Borgerligt tusmørke

"Kun hendes mand er hvad han ser ud til: Gammel, halvsenil, smågnaven" – så kort og præcist bliver det sagt i Simon Fruelunds mesterlige beskrivelse af beboerne på Dantes Allé.

Simon Fruelund har tidligere vist, at han magter kunsten at skrive kort til fuldkommenhed, og det gør han også i denne lille bog, som, selvom den kun fylder 113 sider, indeholder ansatser til rigtig mange store fortællinger.

"Borgerligt tusmørke" består egentlig af tre dele. I første del er vi på besøg hos beboerne på Dantes Allé, en fiktiv gade i en forstad til København. Beboerne her er gode samfundsborgere; advokater, læger, sygeplejersker, postbude med mere. I tredje del besøger vi beboerne i Mosehøj, et lejlighedskompleks, som ligger tæt ved Dantes Allé, og hvis beboere tilhører en anden socialklasse; indvandrere uden arbejde, kontanthjælpsmodtagere, invalidepensionister og så videre. I det midterste afsnit får vi på 12 sider fortalt egnens (=Danmarks) historie fra dengang, der var skov over det hele, og til i dag, hvor der er indkøbscentre og blokke med lejligheder.

På Dantes Allé er der 86 husnumre og vi er på besøg hos dem alle sammen. I kort – næsten telegramagtig stil – får vi lige lidt om beboerne i huset, og det er fantastisk så lidt der skal til for at karakterisere personerne. "I lokalbladet har han læst en artikel med overskriften "10.000 dræbersnegle fanget i en villahave". Der stod, at de kom sydfra, og det undrer ham ikke".

Undervejs får vi antydet forbindelser mellem nogle af personerne, men grundlæggende holder de fleste sig for sig selv, og undgår helst at blive blandet ind i naboernes liv.

Simon Fruelund kan virkelig skrive. På få sider afslører han tragedier; der er megen socialrealisme, men også megen humor og sarkasme. Bogen kan sagtens tåle at bliver læst flere gange, hver ny gennemlæsning giver nye oplevelser og større sammenhæng og forståelse.

Og så er det jo altid godt at læse om de andre, ikk?