At koge bjørn

Fremragende historisk krimi og dramatisk sædeskildring med Nordsveriges smukke landskab som bagtæppe. Mikael Niemi har begået en af årets helt store litterære oplevelser.

Kengis 1852. Da en ung kvindes maltrakterede lig bliver fundet i mosen er alle overbevist om, at det er en farlig slagbjørn, som har dræbt hende. Provsten Lars Levi Læstadius er dog langt fra overbevist, og sammen med sin adoptivsøn, den unge samer Jussi, begynder han at stykke sagen sammen bid for bid. Da endnu en pige bliver overfaldet, frygter provsten, at der er en lokal gerningsmand på færde.

Mikael Niemi er en mesterlig fortæller og har med ’At koge bjørn’ skrevet et stærkt skæbnedrama, som sætter sig under huden. Bjørnen bliver både et symbol på utæmmet naturkraft, vildskab og det onde menneske, men også et symbol på en samisk kulturarv under pres fra det svenske samfund - bare bjørnen koges længe nok, vil den til sidst falde fra hinanden, så kun det ydre skind er tilbage.

Romanen har et stærkt greb med den virkelige person, vækkelsesprædikanten Lars Levi Læstadius, som fik en enorm indflydelse på de nordsvenske samfund. Læstadius var halvt svensk og halvt same og kunne derfor forstå og tale samisk, og derved nemt sætte sig ind i både svensk og samisk kultur. Gennem sin præstegerning i området påvirkede han hele samfundet med sine dunderprædikener og særlige vækkelsesmøder uden for kirkens kontrol. Samtidig var han en mangesidet personlighed, som dyrkede botanik og interesserede sig for den moderne verdens nye opdagelser. Niemis portrættegning er ypperlig, også af den samiske dreng Jussi og flere af de andre fremtrædende karakterer i romanen.

Det står soleklart, at Niemi hører til blandt verdens bedste fortællere. Få kan som han sammenstykke en kompleks roman med utrolige natur- og personbeskrivelser, inddrage en stor karismatisk personlighed som Læstadius, fortælle den frygtelige historie om samernes usle vilkår i Nordsverige og tilmed sammenkæde det i krimiplot på datidens præmisser. Bravo, Mikela Niemi!