Michael Linde Larsen

Jo, det gør man faktisk. Hver eneste dag bliver der kasseret rigtig mange bøger rundt om på bibliotekere.
Efterhånden har jeg fået et ret afklaret, ja måske endda kynisk forhold til det at kassere bøger. Hold da op det går over stok og sten, når de gamle, ulæste og slidte bøger skal væk.

Det sker jævnligt på mit bibliotek, at vi har såkaldte autokassations kampagner, hvor vi næsten pr. automatik tager bøger væk fra vores udlån. Det er typisk bøger, som ikke har været lånt ud i 3 år.

Hvis de danske folkebiblioteker er en del af det samlede danske samfundsliv, hvorfor er der så ikke flere tråde til den private sektor?

Kunne det ikke være fedt, hvis der var flere midler at gøre godt med i de danske biblioteker? Kunne det ikke også være fedt, hvis de danske folkebiblioteker havde endnu flere samarbejdsaftaler end tilfældet i dag? Ja, kunne det ikke være godt med nogle sponsorer?

I USA og England er der en lang tradition for donationer og støtte fra erhvervslivet til folkebibliotekerne.

Hold da op, hvor blev jeg overrasket da jeg læste "Livet det forbandende". Det er bogen, som nok bedre er kent som Ken B. Rasmussen afsløring af tys tys kilden på Se og Hør (eller Set og hørt som bladet hedder i bogen). Her troede jeg at jeg skulle svælge i saftige afsløringer fra landets største sladderblad. Og ja, det kom jeg da også til, men det er altså bare en mindre del af bogen.

I Odense, hvor jeg bor, har vi en litterær forening, som hedder Litnet. 
Vi er en blandet flok af forfattere, studerende, boghandlere, glade læsere og bibliotekarer som arrangerer og mødes ved forskellige litterære begivender. Det som binder os sammen, er nemlig glæden ved læsning og litteratur.

I vores bestyrelse er fortæller og forfatter Pia Sigmund med. Ja, faktisk er hun en af idekvinderne bag foreningen, og har gennem alle årene trukket et stort læs, når det gælder om at sprede budskabet og glæden ved læsning.

Hvad sjov er der ved at læse bøger, og er det overhovedet nyttigt at beskæftige sig med litteratur?
Ja, skulle jeg nogensinde blive i tvivl om dette, vil jeg bare læse Ida Hansen ord endnu engang. 

Ida er kommet på Odense Centralbibliotek gennem rigtig mange år, når hun skal låne bøger til sine læsekredse. Nu har hun skevet nogle ord om sit liv blandt bøger.
Jeg har fået lov at sætte det på litteratursiden. Så her er det:

Mit liv blandt bøger.
af Ida Hansen, Odense 

Kan det lade sig gøre at få en god litterær debat på internettet? Kan det lade sig gøre at ”tale” sammen om bøger på en måde, så hver man føler det er en samtale og ikke blot løsrevne kommentarer? Kan vi komme til at føle os som én stor læseklub?

Det var nogle af de spørgsmål vi stillede hinanden, da vi startede læseklubberne op på litteratursiden i slutningen af 2007. Men inden vi svarer på det, så skriver vi også et vemodigt farvel til jobbet som debatredaktører på Litteratursiden.

Hvad er det som gør, at nogle forfattere og bøger bliver læst, mens andre bøger næsten er glemt i det øjeblik, de er udgivet. Det har selvfølgelig noget at gøre med kvaliteten af skriverierne og bogens appel til læserne. Men måske der også kunne ligge andre ting bag. Måske det ikke altid er nok som forfatter at sidde på loftværelset og skrive mesterværket, som derefter på egen hånd bevæger sig ud i verden.

Hvem skulle have troet det, - læsning er med til at forlænge ens liv. Ja, det er næsten sikkert og vidst. Ifølge en artikel i bibliotekstidsskriftet med det lange og ikke specielt mundrette navn "Scandinavian public library quarterly (side 10)" så er biblioteker og aktiviteten læsning faktorer som både giver livskvalitet og et længere liv.

I den kommende juleferie har jeg en ambition om at få set filmen Hobbitten. Allerede nu har jeg hørt på oplevelser med filmen fra venner og bekendte som har set den.

