Underlevet

Grafisk mesterværk griber fat i læseren uden at slippe. Tekst, tegninger, perleplader og kassettebånd udgør et helstøbt værk om et barn, der gik i stykker.

To brødre bliver krænket af et familiemedlem i deres barndom, og verden er ikke længere den samme. Men livet fortsætter, og vi møder den nu voksne Klaus, der er bogens hovedperson, da han vågner op fra et mareridt, hvor en mørk blæksprutte rækker ud efter ham. Det viser sig, at Klaus generelt ikke sover ret godt og faktisk ikke har det godt i det hele taget.

Bogens titel ’Underlevet’ refererer til en passage i bogen, hvor Klaus reflekterer over, hvordan ofre for seksuelt misbrug bliver kaldt overlevere. Det er tydeligt at se fra starten af bogen, at Klaus ikke rigtig er overlevet. Han får et opkald fra sin far om, at tanten Erna er død, og der skal være bisættelse. Han tager afsted og bliver glad for at se sin bror Lukas, der bor i Paris. De to har et tæt bånd, men Klaus bliver rystet, da Lukas spørger, om han kan huske, hvad der skete i stalden.

Bemærkningen slår skår i den skrøbelige facade, Klaus har formået at opbygge, og i den fortrængning, der har holdt sammen på ham i de år, der er gået. Men livet fortsætter, og hverdagsrutinerne holder Klaus kørende på overfladen. Da en mand, han er på date med, prøver at tage hans hånd, bliver Klaus dog igen opmærksom på skyggen af blæksprutten fra hans fortid, der nu er uhyggeligt præsent. Flere og flere ting fremkalder minderne, og Klaus beslutter sig modigt for at finde ud af, hvad der er mareridt, og hvad der virkeligt skete.

Allan van Hansen fortæller historien om manden og drengen i Klaus gennem antydninger, stemninger og et stærk billedsprog på en måde, der rammer læseren dybt. Brugen af perleplader viser barnets uskyldige og umiddelbare perspektiv på det uforståelige onde, der angriber. Som for eksempel da den ene af de to brødre bliver angrebet af en sulten haj nede under vandoverfladen, usynligt for den bror, der står oppe på bredden. Perlepladerne bruges i de længere passager, men invaderer også tegningerne af den voksne Klaus’ liv.

Billedet af den voksne krænker som en blæksprutte, hvis fangarme spreder sig som giftig røg, der uundgåeligt trænger ind til den krænkede, der er i tvivl om, om den er blevet en del af ham ved en slags osmose, er virkelig frygtindgydende. Teksten og billederne maler en historie stykket sammen af fragmenter, hvor detaljerne ikke fortælles direkte. De forskellige deles facetter fanger skiftevis opmærksomheden og tager læseren med på en opdagelsesrejse, hvor man leder efter spor, ligesom hovedpersonen Klaus.

Det var med en vis frygt, jeg gik i gang med at læse bogen, fordi emnet er så tabubelagt og smertefuldt at læse om. Det er fristende at lukke øjnene for sådan en historie, men jeg vil anbefale at åbne dem og læse 'Underlevet'.