Bliv klogere på udvalgte værker fra 80'erne og læs mere om generationen, der for alvor tog afstand til 70'ernes brugslyrik.
Af Peter Stein Larsen, professor, dr.phil. og ph.d., Aalborg Universitet
Tag med tilbage til 80'erne, hvor en ny generation af unge forfattere satte den litterære dagsorden med fokus på eksistensen og afstandtagen til 70'ernes brugslyrik.
I et glemt kvarters blå bombetomt
flakker jeg søndag eftermiddag, efterår,
busserne ligger med bunden i vejret
rustne og fulde af rådden regn
fra porte og mørke køkkenruder
vender gamle kærester
ansigtet mod mig, rækker hænderne ud
i det blå
Søren Ulrik Thomsens digt Glemt kvarter (City Slang, 1981) er et godt billede på stemningen i 80'erne – i hvert fald set fra den unge generation af lyrikere, der stormede frem . De var til stede her og nu og brugte sproget på en helt ny måde.
Vi tager tilbage til 80'erne og stemningen dengang farverne var sorte og blå som punkmusikken og den københavnske nattehimmel. Vi har udvalgt de vigtigste værker og undersøger de nye tendenser. Samtidig fremhæver vi også en række forfattere, der skriver om 80'erne set med nutidens øjne. Eksempelvis Helle Helle, der er kendt for sine rammende beskrivelser af årtiet, f.eks. i Rødby-Puttgarden.
Husker du…
Mange af os tænker tilbage på 80'erne og husker på det nære plan bl.a. kassettebånd i båndsalat, fondue, Commodore 64, plancher, Dollars, Rubriksterninger, tv-shop, neonfarver og meget andet. Uden for hjemmets fire vægge rumsterede punkbevægelsen, bz’erne, og en ny frygtet sygdom med bogstaverne A.I.D.S. dukkede op, dankortet kom til landet, Ronald Reagan blev valgt som præsident i USA , og Gorbatjov kom til magten i Rusland. Der var krig mellem Iran og Irak, og det omskiftelige og begivenhedsrige årti sluttede af med Berlinmurens fald. Det er ikke tilfældigt, at 80'erne kaldes et overgangsårti, fra 70'erne med de stærke politiske holdninger til de kulørte og ironiserende 90'ere.
På samme måde var 80'erne også et intenst og dramatisk årti i litteraturens verden. I København satte en gruppe unge forfattere dagsorden og stormede frem med deres nye budskaber og afstandtagen til 70'ernes brugslyrik. Vi fører derfor tråden videre fra temaet Stærke stemmer fra 70'erne, hvor fokus var på den nye bekendelseslitteratur, eksperimentel digtning og systemdigtning samt især tematikker som køn, moderskab og familie. I 80'erne derimod sker et generationsskifte, hvor et ungdommeligt præg sætter sig på lyrikken, og der arbejdes centralt med sproget for at bryde klicheer og alle former for konventioner. Samtidig er digtene i 80'erne mere fragmentariske og viser i glimt, hvordan verden trænger ind, men ikke hænger sammen. Det jordnære og de inderlige bekendelser fra 70'erne er udskiftet med den mere sværmende, billedrige stil, der er påvirket af både punk, 1800-tallets symbolisme og 1940'ernes Heretica-digtere. Særligt storbyen er et populært emne.
Hed litteraturdebat og fiduspoesi
Navne som Søren Ulrik Thomsen, Michael Strunge, F. P. Jac, Per Højholt, Pia Tafdrup, Bo Green Jensen, Klaus Høeck og Peter Laugesener med til at sætte dagsordenen i det litterære landskab. Søren Ulrik Thomsen tog således stærkt afstand fra 1970'ernes politiserende kunst, da han i digtsamlingen Ukendt under samme måne fra 1983 skrev disse tankevækkende linjer, der i den grad peger frem mod nutidens litteraturdebat med Generation etik og meget mere:
Ikke hælde virkeligheden på digte/
ikke hælde digte på virkeligheden/
bare skrive digte/
virkelige digte.
Flere af de andre unge lyrikere tog også stærkt afstand fra 70'ernes etablerede forfattere som f.eks. Lola Baidel, Kristen Bjørnkjær og Vita Andersen. Denne generationskonflik blev tydeligt for den danske befolkning, da den blev opført live på dansk tv i den legendariske udsendelse, Bazar, hvor den nye generation af sorte avantgarde-digtere tørnede sammen med forfatterne til den populære og efterspurgte bekendelseslyrik. Vi bringer her en kort, men meget sigende sekvens fra udsendelsen, hvor Michael Strunge forholder sig til den tidligere generation og bl.a. giver udtryk for et fællesskab med forfattere som F.P. Jac, Pia Tafdrup og Søren Ulrik Thomsen, men IKKE med Bjørnkjær og Baidel. Udsendelsen udmærker sig i øvrigt også ved at indeholde en mageløs optræden af 1980'er-digternes mentor, Poul Borum:
Michael Strunge: "Men det bringer dem ikke en skid ud af det lort, de sidder i. Hvis man skal have noget poesi, der bringer folk ud af det lort, de sidder i, så skal man lave noget andet end det, der bare siger: Jeg har det dårligt. Du har det dårligt. Der skal et poetisk spark til."