Dengang jeg startede som bibliotekar på et filialbibliotek i Odense for 18 år siden, lærte jeg en ældre herre at kende. Han var et læsende mennesker, og havde gennem årene læst en stor mængde bøger. Faktisk så mange at han ikke ville have kunne huske dem, hvis ikke han havde gjort noget smart. Og det havde han!

Hold da op, hvor er der megen litterær aktivitet rundt om på internettet. At bogen og den digitale udvikling er to modsætninger passer i hvert fald ikke, nå man surfer fra den ene litterære blog til den anden.
Jeg kan huske at da internettet var i sin barndom, fandtes der en side som hed Nielsen Litteratur Information. Det var et forsøg på at være en portal for litterær aktivitet på nettet.

Hvad er bedre end den danske sommer. Nå ja, det skulle måske være en god bog. Og hvis de to ting så kan kombineres er det jo bare helt perfekt. 
Men hvad er den perfekte sommerbog. Har du fundet den og er den klar til din ferie?

Skriv gode forslag til sommerens læsning her på siden og bliv inspireret af hvad andre skriver:-)
Måske sommeren også kunne bruges i selskab med en klassiker 

God sommer til alle! 

I Danmark er det desværre mest kvinder som læser bøger. Det står i statistikken, og jeg kender det fra mit arbejde som bibliotekar, hvor det er kvinderne som kommer og vil have en god roman at læse. De vil også meget gerne have en snak om de bøger de læser, og ofte bliver de glade, når jeg viser dem litteratursidens muligheder.
Hvis en mand forvilder sig ind på biblioteket. Og det sker da heldigvis, er det ofte en god krimi eller noget faglitteratur om krig det gælder, for nu at skrive det lidt skarpt.

De fleste mennesker forbinder de danske folkebiblioteker med et hyggeligt og ufarligt sted, hvor man kan låne en god bog til at hygge sig med i sofaen. Måske et lidt fortegnet billede, men nok tættere på sandheden end de store ord, der sommetider bliver brugt om folkebibliotekerne som garanter for demokratiet og det frie ord.

"Det er på tide, at de danske folkebiblioteker går mere aktivt ind i den frie debat." skriver Michael Linde Larsen i sit blogindlæg.

For et stykke tid siden oprettede vi på Litteratursiden et såkaldt korps af ambassadører. Brugere som gerne ville slå et slag for siden, og gerne ville dele deres litterære oplevelser med andre.

Vi er rigtig glade for, at det er en ordning som er blevet godt modtaget og noget som vores brugere har taget til sig. Nu byder vi så indenfor til en ny runde, hvor man kan skrive til literatursiden og blive ambassadør.

I starten af det nye år kontaktede en gruppe 9. klasse elever Odense Centralbibliotek for at høre, om de måtte komme og snakke med mig om finkultur kontra massekultur. Øhh, jo, det måtte de da gerne. Det var i forbindelse med en opgave, de skulle lave.
Nå, alt gik fint. Men efterfølgende fik samtalen mig til at tænke på, hvorfor der skal være denne modsætning, ja, nærmest krig, mellem det ene og det andet.

Hvorfor ikke stoppe debatten med et "jeg er ok, du er ok" - "finkultur er ok, og massekultur er ok".

Ofte hører jeg fra andre læsere, at de altid har gang i en bog, hvis ikke flere.
Sådan er det bare ikke med mig.
Faktisk er jeg vel at betegne som en lejlighedsvis læser. Det vil sige, at der kan være perioder, hvor jeg ikke får læst særligt meget, ja, faktisk, hvor jeg slet ikke har gang i en bog. Mens der er andre perioder, hvor jeg virkelig får læst en masse.
Og det er ligesom om, at de der læsepauser giver mig endnu mere kløe i fingene efter at få læst. For når jeg påbegynder læsningen igen, tænker jeg altid på, hvor meget jeg har savnet det.

Klokken er mange og du er anholdt. Du har ret til ikke at skrive mere, og alt hvad du skriver vil blive brugt imod dig. Kender I den følelse?

