Det vågne hjerte

Hele sanseapparatet sættes i spil i historien om en ung kvindes længsel efter frihed og kærlighed i begyndelsen af firserne. 

Har du nogensinde overvejet, hvordan det var at være en del af kvindebevægelsen? Hvordan det var at gå på Kvindehøjskole og læse højt af Maos lille Røde uden den mindste smule sarkasme? At leve et liv med kikærter, urtete og Trille som lydspor? Så har du fundet den rette roman, for alt males frem med både brede og præcise pensler.

Vi følger Lis, der er en aktiv del af den danske kvindebevægelse. I begyndelsen af bogen arbejder hun i en børnehave, hvor hun lærer børnene at marchere i takt og synge revolutionære sange. Hun er kæreste med Kirsten, der bor sammen med Hans. Lis følger med, hvor de andre går hen, hun holder den røde fane højt og mener selv, at hun er en af forgængerne – men er hun nu også det?

Det er interessant at følge Lis’ kamp for at gøre det rigtige, og efterhånden forstå sig selv og sin egen krop, for kroppen er en kampplads i bogen. Bruger man den for sin egen eller for bevægelsens skyld? En togtur til Østberlin og mødet med det østtyske politi og den forskræmte atmosfære ændrer kun troen på socialismen til at skelne mellem hjertets og statens socialisme.

Hele bogen igennem strikker Lis på en sweater til Kirsten, men det er som om, den aldrig rigtig bliver færdig. Det er et mønster med kvindetegn og komplicerede margueritter, og farverne er selvfølgelig hvid, orange og brun, men måske der er en mening med, at sweateren aldrig bliver færdig?

Merete Pryds Helles pen er præcis og skarp og meget ligetil. Romanen er poetisk på en 70’er agtig måde, der passer fremragende til historien. ”Luften var majmild og mættet” og ”Klokkensyvblå himmel” står der allerede på første side, og hele sanseapparatet sættes i spil i bogen, hvor vi lugter, smager, lytter og observerer os igennem handlingen.

En af bipersonerne i romanen er Merete – forfatteren selv. ’Det vågne hjerte’ er tredje del af serien, der startede med den meget populære Folkets skønhed og fortsatte med Vi kunne alt, hvor Merete også er med som en biperson. Det er meget befriende med historier, der på sin vis er fortællinger fra forfatterens opvækst, men hvor forfatteren også får lov til at vise irriterende sider af sig selv. Samtidig er det en fortællingsrække, der smukt lægger sig i slipstrømmen af århundredes-fortællinger af Jan Guillou og Ken Follett – denne gang med en dansk vinkel og omsider set fra et kvindeligt perspektiv.