Pryds Helle, Merete - Folkets skønhed

'Folkets skønhed' er et hovedværk i Merete Pryds Helles forfatterskab og tegner et unikt portræt af Danmark i den 20. århundrede.

Romanen er erklæret død og har efter sigende været hedengangen i en årrække. Autofiktionen står på det litterære Europakort som romanens sidste krampetrækning, og i 2008 udgav den svenske forfatter Daniel Sjölin et værk med titlen 'Verdens sidste roman', som et uroligt og muligvis også sarkastisk punktum for et par hundrede års fortælletradition. Tilbage står litterære formeksperimenter, bekendelser og dokumentarisme, og alt andet end det store, forkromede narrativ, der drev den klassiske roman. Bortset altså lige fra, at visse forfattere bliver ved med at insistere på romankunsten som en levende og gyldig genre, der ikke bare er genre, men også er kunst.

En af disse forfattere er Merete Pryds Helle, der med 'Folkets Skønhed' har begået en medrivende romankleppert på godt 400 sider. Romanen kaldes af forlaget en slægtskrønike baseret på forfatterens egen familiehistorie, og genrebetegnelsen dækker meget fint det forhold, at læseren gennem hovedpersonen Marie får fortalt slægtens historie i tre generationer og samtidig også får et portræt af et lokalmiljø, et fattigt Langeland før og under anden verdenskrig. Et miljø, hvor der er masser af børn, men ingen penge, og hvor vold er en naturlig del af aftensmaden.

Hovedpersonen Marie vokser op i et ludfattigt daglejerhjem i 1930'erne, og hun gør sit bedste for at skjule sultens og fattigdommens skam over for sine klassekammerater. Hun går til hånde i hjemmet, hvor moren gradvist mister kræfter og efter hver barnefødsel fremstår endnu mere voluminøs. Lussingerne sidder løst, og overgreb er ikke noget, man taler om. Da faderen langtidsindlægges efter et styrt fra et tag, sendes Marie ud at tjene på et hjem for gravide, ugifte kvinder, og en dag skyller bådflygtningene ind på stranden, og så er krigen slut. Marie undslipper Langeland og fattigdommen sammen med elektrikerlærlingen Otto med de lysende blå øjne, og sammen rejser de til København for at skabe en ny og bedre fremtid, men Langeland og  fortiden flytter med på godt og ondt, og vold og tungsind præger livet som hjemmegående husmor med to døtre i et af de nye, moderne parcelhuskvarterer i forstæderne.

Det biografiske spor i romanen, hvor Maries yngste datter hedder Merete som forfatteren selv, og hvor baggrunds- og miljøskildringerne stemmer overens med forfatterens egen baggrund, krydres med frie fiktive elementer. Bl.a. er den virkelige Meretes mors navn ikke Marie, ligesom hun fastholder aldrig at have været malkepige, hvilket er en hyppig beskæftigelse for romankarakteren Marie. I stedet er romanens mange karakterer, bifigurer og sidehistorier stykket sammen af fortællinger, der har verseret i Merete Pryds Helles familie om livet på Langeland. Romanen er derfor hverken biografi eller autofiktion, men en fiktiv fortælling baseret på erindringer og overleveringer.

Fortællingen er scenisk orienteret, scener og karakterer vokser levende frem på siderne og skaber en stærkt medrivende læseoplevelse. Merete Pryds Helle skriver stærkt og stilsikkert i et klart og levende sprog, der favner både det melankolske, humoren og det groteske. Sproget har en mættet sanselighed, der gør det fortalte næsten fysisk nærværende for læseren:

”Hun kom til hindbærlysningen, hvor hun plejede at lege indianer med Kaj og Valdemar. Hindbærstænglerne stod regnmørke, de få hindbær, der stadig var hang på buskene, var lilla, og mellem buskene hang spindelvævene tætte og glinsende. De bløde spindelvæv kærtegnede hendes ansigt, armene, de bare ben, og hun tænkte et øjeblik, at sådan måtte det være at drukne...”

Romanen er et hovedværk i Merete Pryds Helles alsidige forfatterskab, både på grund af den nære relation til forfatterens egen hovedstol, men også i kraft af den  fortællemæssige kraftpræstation, romanen udgør. At opnå karakter af hovedværk er ikke en letvunden hæder i et forfatterskab, der er så vidt forgrenet som Merete Pryds Helles. Merete Pryds Helle debuterede i 1990 på forlaget Borgen med novellesamlingen 'Imod en anden ro'. Siden er der udkommet en række værker i stort set alle genrer; fra digte over noveller til romaner og ungdoms- og børnebøger. Samtidig udfordrer Merete Pryds Helle formater og medier som ingen anden dansk forfatter. Hun har skrevet computerspil, sms-romaner, iPad-romaner og apps for børn, bl.a. den prisbelønnede 'Wuwu & Co' fra 2014. Sideløbende har hun skrevet kriminalromaner under pseudonym.

Med 'Folkets skønhed' får Merete Pryds Helle vist sit fulde talent som episk romanforfatter og indtager pladsen som en af de store danske mestre i fortællekunst. Romanen tegner et unikt portræt af Danmark gennem det 20. århundrede og giver en stemme til en generation husmødre, der blev i hjemmene og ikke selv gjorde krav på at få en stemme.

Kilder, links og centrale værker