Næsten hver gang jeg skriver en tekst som andre mennesker skal se, er jeg nervøs for at lave en fejl. I min skoletid var der en periode på 2 år, hvor jeg gik til specialundervisning i dansk. Og stadigvæk i dag kan jeg komme i tvivl om mange ord. Skal det hedde ligge eller lægge? Hedder det foreløbigt eller forløbigt? Og hvad med alle kommaerne osv..... 



For 13 måneder siden kom den russiske journalist Alex Tor til Odense. Alex er ikke hans rigtige navn, og mange af hans venner ved ikke, at han lever i Danmark. Sagen er nemlig den, at Alex ofte modtager trusler mod sig selv og sin familie, fordi han skriver kritisk om det russiske styre, og specielt mod styret i Tjetjenien.

Deres navne står aldrig på forsiden af bøgerne. Men for os læsere som kan li' at læse på dansk, er de lige så vigtige som forfatterne.

I det sidste halve års tid er jeg blevet mere og mere træt, hver gang jeg har læst i en bog. Faktisk så træt at læsning ofte har medført en efterfølgende lur på sofaen. Noget som også er sket, selv om bogen har været nok så spændende og interessant. Og tog jeg bogen med i seng, så gik der godt nok ikke længe inden jeg sov som en sten.

Men nu er det så sket. Jeg har været forbi en brillemand og fået lavet en synsprøve. Eller måske jeg skulle skrive det som det er. Jeg blev trukket ind i en brillebutik af min familie. Nu gad de ikke mere pjat.

Nogle er verdensmestre i at skrive bøger - andre er det i markedsføring - desværre hænger de to ting ikke altid sammen.

Hurrah for læselysten, og hurrah for den gode nyhed som vi hele tiden skal huske på.
Godt nok er der mange triste nyheder i avisen.
"Skønlitteraturen er ramt af stort fald", sådan stod der f.eks. i Politiken 23/4.
Men tøv nu lige en kende og blad tilbage i bogen. For i den store kulturvaneundersøgelse fra 2012 er tallene ganske anderledes. Andelen af danskere som læser skønlitteratur er nemlig steget fra 29% i 1993 til 45% i 2012. Det er da fantastisk!

For øjeblikket er jeg ved at læse O.T. af HC. Andersen. Puha, det er måske en halsløs gerning. Mig som lige har slugt Sven Hazel og Morten Korch i læseklubben "Litteratursiden undersøger". Det er i hvert fald en bog som kræver sin læser. Jeg har måtte sætte læsetempoet betragteligt ned og flere gange måtte stoppe op for at genlæse teksten.

Nogle bøger bliver aldrig læst. Nogle bøger har vi ret fasttømrede meninger omgang. Meninger som vi sjældent bliver udfordret på. Men kan de nu altid holde for en nærmere gennemgang. Skulle man ikke give den smalle lyrik en ekstra chance, og hvorfor er det nu, at man aldrig har fået læst Bill og Ben bøgerne. Er det litteraturen som er dårlig eller er den bare offer for fordomme.

for nu starter vi debatten i Litteratursidens læseklub om de nominerede til DR Romanprisen 2013.
Vi lægger ud med Kim Leine, netop nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for "Profeterne i Evighedsfjorden".

Hvad er en forfatter? De fleste vil nok mene at det er en som har skrevet og udgivet en bog. Men er det nu så simpelt endda? 

Jeg kan ikke lade være med at tænke på billedkunstverden, hvor der også er mange som maler billeder. Men det er jo ikke alle kunstnere, der af den grund kan kalde sig etableret kunstner. Det er heller ikke alle sangere i X-faktor, som er rigtige sangere. 

For et stykke tid siden hørte jeg af omveje fra en bruger af litteratursiden, at det til tider var for familiært i flere af læseklubberne. Det var faldet hende for brystet, at der var for meget med kære den og den, og at man var på fornavn med hinanden. Hun følte ikke at indlæget kom hende ved, når der stod kære. 

De 10 bedste bøger du nogensinde har læst? - tja, det skal de fleste nok lige tænke lidt over.

