Da Gustave Flauberts roman Følelsernes opdragelse (L'éducation sentimentale) udkom i 1869, fik den en blandet modtagelse hos de franske anmeldere. Som det også var tilfældet med Flauberts debutroman Madame Bovary (1857), syntes mange, at 'Følelsernes opdragelse' var vulgær og dårlig.
Umiddelbart virker det fuldstændig vanvittigt, at en roman af så stor kvalitet skulle få dårlige anmeldelser - ikke mindst fordi den overhovedet ikke er obskøn. Når den alligevel blev stemplet, skyldes det, at den på mange måder brød med de forventninger, samtidens læsere stillede til deres bøger.
'Følelsernes opdragelse' er en rå bog, fordi den i den grad undgår at idyllisere. Den er en handlingsmættet og intens fortælling om den unge mand Frédéric Moreau, som arver nogle penge og rejser til Paris. Han forelsker sig hurtigt i den midaldrende, gifte kvinde Mme Arnoux. Men i modsætning til hvad romanens titel lover, leder forelskelsen ikke til nogen særlig udvikling i Frédérics følelsesliv.
Han flakker viljeløst rundt, og ender på nærmest tilfældig vis sammen med alle mulige andre kvinder end Mme Arnoux. Det lader ikke til, at han lærer noget af sine erfaringer - det skulle da lige være kynisme - og derfor er stemningen i romanen opgivende.
Anmeldernes karakteristik af Følelsernes opdragelse som vulgær hang sammen med denne stemning af desillusion. Der er ikke noget ideal, som personerne udvikler sig i forhold til. Deres ønsker og motiver er mudrede, og det er helt forskelligt fra de romantiske romaner, som levede i samtidens bevidsthed.
Desuden forløber romanen på en forvirret måde, hvilket dens begyndelse er et eksempel på. Fortællingen om en ung mand, som kommer til byen for at lære om livet, er en klassisk indledning. Følelsernes opdragelse begynder imidlertid lige omvendt: man møder Frédéric på en båd fra Paris til det provinsielle Nogent-sur-Seine.
Følelsernes opdragelse udspiller sig fra 1840-51. Den centrale begivenhed i den periode var uden tvivl februarrevolutionen i 1848, som i høj grad ændrede forventningerne til fremtiden. De to primus motorer i revolutionen var arbejderklassen og det liberale borgerskab, og den efterfølgende udråbelse af den anden republik gav anledning til en del optimisme. Der var tale om en slags folkelig samling på tværs af klasser. Optimismen forsvandt imidlertid hurtigt, da en opstand af utilfredse arbejdere i juli samme år blev brutalt nedkæmpet, diktatoren Napoleon III indsat, og reformerne fra februar lagt på is.
Gustave Flauberts roman er blevet til i lyset af hændelserne i 1848. Han bruger tiden omkring revolutionen som ramme til at bearbejde nogle mere generelle tendenser i sin samtid, hvoraf en art generel forfladigelse er helt central: Frédérics kærlighed til Mme Arnoux slår fejl, som historien skrider frem; i samme takt forvandles Frédérics ven Deslauriers fra at være en idealistisk demokrat til at være en kynisk forretningsmand, mens Mme Arnoux's mand går fra at være kunsthandler til at sælge en slags masseproducerede souvenirs af lav kvalitet. Der er kort sagt tale om afstumpning over hele linjen.
Flaubert lavede et kollossalt arbejde for at få fakta på plads, og derfor giver “Følelsernes opdragelse” et nuanceret billede af tiden omkring revolutionen. Alle oplysninger om menukort, vejrforhold, navne på hestene i et hestevæddeløb og så videre er korrekte, og derfor er der også en spændende historisk dimension i romanen.
'Følelsernes opdragelse' er fantastisk på mindst tre måder. For det første er historien om Frédéric Moreau fabelagtigt gribende. Jeg vil mene, at alle mennesker i dag i et eller andet omfang kan identificere sig med hans afmægtighed. For det andet giver romanen en levende og billedrig karakteristik af perioden omkring februarrevolutionen, som uden tvivl er en af de væsentligste begivenheder i udviklingen af den vestlige civilisation.
Og for det tredje viser romanen, hvordan den umiddelbare eftertid - Flauberts samtid - opfattede revolutionen som en begivenhed, der havde vendt totalt op og ned på tilværelsen og skabt en varig forandring i historiens gang.
'Følelsernes opdragelse' er en milepæl i verdenslitteraturen. Det er super læsning, og det er herligt, at romanen er udkommet i en dansk oversættelse.
Af cand. mag. Martin Laurberg
Kommentarer