der i samtiden var ret stødende. Rend mig i traditionerne stiller spørgsmål til nogle af livets store valg og regnes i dag som en klassiker på linje med Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld (1958). Romanen blev filmatiseret i 1979 med Henrik Koefoed i hovedrollen.

Temaet om den unge, utilpassede mand fulgte Leif Panduro op på i romanerne De uanstændige fra 1960 og Øgledage fra 1961, der begge ligesom Rend mig i traditionerne skildrer unge mænds opgør med småborgerligheden. Vildest går det for sig i Øgledage, som primært er skrevet som en lang tankestrøm. Øgledage er en metapsykologisk roman, der på modernistisk vis former sig som en bevidsthedsstrøm over det ubevidste. Det ubevidste får i romanen betegnelsen øgler og dækker over det fortrængte og alt det, man ikke vil erkende eksistensen af.

I det, der betragtes som “Tossetrilogien” bestående af romanerne Fern fra Danmark (1963), Fejltagelsen’(1964) og Den gale mand (1964) er den unge mand blevet voksen og befinder sig nu midt i en midtlivskrise. Tonen er stadig satirisk og Leif Panduro stiller spørgsmål ved, om det er mændene eller samfundet, der er galt på den, når karaktererne ikke kan finde sig tilrette i det konventionelle liv. I Fern fra Danmark opholder hovedpersonen Martin Fern sig f.eks. på et sanatorium, fordi han har glemt, hvem han er. Han er derfor nødt til at rekonstruere sig selv gennem en afdækning af fortiden.

Leif Panduro udgav 13 romaner, men skrev derudover også filmmanuskripter og tv-spil. Mest kendt er kriminalserierne Ka’ de li’ østers? fra 1967 og Smuglerne fra 1970-71. I en årrække ansås Leif Panduro som en af de vigtigste tv-forfattere.

Leif Panduro vandt flere priser herunder Kritikerprisen i 1963, Herman Bangs

Mindelegat i 1966, De Gyldne Laurbær i 1971, Det Danske Akademis Store Pris i 1971 og Søren Gyldendal Prisen i 1975. Han blev medlem af Det Danske Akademi i 1976.

Leif Panduro døde den 16. januar 1977. Efter hans død skal Ghita Nørby have ytret “Hvem skal nu fortælle os, hvem vi er?” Leif Panduro var på mange måder en forfatter, der satte spot på menneskets til tider umulige stræben efter lykken. Han skildrer karakterer, der løber panden mod en mur i deres stræben efter at tilpasse sig. Det er samfundet, den er gal med, men det er individet, der betaler prisen, synes at være Panduros devise.

Foto: Erik Gleie, Ritzaus

Skribent: Julie Hastrup-Markussen, ph.d.