Men stærkt inspireret af Nina’s Top 10: http://www.litteratursiden.dk/node/79028 har jeg også givet mit bud på de 10 bøger som har gjort størst indtryk på mig, da jeg læste dem. I kan se dem nedenfor, som de ser ud i dag. Måske listen er anderledes om et år, men indtil videre er de her i vilkårlig rækkefølge.

Har andre lyst til at lave en Top 10 liste er I velkomne til at gøre det på jeres blog her på Litteratursiden.

Kender I udtrykket "Han sidder altid med hovedet i bøgerne". Det bruges ofte om en verdensfjern person som foretrækker at leve i bøgernes univers frem for i det virkelige liv.
Udtrykket har jeg også hørt hæftet på visse bibliotekarer gennem tiderne. I alle tilfælde er det et udtryk som de fleste nok nødigt vil have hæftet på sig, specielt ikke et moderne menneske, der har som ambition at leve i netværk og social samhørighed med sine omgivelser.

Hvem vil ikke gerne stille sig til rådighed i den gode sags tjeneste. Ja, det vil en bibliotekar i hvert fald. Som der står i den danske bibliotekslov:

§ 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier.

Og det er vel godt nok, eller hvad? Nej, det er det faktisk ikke, hvis man spørger mig.

Det er så svært at spå, - specielt om fremtiden. Derfor skal jeg heller ikke begive mig ud i noget gætteri. Faktisk skal jeg meget ydmygt og stille gøre opmærksom på min store uvidenhed over, hvilken vej litteraturen vil gå de kommende år. For med den øgede udgivelse af e-bøger bliver jeg helt forvirret over, de mange konsekvenser det medfører. Og det er vel at mærke ikke fantasykonsekvenser, men konsekvenser som er realistiske. Så nedenstående er et forsøg på at male med den brede fremtidspensel. Om den er positiv eller negativ, kan I så selv bedømme.

Ok, nu har jeg i flere år gået og mumlet noget om, at der er ved at gå inflation i de litterære festivals rundt om i Danmark.

Var det virkelig nødvendigt med alle de litterære markeringer, hvor tordenskjolds soldater optræder på skift. Snart er der jo ikke en by, som ikke har litterære dage, ordfestival eller hvad det nu hedder.

Men jeg vil gerne tage mine ord i mig igen. For efter at have været med til Ordkraft i Aalborg i den forgangne weekend, kan jeg kun skrive min glæde ud over endnu en meget vellykket festival, som rakte bredt ud til byens borgere.

For hvad er det for en trend med, at forfattere skal stille op til den ene og det andet. Burde deres bøger ikke stå for sig selv, have deres eget liv. Skal de ikke bare give slip på værkerne som forældre gør med børnene. Så må det briste eller bære med bøgernes fortsatte liv.

Mener det er i bogen "Aldrig så jeg så dejligt et bjerg" af Robert Zola, at hovedpersonen har en drøm om at skrive en bog, hvor alle spørgsmål i handlingen står lysende klart for læseren, således at alle ender er lukkede, og svareren er alle givet.

Jeg elsker at læse, for så glemmer jeg tid og sted. Når jeg læser, er det ligesom om, at jeg er i en helt anden verden.

Sådanne sætninger hører man ofte fra passionerede læsere. Det er næsten som om, at jo længere en bog kan bringe en væk fra virkeligheden, jo bedre er den.

Der er ligefrem skrevet bøger som handler om litteraturen som en flugt væk fra virkeligheden og ind i en verden som er meget bedre end den, man går rundt i til daglig. Tænk bare på "Den uendelige historie" af Michael Ende, Narnia-bøgerne og hele fantasygenren. 

Tit plejer vi på litteratursiden at skrive om de bøger og forfattere som vi kan li' og har læst med stor glæde. Nu prøver jeg at vende bøtten om, og skrive om det modsatte. Nemlig om de bøger som jeg bare aldrig får læst.

Det kan være af mere eller mindre indlysende grunde. Tiden kan spille ind, en manglende lyst kan også være en faktor. Og så er der en masse mærkelig ting som jeg ikke helt kan sætte ord på.

Men her kommer så min negativ liste:

Sommetider er det faktisk rart at få noget i julegave som skal byttes.

