For et halvt århundrede siden udgav Ole Lund Kirkegaard (1940-1979) sin første bog, som præsenterede et nyt barndomssyn og med det samme blev en favorit blandt store og små læsere. Med morsomme og kække tvist, ikoniske stregtegninger og originalitet er Kirkegaards bøger til stadig stor begejstring for både børn og voksne. I 2020 ville forfatteren være fyldt 80 år.
En banebrydende debut
Ole Lund Kirkegaards forfatterskab havde sit udspring tilbage i 1967. Her deltog han i en novellekonkurrence i Politiken og vandt den med sin novelle ’Dragen’. Samme år blev novellen skrevet ind som et kapitel i Kirkegaards skelsættende debutbog Lille Virgil, og det blev startskuddet på en række højtelskede børnebøger de efterfølgende år.
'Lille Virgil' kan ikke kun karakteriseres skelsættende som en vellykket forfatterdebut, men er også af bl.a. professor i børnelitteratur Torben Weinreich blevet betegnet som en del af en epokegørende historisk strømning inden for dansk børnelitteratur i disse år. I 1967 udkom også Flemming Quist Møllers Cykelmyggen Egon, Cecil Bødkers Silas og den sorte hoppe, Benny Andersens ’Snøvsen og Eigil og katten i sækken’ og Halfdan Rasmussens Halfdans ABC. Sammen med Kirkegaards udgivelse af ’Lille Virgil’ viste der sig i disse fem bøger en anderledes tilgang til at skrive for børn, som var anerkendende i sin henvendelse til barnet som et selvstændigt individ og tog udgangspunkt i dets livsverden uden at være styret af et belærende sigte. Meget af den danske børnelitteratur, som vi kender den i dag, siges at have sin arv herfra.
Kirkegaards arbejdstegning
Allerede ved debuten med ’Lille Virgil’ tegnede Kirkegaard på sin vis en skabelon for sine børnebøger og dermed sit forfatterskab. Man kan typisk kende Kirkegaards bøger på, at de er skrevet fra en skoledrengs perspektiv, som ikke bryder sig om at gå i skole. Der bliver udvist forståelse for de kåde børns drengestreger og små anarkistiske oprør mod de voksne autoriteter og samtidens snævre normer før slutningen af 1960’erne. Børneuniversets umiddelbare fantasifuldhed, dets kreativitet og opfindsomhed bliver fremelsket med nærvær og munterhed, og barnet bliver taget seriøst gennem et nøgternt sprog, hvor der er blik for barnets modsatrettede følelser: ” Det er nu ikke altid rart at være lille. Selvfølgelig er det somme tider skægt. Mægtig skægt endda .”
I ’Lille Virgil’ møder man de tre venner: Virgil, Oskar og Carl Emil, som ikke lytter til de voksne, men i stedet går imod de voksnes selvfølgeligheder og snævre rammer ved at lave narrestreger. I ’Orla Frøsnapper’ (1969) er hele det hele byens bølle, som det handler om at komme i forkøbet og være fræk overfor, så der bliver sat en stopper for hans modbydelighed og tyranniske adfærd. I ’Frode og alle de andre rødder’ (1979) er det en detektivisk opklaring af en løbehjulstyv, der får bogens børn til at tage selvstændig affære.
Fantasi og dagdrømmeri væk fra den til tider bøvlede virkelighed bliver udfoldet i klassikerne Otto er et næsehorn (1972) og Gummi-Tarzan (1975) med antihelte som hovedkarakterer. I ’Otte er et næsehorn’ tegner den grimme Topper et næsehorn med en forhekset blyant, som kommer til levende live. ’Gummi-Tarzan’ handler om mobbeofferet Ivan Olsen, en ikke særlig køn, lille splejs, som får tæsk og buksevand hver dag i skolen af de store drenge, men som en dag møder en heks og for bare en dag kan få alle sine ønsker opfyldt og være som Tarzan.
I forfatterskabet skiller ’Hodja fra Pjort’ (1970) sig radikalt ud ved at foregå i en mellemøstlig kontekst, i et eksotisk land, med små støvede gader, tildækkede kvinder, vandpiber og duft af appelsintræer. Et lighedstræk med de andre bøger er dog, at Hodja også er skoledreng, vil at være sin egen, stiller spørgsmål og ønsker frigøre sig fra de voksnes forventninger. Som i Kirkegaards andre bøger er der ikke meget forståelse fra de voksne, og der er kun en eneste voksen, som forstår Hodja, men han har til gengæld et flyvende tæppe, der kan tage ham på eventyr.
Nogle bøger i Kirkegaards forfatterskab er først udgivet efter hans død, som bøgerne om ’Tippe Top Hat’ og om ’Per og Bette Mads’. ’Frække Friderik’ er en fortælling, der i sin tid kun var skrevet og tegnet til Kirkegaards egen datter, men hun valgte at offentliggøre den, og den blev optrykt i 2008. I forbindelse med genudgivelser af Kirkegaards bøger har datteren, Maya Bang Kirkegaard, desuden farvelagt Kirkegaards karakteristiske illustrationer i bøgerne, som i de oprindelige versioner kun har været i sort/hvid farver.
Bagom fortællingerne
Ole Lund Kirkegaard er født og opvokset i Skanderborg. Han blev senere uddannet lærer fra Aarhus Seminarium og fik arbejde som folkeskolelærer nær Mariager, hvor han flyttede til med sin forhenværende kone, Anne Lise. Han underviste indtil år 1976 og dermed samtidig med sit virke som forfatter. Han tog egne erfaringer fra dengang, han selv var et skolebarn og gjorde, både som lærer og forfatter, op med den gamle skole for i stedet at bringe humor i spil som et pædagogisk redskab og for at fremme den frie fantasi.
En del af Kirkegaards bøger er blevet filmatiseret siden 1980 og flere af hans bøger er udkommet i nye udgivelser og bl.a. blevet illustreret af Rasmus Bregnhøi.
Ole Lund Kierkegaard vandt i år 1969 Kulturministeriets Børnebogspris, fik Statens Kunstfond Produktionspræmiere i år 1970 og bliver fejret på klassikerdagen i 2020.
Af Elisabeth Grethe Gertz Olsen
Foto: Gyldendals billedarkiv
