Michael Linde Larsen

Jo, det gør man faktisk. Hver eneste dag bliver der kasseret rigtig mange bøger rundt om på bibliotekere.
Efterhånden har jeg fået et ret afklaret, ja måske endda kynisk forhold til det at kassere bøger. Hold da op det går over stok og sten, når de gamle, ulæste og slidte bøger skal væk.

Det sker jævnligt på mit bibliotek, at vi har såkaldte autokassations kampagner, hvor vi næsten pr. automatik tager bøger væk fra vores udlån. Det er typisk bøger, som ikke har været lånt ud i 3 år.

Hvis de danske folkebiblioteker er en del af det samlede danske samfundsliv, hvorfor er der så ikke flere tråde til den private sektor?

Kunne det ikke være fedt, hvis der var flere midler at gøre godt med i de danske biblioteker? Kunne det ikke også være fedt, hvis de danske folkebiblioteker havde endnu flere samarbejdsaftaler end tilfældet i dag? Ja, kunne det ikke være godt med nogle sponsorer?

I USA og England er der en lang tradition for donationer og støtte fra erhvervslivet til folkebibliotekerne.

Hold da op, hvor blev jeg overrasket da jeg læste "Livet det forbandende". Det er bogen, som nok bedre er kent som Ken B. Rasmussen afsløring af tys tys kilden på Se og Hør (eller Set og hørt som bladet hedder i bogen). Her troede jeg at jeg skulle svælge i saftige afsløringer fra landets største sladderblad. Og ja, det kom jeg da også til, men det er altså bare en mindre del af bogen.

I Odense, hvor jeg bor, har vi en litterær forening, som hedder Litnet. 
Vi er en blandet flok af forfattere, studerende, boghandlere, glade læsere og bibliotekarer som arrangerer og mødes ved forskellige litterære begivender. Det som binder os sammen, er nemlig glæden ved læsning og litteratur.

I vores bestyrelse er fortæller og forfatter Pia Sigmund med. Ja, faktisk er hun en af idekvinderne bag foreningen, og har gennem alle årene trukket et stort læs, når det gælder om at sprede budskabet og glæden ved læsning.