Det skete for mig i år, hvor jeg fik "Et eventyr" af Jonas T. Bengtsson. Den havde jeg allerede haft fornøjelsen af, at læse og skrive om på litteratursiden. Så det var med god samvittighed, at jeg kunne køre forbi boghandleren ude i Dalum i Odense for at købe nye bøger for de 300 kroner, jeg pludselig havde mulighed for at disponere over.

Måske det er et dårligt tidspunkt at skrive nedenstående, for i den kommende weekend vil folk jo flokkes omkring såvel kendte som ukendte forfattere på året BogForum. Men...

Der går jo næsten ikke en dag uden at en forfatter henvender sig til min arbejdsplads (Odense Centralbibliotek) for at høre om de må komme og holde foredrag.

For et stykke tid siden, så jeg også en notits i et ugeblad, hvor en læser havde skrevet ind, og spurgt om han kunne leve af at skrive bøger og efterfølgende tage rundt og holde foredrag.

Læser du e-bøger?

Hvor får man fat i de danske e-bøger, hvilken e-bogslæser er den bedste, og gider du læse en roman som e-bog?

Indtil nu har der været mange spørgsmål på e-bogsfronten og ikke så mange svar. Det bliver der rettet op på nu.

Kender I det med, at når man begynder at læse en bog, så er det hele en historie som man har læst tidligere bare i en anden indpakning. Det kan være:

Bøger som handler om en mand som ikke har det så godt, så han går og tænker tilbage til sin barndom. Måske han opsøger den direkte ved at tage til den mindre by i Jylland, hvor han er vokset op. Efterhånden glider fortid og nutid sammen og han finder en slags afklaring i sit liv.

På det seneste har der været lidt knubbede ord i visse læseklubber over de bøger som har været til debat. I den forbindelse føler jeg trang til at præcisere ideen bag klubberne på litteratursiden.

De er oprettet for snart 4 år siden med den hensigt, at de skal være et sted, hvor man udveksler læseoplevelser med hinanden. Et sted, hvor man kommuniker med andre læsere om fælles læste bøger. Det vil sige, at man skal have lyst til at skrive sammen med andre og ikke kun fremlægge sin egen analyse.

så ville de måske syntes, det var den værste gang vrøvl, vi sagde, og ingen af os havde forstået bøgerne rigtigt. Måske nogen ville bruge udtrykket at kaste perler for svin. Måske forfatterne ville blive rigtig kede af det eller vrede, fordi vi havde misforstået deres bøger.

Lad mig skrive det med det samme. Jeg har intet imod forfattere som skriver om livet som det leves i det danske parcelhus et sted i provinsen. Ja, faktisk elsker jeg at læse den slags litteratur. Men...sommetider er der også mere på spil.

I sidste uge deltog jeg i en ICORN-konference i Bruxelles. ICORN er den organisation som fordeler forfulgte forfattere i de såkaldte fribyer, der har sagt ja til at huse en forfatter som har brug for beskyttelse. Konferencen var spændende og bemærkelsesværdig i mere end en forstand.

I mandags var TV2-Fyn på Odense Centralbibliotek for at optage til deres serie "på job". De tilbragte hele formiddagen med at filme vores forskellige arbejdsopgaver. Forud for dagen var der gået en del snakke omkring, hvad vi skulle vise frem. For hvad er det egentlig en moderne bibliotekar går og laver nu om dage, og hvad er det for en historie vi gerne ville have fjernsynet til at fortælle om os.

Jeg brænder selvfølgelig for litteratursiden, og nåede heldigvis at vise siden frem og anbefale mulighederne for at skrive sammen med forfatterne om deres bøger i diverse læseklubber.

fik jeg den anden dag, da jeg læste Bjarne Riis's selvbiografi "Riis". Og hold da op, hvor det var en god læseoplevelse. En medvirkende årsag var selvfølgelig min medfødte skepsis over for kendte som skriver biografier, så mine forventninger var helt i bund. På den anden side er jeg jo typen som elsker at se cykelløb i fjernsynet (altså lige bortset fra de perioder, hvor jeg ikke gider, fordi jeg bilder mig ind, at de alle er dopede). Så bogen skulle selvfølgelig lige ses på.

