Under den traditionsrige sommerfest i kolonihaven sidder Karl Aage og genoplever sit lange samliv med Regitze, der altid har været den handlekraftige af de to.
Den første roman, jeg læste af Martha Christensen var 'En fridag til fru Larsen', som vi læste, da jeg gik i folkeskolen. Dengang var tvangslæsning nærmest pr. defination dårligt, men det viste sig, at bogen faktisk var rigtig god, så jeg fik blod på tanden og begyndte at læse flere af hendes romaner, bl.a. 'Dansen med Regitze', som Martha Christensen har fået De Gyldne Laurbær for i 1988, og som også er blevet filmatiseret med Ghita Nørby i hovedrollen.
'Dansen med Regitze' er en smuk kærlighedshistorie fortalt af den stille og lidt konfliktsky Karl Aage, som faldt for den rapkæftede og godhjertede Regitze på et dansested, fordi hendes nakke så så ubeskyttet ud. Han spurgte, om hun ville danse, og det blev starten på et livslangt ægteskab med både gode og dårlige stunder.
Under en sommerfest i deres kolonihave tænker Karl Aage nu tilbage på alle sine oplevelser med Regitze, og hans erindringer maler et billede af en viljestærk kvinde, der undertiden er irriterende stædig, men som samtidig har et utrolig varmt hjerte og vil gøre alt for at hjælpe de svage og dem, hun elsker.
Som den juleaften hvor hun inviterer en gammel hjemløs til at spise med, eller da hun opdager, at en arbejdskollega får tæsk af sin mand og ganske naturlig inviterer hende til at bo i deres lejlighed. Omkring sig samler Regitze mennesker, og ind i mellem bliver det vel meget for Karl Aage, men under hele hans tilbageblik mærker man alligevel den kærlighed, han nærer for Regitze, og det gør historien meget smuk.
Martha Christensen er en socialrealistisk forfatter, og hun fortæller om både godt og skidt blandt småkårs folk. Det gør hun også i 'Dansen med Regitze', som er en dejlig livsbekræftende roman om "rigtige" mennesker.
Kommentarer