Lola Baidel: Ja, men hvorfor sælger mine digte så? Der står ikke, at jeg har det dårligt".
Michael Strunge: "Nej, men du var så heldig, at du læste det eneste gode digt fra din første bog. Jeg vil betegne det som fiduspoesi – det der du laver".
Lola Baidel: "Hvad?"
Michael Strunge: "Det er fiduspoesi".
Lola Baidel: "Nå, men det er fint.”
Hele udsendelsen og den ophedede diskussion kan ses her, hvilket stærkt kan anbefales!
Storbyen
80'ernes digtning havde især fokus på storbyen som symbol på det moderne menneske, på outsiderne, skrigerne, børnene og englene, kroppen som basis og grundlaget for at forstå sig selv, leg med roller og masker, undergangsstemninger og profetier og visioner om nye og bedre tider og rejsen som udfordring og søgen (kilde: Virkeligheden eksploderer, 2003).
Søren Ulrik Thomsen er en af de digtere fra 80'erne, der stadig er fremtrædende på den litterære scene. Vi har talt med Søren Ulrik Thomsen om 80'erne: Om musikaliteten, skønheden og den eksistentielle alvor og om den ramponerede storby som det sidste stykke natur i betydningen: Noget utæmmet, noget labyrintisk, man kunne fortabe sig i, men ikke helt beherske, mens resten af landet blev et mere og mere gennemkultiveret parcelhuslandskab. Læs mere i interviewet "Jeg skal rejse rundt i konfirmationstøj resten af livet".
Professor Peter Stein Larsen har skrevet artiklen 80’ernes poetiske nybrud, hvor han med afsæt i forskellige tekster peger på centrale forhold ved udvalgte forfattere fra 80'erne. Du kan også kaste dig over Lars Bukdahls artikel om et andet af 80'ernes helt store navne, nemlig F. P. Jac , hvis hovedværk var 'Misfat' (1980).
Sluttelig må vi ikke glemme at 80'erne også bød på store internationale navne, hvoraf flere stadig er aktuelle. I listen 80'er klassikere fra glemmebogen finder du en række af de helt hotte navne fra udlandet.
Tag med tilbage til 80'erne, hvor en ny generation af unge forfattere satte den litterære dagsorden med fokus på eksistensen og afstandtagen til 70'ernes brugslyrik.
I et glemt kvarters blå bombetomt
flakker jeg søndag eftermiddag, efterår,
busserne ligger med bunden i vejret
rustne og fulde af rådden regn
fra porte og mørke køkkenruder
vender gamle kærester
ansigtet mod mig, rækker hænderne ud
i det blå
Søren Ulrik Thomsens digt Glemt kvarter (City Slang, 1981) er et godt billede på stemningen i 80'erne – i hvert fald set fra den unge generation af lyrikere, der stormede frem . De var til stede her og nu og brugte sproget på en helt ny måde.
Vi tager tilbage til 80'erne og stemningen dengang farverne var sorte og blå som punkmusikken og den københavnske nattehimmel. Vi har udvalgt de vigtigste værker og undersøger de nye tendenser. Samtidig fremhæver vi også en række forfattere, der skriver om 80'erne set med nutidens øjne. Eksempelvis Helle Helle, der er kendt for sine rammende beskrivelser af årtiet, f.eks. i Rødby-Puttgarden.
Husker du…
Mange af os tænker tilbage på 80'erne og husker på det nære plan bl.a. kassettebånd i båndsalat, fondue, Commodore 64, plancher, Dollars, Rubriksterninger, tv-shop, neonfarver og meget andet. Uden for hjemmets fire vægge rumsterede punkbevægelsen, bz’erne, og en ny frygtet sygdom med bogstaverne A.I.D.S. dukkede op, dankortet kom til landet, Ronald Reagan blev valgt som præsident i USA , og Gorbatjov kom til magten i Rusland. Der var krig mellem Iran og Irak, og det omskiftelige og begivenhedsrige årti sluttede af med Berlinmurens fald. Det er ikke tilfældigt, at 80'erne kaldes et overgangsårti, fra 70'erne med de stærke politiske holdninger til de kulørte og ironiserende 90'ere.
På samme måde var 80'erne også et intenst og dramatisk årti i litteraturens verden. I København satte en gruppe unge forfattere dagsorden og stormede frem med deres nye budskaber og afstandtagen til 70'ernes brugslyrik. Vi fører derfor tråden videre fra temaet Stærke stemmer fra 70'erne, hvor fokus var på den nye bekendelseslitteratur, eksperimentel digtning og systemdigtning samt især tematikker som køn, moderskab og familie. I 80'erne derimod sker et generationsskifte, hvor et ungdommeligt præg sætter sig på lyrikken, og der arbejdes centralt med sproget for at bryde klicheer og alle former for konventioner. Samtidig er digtene i 80'erne mere fragmentariske og viser i glimt, hvordan verden trænger ind, men ikke hænger sammen. Det jordnære og de inderlige bekendelser fra 70'erne er udskiftet med den mere sværmende, billedrige stil, der er påvirket af både punk, 1800-tallets symbolisme og 1940'ernes Heretica-digtere. Særligt storbyen er et populært emne.