At rejse og læse er at leve.

Er der noget bedre end at rejse, - skriver jeg fra H.C. Andersens fødeby Odense. Og så er jeg så dristig, at tilføje "at læse er også at leve", og faktisk går de to ting fint i spænd sammen.

Mit forslag er, at næste gang du skal ud at rejse, skal "Turen går til" suppleres med en skønlitterær bog som foregår det samme sted.

Det var egentlig ikke meningen, at mine blogindlæg i den her uge, skulle have præg af mavesurhed og galde.

Da jeg blev ansat som bibliotekar i Odense for 15 år siden, havde jeg en chef som brugte udtrykket "At komme i biografialderen". Det dækkede over en teori som beskrev, at vi alle på et eller andet tidspunkt fik det behov, at læse om andres liv. Og ganske rigtigt er det også, at der bliver slæbt mange biografier med hjem fra de danske folkebiblioteker. Der er simpelthen et ønske om at læse om andres liv. Men...det var egentlig ikke mit ærinde, at slå et slag for biografierne, snarere at være en smule skeptisk (for at sige det mildt) over alle de biografier som der bliver udgivet.

Kender I det med at læse i sengen?

Helt uproblematisk er det ikke altid.

Altså for det første, så er der det med vægten af bogen. Den kan være så voldsom, at efter et stykke tid, så begynder min ene arm at sove. F.eks. kan jeg huske, at have læst noget af "Bogtyven" i sengen, hvilket var en tung oplevelse. Måske løsningen på sigt er at investere i en E-bog. De er lette!

Det hele bliver så kommercielt - er et udtryk, ja vel nærmest ukvemsord, som jeg ofte har hørt fra folk, når de skal beskrive udviklingen inden for bogbranchen. Det dækker som regel over, at boghandlerne ikke kun har bøger på deres hylder, at Bilka sælger bøger, at biblioteket har populære krimier udstillet, og at det kan være svært for smalle forfattere, at få deres stemme hørt i nutidens litterære strømme.

Som bibliotekar er man sommetider i den heldige situation at få et indblik i folks læsevaner. F.eks. har jeg hørt om:

Læsere som altid læser slutningen af en bog først

Læsere som aldrig opgiver en bog

Læsere som føler skyld over at læse en krimi

Læsere som først er begyndt at læse i en moden alder

Læsere som har fået ændret deres liv ved at læse

Kvinder som kun læser når manden ser fodbold

Læsere som kun vil læse om noget som er sket i virkeligheden

Læsere som kun gider læse sørøverromaner

På Litteratursiden samarbejder vi med mange forskellige. En af de mest interessante samarbejdspartnere vi har er Danmarks Radio.

I et samarbejde med Litteratursiden har DR nemlig åbnet op for 4 spændende læseklubber, hvor alle er velkomne til at melde sig ind, modtage nyhedsbrev, bidrage til diskussioner og deltage i arrangementer. Man får også adgang til lydbogspodcasts, nem adgang til DRs bog-indslag og fri adgang til DR Scenen.

Hvad skal vi bibliotekarer lave når ebøgerne kommer, og alle med en ebogslæser kan downloade tekster?

Hvad gør lånerne, når de kan låne en elektronisk bog med det samme, og ikke skal stå i kø 3 måneder til den nye bestseller nede på biblioteket.

Ja, nogle frygter det værste, bibliotekerne kommer til at stå tomme, og bibliotekarerne bliver arbejdsløse.

Sommetider falder man over en bog som bare brænder sig fast. Det skete for mig i sidste uge. Eller måske jeg skulle starte med at skrive, at et decideret fald var der ikke tale om, da bogen kun er på 123 sider. Ikke noget højt sidetal, men sådan er konceptet jo i læseklubben Ad Libitum, hvor bogen senere på året kommer til debat.

Hovedpersonen er den engelske dronning som en dag får sig forvildet ind i bogbussen der holder bag ved køkkenregionerne på Windsor Castle. Dermed starter en lang og vedvarende passion for læsning og bøger for regenten.

Kender du det, at nogen vil tage patent på bøger. At nogen vil bestemme over dig, hvad du skal læse og måske også mene hvad DU skal mene om de læste bøger.

