Emma Emma

Emma Emma er en sansemættet og stemningsfuld ungdomsroman, der foregår i København en varm, uendelig sommer.  

Det er en varm og trykkende sommer i København, og Agnes venter på sin veninde Emma, som vender tilbage til Danmark efter at have studeret i London nogle år. Emma flytter midlertidigt ind i Agnes’ lejlighed. Agnes er droppet ud af sit studie og har endnu ikke besluttet sig for, hvad hun vil lave. Det virker dog ikke til at være noget, der bekymrer hende.

De to veninder tilbringer de lange tunge sommerdage og aftner med at være på stranden og alle mulige steder i og uden for byen for at tilbringe mindst mulig tid i den overophedede lejlighed. De er alene eller sammen med andre veninder eller Agnes’ kæreste Anton, som tilsyneladende ikke spiller den store rolle for Agnes. Tværtimod forelsker hun sig i Emma, en forelskelse der måske har ligget og luret noget tid, men hun er klar over, at forelskelsen ikke er helt ligevægtig: ”Det er så pinligt at være den, der elsker mest. Jeg kan ikke holde den tanke ud, at jeg kan blive en del af det glemte sammen med alt det andet, som er glemt. Jeg vil ikke være en drøm.”

 Emma Emma er skrevet af debutanten Ida Holmegaard, som jeg virkelig håber at komme til at læse mere af. Selvom det egentlig er en temmelig begivenhedsløs roman, er jeg ret begejstret for den, for den er utrolig sansemættet og stemningsfuld, og jeg synes, hun skriver i et flot og stille sprog. Hun får virkelig beskrevet sommeren, som præger bogens personer og skaber den dovne stemning, så man kan føle den på egen krop; ”Det var tirsdag eftermiddag, og alting bevægede sig som om det var delvist stivnet, glat og sejt som flydende karamel mod slutningen af den lange sommerferie”.

Det er virkelig god læsning, og jeg vil nyde at læse denne lille roman igen.