Ungeanmeldelse
Mørkets hjerte
- Log ind for at skrive kommentarer
’Mørkets hjerte’ er en rejse gennem Fristaten Congo, imperialismen og vores allerinderste. Det er et møde med urmennesket inde i os.
Romanen ‘Mørkets hjerte’, skrevet af den polske forfatter Joseph Conrad, er et af det 20. århundredes mest læste værker. Romanen tager sit udspring på en båd, der sejler på den engelske flod Themsen, hvor besætningen venter på, at det bliver lavvande. En af besætningsmedlemmerne Marlow falder hen i gamle minder og sætter sig til at fortælle en historie til resten af sine medlogerende. Marlows historie starter i imperialismens spæde år, hvor Congo er under styre af den belgiske konge, Leopold 2. Marlow fortæller i sin historie, at han, gennem et kompagni, blev kaptajn på et dampskib og sendt på en rejse op ad Congofloden for at hente den syge mr. Kurtz hjem, som var en af kompagniets bedste elfenbenssælgere.
Marlows tur ned gennem Congo er ikke bare en rejse gennem et land præget af kolonialisme og racisme. Det er også en tur ind i menneskets allerinderste. Ved hjælp af egne erfaringer som sømand og et talent for ord og lange beskrivelser fortæller Joseph Conrad en dybdegående historie, der tegner et farverigt billede af det uendeligt mørke congolesiske land og dets folk.
”At sejle op ad den flod var som en rejse tilbage til verdens oprindelse, dengang væksterne gik grassat på jorden og de store træer var konger. En øde vandvej, en stor stilhed, en uigennemtrængelig skov. Luften var varm, tyk, tung, dorsk. Der var ingen glæde i det strålende sollys.”
Der er også en storslåethed i Joseph Conrads forsøg på at undersøge, hvem vi er. Conrad forholder sig både eksistentialistisk og humanistisk til Congo og dets folk og er ikke skræmt for at provokere sine samtidige. Han formår at spejle det civiliserede Vesten i det uciviliserede congolesiske stammefolk. Herigennem stiller Conrad spørgsmålet: ”Hvem har det mørkeste hjerte?” og konkluderer samtidigt, at vi, os vestlige og stammefolket, er lavet af det samme stof og besidder de samme instinkter og følelser.
’Mørkets hjerte’ er ikke letlæsning. Joseph Conrad fyrer komplicerede, men flotte beskrivelser af til højre og venstre og har sørget for, at romanen er tætpakket med symbolisme og temaer, der læner sig tæt op ad det eksistentialistiske. Selv hvis det ikke lyder som noget for dig, skal det dog ikke holde dig tilbage, for selvom ’Mørkets hjerte’ ikke er din ordinære hyggelige søndagsbog, som du kan sidde og nyde kaffen til, så er det en bog, der på smukkeste og mest dystre vis giver plads til fordybelse og fortolkning.
- Log ind for at skrive kommentarer
’Mørkets hjerte’ er en rejse gennem Fristaten Congo, imperialismen og vores allerinderste. Det er et møde med urmennesket inde i os.
Romanen ‘Mørkets hjerte’, skrevet af den polske forfatter Joseph Conrad, er et af det 20. århundredes mest læste værker. Romanen tager sit udspring på en båd, der sejler på den engelske flod Themsen, hvor besætningen venter på, at det bliver lavvande. En af besætningsmedlemmerne Marlow falder hen i gamle minder og sætter sig til at fortælle en historie til resten af sine medlogerende. Marlows historie starter i imperialismens spæde år, hvor Congo er under styre af den belgiske konge, Leopold 2. Marlow fortæller i sin historie, at han, gennem et kompagni, blev kaptajn på et dampskib og sendt på en rejse op ad Congofloden for at hente den syge mr. Kurtz hjem, som var en af kompagniets bedste elfenbenssælgere.
Marlows tur ned gennem Congo er ikke bare en rejse gennem et land præget af kolonialisme og racisme. Det er også en tur ind i menneskets allerinderste. Ved hjælp af egne erfaringer som sømand og et talent for ord og lange beskrivelser fortæller Joseph Conrad en dybdegående historie, der tegner et farverigt billede af det uendeligt mørke congolesiske land og dets folk.
”At sejle op ad den flod var som en rejse tilbage til verdens oprindelse, dengang væksterne gik grassat på jorden og de store træer var konger. En øde vandvej, en stor stilhed, en uigennemtrængelig skov. Luften var varm, tyk, tung, dorsk. Der var ingen glæde i det strålende sollys.”
Der er også en storslåethed i Joseph Conrads forsøg på at undersøge, hvem vi er. Conrad forholder sig både eksistentialistisk og humanistisk til Congo og dets folk og er ikke skræmt for at provokere sine samtidige. Han formår at spejle det civiliserede Vesten i det uciviliserede congolesiske stammefolk. Herigennem stiller Conrad spørgsmålet: ”Hvem har det mørkeste hjerte?” og konkluderer samtidigt, at vi, os vestlige og stammefolket, er lavet af det samme stof og besidder de samme instinkter og følelser.
’Mørkets hjerte’ er ikke letlæsning. Joseph Conrad fyrer komplicerede, men flotte beskrivelser af til højre og venstre og har sørget for, at romanen er tætpakket med symbolisme og temaer, der læner sig tæt op ad det eksistentialistiske. Selv hvis det ikke lyder som noget for dig, skal det dog ikke holde dig tilbage, for selvom ’Mørkets hjerte’ ikke er din ordinære hyggelige søndagsbog, som du kan sidde og nyde kaffen til, så er det en bog, der på smukkeste og mest dystre vis giver plads til fordybelse og fortolkning.