Det er Isabella Miehe Renard som har brugt begrebet "forgyldte hundelorte" for nogle år siden. Jeg tillader mig at citere hende:

Til litteraturfestivallen "Vild med ord" i Århus var der i sidste måned stiftende generalforsamling i "Læseforeningen" - eller "litteraturkuren" som også er et ord, som har været brugt.

Det er et initiativ, som jeg syntes fortjener rigtig megen opbakning og støtte. Ideen er groft sagt at læseklubber kan have en helbredende effekt på folk. Gennem mødet med andre mennesker omkring aktiviteten læsning er målet at man kan overvinde social isolation og forbedre folks livskvalitet.

Jeg bliver så glad - når jeg ser bøger i metroen, og folk åbenlyst skilte med deres glæde for litteratur, - jeg bliver så glad når jeg hører folk snakke om gode bøger, og alt det gode de gør ved dem, - jeg bliver så glad når jeg dufter en bog, og åbner op for noget godt, - jeg bliver så glad når jeg register at flere og flere læser, og interesserer sig for bøgernes verden, - jeg bliver så glad når jeg mærker på den nye e-bog og fantaser om alle dens muligheder, - jeg bliver så glad når jeg læser debatten i læseklubben og bøgernes evne til at bringe mennesker i dialog.

Hos pressen som følger livet på bogtellet nøje, har der på det seneste kørt en historie om hvilken bog som har det største oplagstal. Måske en lidt primitiv måde at anskue en bogs kvaliteter på, men ikke desto mindre er det det som ofte sker i en realitykonkurrence. Man ønsker nogle få genkendelige parametre som man kan forholde sig til.

Det råder vi bod på igen i dag, hvor vi ser nærmere på en af deltagerne.

Der er ved at gå inflation i litterære konkurrencer og priser. Lad mig blot nævne i flæng, - DR's store romanpris, Læsernes bogpris, De gyldne lauerbær, Den Danske Banks pris, årets debutantpris, osv....og nu også Paradise Bogtel på Litteratursiden, - men det vender jeg tilbage til om lidt.

Hvad rører sig i hovedet på en helt almindelig han? Et spørgsmål som mange kvinder sikkert har stillet sig med passende eller upassende mellemrum.

Knapt havde hanen galet før de første bøger på Paradise Bogtel var ude af fjererne og i gang med en ny uge på det litterære bogtel (season 1).

Der er nu kun en uge til den første bog forlader bogtellet, og en ny bog er måske klar til at booke et værelse. Så husk at stem på den bog du gerne vil have stemt ud!

Men som lovet i sidste uge, er det nu tid til at kigge lidt nærmere på nogle af bøgerne herinde. At dykke ned under overfladen for at se, hvad de egentlig indeholder. Og lad os starte med "Retrograd".

Så er dørerne slået op til det litterære hotel "Paradise Bogtel". 8 bøger er specielt udvalgt og castet til at skulle kæmpe mod hinanden om titlen Årets Paradise Bog. Hver dag vil man på bloggen kunne læse om alle intrigerne og stridighederne bøgerne imellem. Man kan også være med til at bestemme, hvem som skal forlade hotellet og hvem den endelige vinder skal være.

Tænk hvis vi samlede alle Danmarks læsere i en klub! Så havde vi Danmarks største klub. Det er faktisk den vision som ligger bag samarbejdet mellem Danmarks Radio og Litteratursiden. Igennem det seneste års tid har vi optrappet vores samarbejde. Specielt i læseklubberne kan man se de 4 DR-Læseklubber. Krimiklubben, Klassikerklubben, Testlæseklubben og Romanklubben.

Så har man hørt den med. Få det bedre ved at læse en bog, og snakke om den med andre. Ja, det er faktisk, hvad som sker i England dagligt. Her har engelske læger nemlig gennem flere år, henvist patienter til at gå i læsekreds, for at få forhøjet deres livskvalitet.

Navnet de bruger er biblioterapi.

Selv har jeg ikke oplevet en direkte healende effekt ved at deltage i læsekredse i det virkelige liv eller på Litteratursiden.

