Hos Hades

En ting er sikkert - vi skal alle dø. Men hvad sker der egentlig, når hjertet stopper med at slå, og kroppen falder fra hinanden? Det har Jo Hermann et tankevækkende bud på!

Øv, nu havde jeg lige glædet mig til at læse en lige så sjov og varm bog som Jo Hermanns første roman "Under tøjet", og så dør hovedpersonen allerede i det første kapitel, og vi befinder os midt i den græske mytologi.

Men man har jo lov til at blive glædeligt overrasket. For "Hos Hades" er en rigtig god, lille bog på 103 sider, som fortæller om døden og det, som måske sker derefter. 

Anders på 37 er i biografen med kæresten. De ser Odysseen, men hurtigt får Anders det skidt, og snart smelter filmen og hans liv/død sammen.

I hvert andet kapitel hører vi om Anders' krops forfald efter hans blodprop. En nøgtern beskrivelse af, hvad der sker med det menneskelige legeme, når livet sætter ud, og nedbrydningen sætter ind. I de andre kapitler hører vi om Anders' rejse til dødsriget i den græske mytologi, hvor han møder flere græske guder. Guder, som man sikkert kender, hvis man har mødt dem i gymnasiet. Hvilket jeg ikke har og derfor flere gange var henne for at slå dem op i leksikonet.

Det er sjælens rejse og kroppens død, vi hører om. Og det er egentlig meget fascinerende. Men en anderledes bog er det, og det er faktisk utroligt, at Jo Hermann kan spænde så bredt i sit indtil nu beskedne skønlitterære forfatterskab.

Bogen er tankevækkende, og er jo nok en blanding mellem en roman og et essayistisk indlæg om de store spørgsmål om livet og døden.

P.S. Det er altså en ret overraskende slutning, bogen har.

Modtryk, 2006. 103 sider. Kr 169,-