Fugls føde

 

Peter Seebergs forfatterskab er kendetegnet ved et varieret udtryk og en stor dybde. Han var allerede i sin gymnasietid meget optaget af Nietzsche og denne fascination kom til at præge hans tekster de næste halvtreds år. Ifølge Seeberg er det et grundlæggende problem for mennesket, at det føler sig fremmedgjort og ude af stand til at komme i kontakt med virkeligheden. Han beskriver blandt andet dette i sine to første romaner 'Bipersonerne' fra 1956 og 'Fugls Føde' fra 1957. Peter Seeberg skrev endvidere novellesamlinger, børnebøger, dramaer og meget andet, mens han arbejdede først på Nationalmuseet og senere på Viborg Stiftsmuseum.

Især er hans tekstsamlinger 'Dinosaurusens sene eftermiddag' og 'Rejsen til Ribe' blevet populære. Det er bøger, der er sammensat af tre forskellige typer tekster: lister, noveller og mytiske fortællinger. I listerne er det tydeligt, hvordan årene på Nationalmuseet med beskrivelser af genstande og livshistorier har præget stilen, som er blevet forbillede for mange af 1990’ernes kortprosaforfattere. Samtidig slap Nietzsche og senere Wittgenstein ikke grebet i Peter Seeberg, hvis bøger ofte beskriver absurditeten og meningsløsheden.

Peter Seeberg er også kendt for at skrive bøger, der ikke rigtigt handler om noget. Og dette lever 'Fugls Føde' op til. Det er en lille roman, som foregår over ganske kort tid, og den handler egentligt ikke om særligt meget. Hovedpersonen Tom er på alle måder tom og opfyldt af apati og ligegyldighed. Han lever en tilværelse i et hus, han ikke har penge til at bygge færdigt, med en kone han ikke rigtigt ved, om han elsker, og han mener selv, han er forfatter, men han kan bare ikke rigtigt komme i gang med den næste bog. I det hele taget har han problemer med at komme i gang med noget som helst, og dette sættes på spidsen, da han kaldes til byen af en gammel bekendt, Hiffs. Han er til gengæld en mand af handling, og han har en opgave til Tom: Tom skal skrive om virkeligheden. Mens de taler om opgaven, og om hvor deres liv har båret dem hen, påpeger Hiffs, hvordan Tom lever et fuldstændigt ligegyldigt liv, og hvor vigtigt det er at foretage sig noget og at befinde sig i virkeligheden, ikke at svæve over eller under den som Tom gør. Tom er i alvorlig pengemangel, og Hiffs vil betale ham 10.000 kroner for en tekst, der handler om det virkelige og vigtige, så Tom siger ja til opgaven. Han tager hjem, og opdager at hans kone, Etna, har forladt ham. Uden at virke specielt fortvivlet foretager han sig en række svinkeærinder og sætter sig så ned for at løse opgaven, så han kan indkasserer de 10.000 kroner og måske vinde Etna tilbage.

'Fugls Føde' er fortalt gennem Toms bevidsthed, og hvor man normalt kommer til at føle en eller anden form for sympati med hovedpersonen eller fortælleren, opnår Tom ikke dette. Som læser bliver man nærmest irriteret på denne mand, som uden tvivl selv er ude om hovedparten af sin elendighed. Til tider er Tom så absolut håbløs, at det kammer over i det absurde, og romanen bliver morsom i sine beskrivelser af, hvor vidt Tom vil gå for ikke at foretage sig noget. Hiffs er Toms absolutte modsætning, han har penge og er glad og initiativrig. Og det er i Hiffs replikker og de tankerækker, han sætter i gang hos Tom, at Peter Seeberg får skrevet en række filosofiske betragtninger ind i romanen. Betragtninger over livet, og hvordan man skal leve dette. Hiffs mener, at ved at komme i kontakt med virkeligheden bliver man lykkelig. Men det er ikke nemt for et menneske som Tom, og det er som om, han skal ramme bunden af tilværelsen, før det går op for ham, hvad det virkelige er.

Virkeligheden og menneskets forhold til den er således et gennemgående tema i romanen. Og det gennemsyrer alle lag i fortællingen. Romanen foregår et sted, der synes meget virkeligt med floder, marker, byer og bjerge, og samtidig er det ikke muligt at finde dette sted i virkeligheden. Det er fiktion, som minder om virkeligheden. Tom kan heller ikke finde sin virkelighed, selvom hans eksistens er præget af kollisioner med denne. Han har ingen penge, og det betyder, at der er hul på hans sko, så han kan mærke jorden under sine fødder, og han har ikke råd til petroleum, så han kan mærke kulden komme krybende om natten. På den måde presser virkeligheden sig hele tiden på og forhindrer ham i at svæve væk. Tom lever et meget virkeligt liv, men kan ikke finde ud af at samle sin bevidsthed om denne virkelighed. 

Titlen 'Fugls Føde' henviser til noget minimalt, og bogen er på mange måder næsten ingenting. Der sker næsten ingenting i den, Tom handler næsten ikke, og hans liv er ikke meget mere end en fugls føde. Men alligevel handler den også om noget vældigt stort og essentiel i tilværelsen. Og selvom Tom er en mand, der er passiv og ugidelig, foregår der noget i hans tanker. Bogen er et lille værk rent fysisk, men det beskæftiger sig med nogle store filosofiske emner. Den handler om, hvordan livet skal leves. Og om hvordan det er at være menneske placeret i en virkelighed, som kan virke fjern og fremmed.

Peter Seebergs 'Fugls Føde' udtrykker således en oplevelse af verden som noget uvedkommende og fremmedgørelsen som en betingelse for mennesket. I efterkrigstiden var dette syn på verden tilbagevendende hos mange forfattere. Hvor man ofte illustrerede det manglende forhold til virkeligheden ved at lege med grænserne mellem virkelighed og fantasi, som eksempelvis Villy Sørensen gør det, vælger Seeberg i 'Fugls Føde' en mere essayistisk og debatterende form. Og når han overskrider grænsen mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der er uvirkeligt, er det nærmest umærkeligt. Bogen er typisk for 1950’er litteraturen, men samtidig også speciel. I 'Fugls Føde' kan man ikke undgå at blive konfronteret med mennesket og virkeligheden ifølge Peter Seeberg anno 1957.