Lad mig skrive det lige ud, og risikere litterær retsforfølgelse. Men lad mig også skrive det så bastant som muligt, og overdrive en lille smule. Jeg er nemlig skyldig i ikke at have læst Stieg Larssons bøger. Jeg er skyldig i ikke at have læst bøger af Sara Blædel. Ja, faktisk tilstår jeg gerne, at have læst meget få krimier i mit liv.

Som dreng læste jeg rigtig mange bøger. Kim bøgerne, Jan-bøgerne, Alfred Hitchcook og de tre detektiver - plus en masse andre. Men på et tidspunkt gik der lidt stilstand i læsningen, og det var først da en engageret bibliotekar gav mig to gode bøger i hånden, da jeg var i praktik på et folkebibliotek, at jeg genfandt lysten til at læse. Jeg genfandt barndommens læseglæde, som jeg mere eller mindre mistede i de store klasser i folkeskolen. Og måske det har noget at gøre med den tilgang til skønlitteraturen, som jeg mødte i skoleårerne.

Hele tiden kommer der nye brugere på litteratursiden. Det er rigtigt dejligt! Men det ville være endnu mere dejligt, hvis alle brugere på siden også benytter sig af facilliteterne på den nye litteraturside.

F.eks. syntes jeg det kunne være rigtigt godt, hvis flere lagde deres billede op på siden. Det er ligesom om, at det giver lidt ekstra at kunne se folk, når man gerne vil snakke bøger med dem.

Det kunne også være fedt, hvis flere blev læsevenner herinde.

Det er ikke hver dag man fylder 100 år. Og det er slet ikke hver dag, at fødselaren udgiver en bog!

Men det gør forlægger og søn af forfatteren Morten Korch, Morten A Korch (ja, de hedder det samme!) i morgen onsdag den 25 marts. Det er bogen "Du må ikke græde far" om Morten Korch som far. Bogen er skrevet af Maria Rytter.

Så har vi (Tina og Michael) fra Læseklubben fået os indrettet på vores nye virituelle kontor. Her er du meget velkommen til at skrive sammen med os om bøger, litteratur, læseklubben og den nye litteraturside.

Kirsten Hammann deltager for øjeblikket i debatten om sin bog "En dråbe i havet" i DR-Romanklubben. Alle medlemmer af litteratursiden er velkommen til at skrive med. Indtil nu er det meget rosende ord, som bogen har fået med på vejen.

Og hvem skulle have troet, om en bog som handler om sult i den tredje verden, at et ord som underholdende bliver puttet på.

Den nye lyrik-læseklub er kommet godt fra start. Allerede nu er der 7 medlemmer, og debatten er i fuld gang. Så hold jer ikke tilbage med at læse og debattere digte i klubben. Tak til Ole som har oprettet klubben, og som styrer slagets gang:-)

For øjeblikket er der mulighed for at skrive sammen med forfatteren Carsten Boe i læseklubberne "Noget på spil" og "Noget på hjerte".

Det drejer sig om han roste debutbog "Stillevejen", der skildrer en families opløsning set gennem et barns øjne. En historie om kærlighed, tavshed, ligegyldighed og ubehjælpsomhed, som hele tiden får slået nye søm i kisten, i form af en fælles usagt indrømmelse fra de tre hovedpersoner.

Så læs bogen, og skriv din mening her på siden!

Lone som er tovholder for krimiklubben Agatha, har netop oprettet læseklubben "Dr. krimimesseklub":

http://www.litteratursiden.dk/laeseklubber/dr-krimimesseklub

Her kan man op til krimimessen i Horsens debattere bøger af de 4 forfattere som Danmarks Radio præsenterer på messen.

Krimien "Drengen i kufferten" af Lene Kaaberbøl kan nu podcastes og downloades gratis fra dr.dk/kulturguiden.

Og det kan jo være nyttigt nok, da der er lang kø på den på flere biblioteker. Men selvfølgelig også fordi den senere på måneden bliver sat til debat i læseklubberne.

Puha, nu håber jeg at medlemmerne i læseklubben bliver glade for den nye litteraturside. I skrivende stund syntes jeg der er en del hængepartier, men de bliver forhåbentlig løst inden vi åbner i februar.