Hed litteraturdebat og fiduspoesi
Navne som Søren Ulrik Thomsen, Michael Strunge, F. P. Jac, Per Højholt, Pia Tafdrup, Bo Green Jensen, Klaus Høeck og Peter Laugesener med til at sætte dagsordenen i det litterære landskab. Søren Ulrik Thomsen tog således stærkt afstand fra 1970'ernes politiserende kunst, da han i digtsamlingen Ukendt under samme måne fra 1983 skrev disse tankevækkende linjer, der i den grad peger frem mod nutidens litteraturdebat med Generation etik og meget mere:
Ikke hælde virkeligheden på digte/
ikke hælde digte på virkeligheden/
bare skrive digte/
virkelige digte.
Flere af de andre unge lyrikere tog også stærkt afstand fra 70'ernes etablerede forfattere som f.eks. Lola Baidel, Kristen Bjørnkjær og Vita Andersen. Denne generationskonflik blev tydeligt for den danske befolkning, da den blev opført live på dansk tv i den legendariske udsendelse, Bazar, hvor den nye generation af sorte avantgarde-digtere tørnede sammen med forfatterne til den populære og efterspurgte bekendelseslyrik. Vi bringer her en kort, men meget sigende sekvens fra udsendelsen, hvor Michael Strunge forholder sig til den tidligere generation og bl.a. giver udtryk for et fællesskab med forfattere som F.P. Jac, Pia Tafdrup og Søren Ulrik Thomsen, men IKKE med Bjørnkjær og Baidel. Udsendelsen udmærker sig i øvrigt også ved at indeholde en mageløs optræden af 1980'er-digternes mentor, Poul Borum:
Michael Strunge: "Men det bringer dem ikke en skid ud af det lort, de sidder i. Hvis man skal have noget poesi, der bringer folk ud af det lort, de sidder i, så skal man lave noget andet end det, der bare siger: Jeg har det dårligt. Du har det dårligt. Der skal et poetisk spark til."
Lola Baidel: Ja, men hvorfor sælger mine digte så? Der står ikke, at jeg har det dårligt".
Michael Strunge: "Nej, men du var så heldig, at du læste det eneste gode digt fra din første bog. Jeg vil betegne det som fiduspoesi – det der du laver".
Lola Baidel: "Hvad?"
Michael Strunge: "Det er fiduspoesi".
Lola Baidel: "Nå, men det er fint.”
Hele udsendelsen og den ophedede diskussion kan ses her, hvilket stærkt kan anbefales!
Storbyen
80'ernes digtning havde især fokus på storbyen som symbol på det moderne menneske, på outsiderne, skrigerne, børnene og englene, kroppen som basis og grundlaget for at forstå sig selv, leg med roller og masker, undergangsstemninger og profetier og visioner om nye og bedre tider og rejsen som udfordring og søgen (kilde: Virkeligheden eksploderer, 2003).
Søren Ulrik Thomsen er en af de digtere fra 80'erne, der stadig er fremtrædende på den litterære scene. Vi har talt med Søren Ulrik Thomsen om 80'erne: Om musikaliteten, skønheden og den eksistentielle alvor og om den ramponerede storby som det sidste stykke natur i betydningen: Noget utæmmet, noget labyrintisk, man kunne fortabe sig i, men ikke helt beherske, mens resten af landet blev et mere og mere gennemkultiveret parcelhuslandskab. Læs mere i interviewet "Jeg skal rejse rundt i konfirmationstøj resten af livet".
Professor Peter Stein Larsen har skrevet artiklen 80’ernes poetiske nybrud, hvor han med afsæt i forskellige tekster peger på centrale forhold ved udvalgte forfattere fra 80'erne. Du kan også kaste dig over Lars Bukdahls artikel om et andet af 80'ernes helt store navne, nemlig F. P. Jac , hvis hovedværk var 'Misfat' (1980).
Sluttelig må vi ikke glemme at 80'erne også bød på store internationale navne, hvoraf flere stadig er aktuelle. I listen 80'er klassikere fra glemmebogen finder du en række af de helt hotte navne fra udlandet.
Bliv klogere på udvalgte værker fra 80'erne og læs mere om generationen, der for alvor tog afstand til 70'ernes brugslyrik.
Af Peter Stein Larsen, professor, dr.phil. og ph.d., Aalborg Universitet
Vi har talt med Søren Ulrik Thomsen om 80'erne: Om musikaliteten, skønheden og den eksistentielle alvor og den ramponerede storby som det sidste stykke natur.
Kommentarer