Blog
At komme i biografialderen
Da jeg blev ansat som bibliotekar i Odense for 15 år siden, havde jeg en chef som brugte udtrykket "At komme i biografialderen". Det dækkede over en teori som beskrev, at vi alle på et eller andet tidspunkt fik det behov, at læse om andres liv. Og ganske rigtigt er det også, at der bliver slæbt mange biografier med hjem fra de danske folkebiblioteker. Der er simpelthen et ønske om at læse om andres liv. Men...det var egentlig ikke mit ærinde, at slå et slag for biografierne, snarere at være en smule skeptisk (for at sige det mildt) over alle de biografier som der bliver udgivet. Specielt op til jul er man jo ved at falde over genren i boghandlerne. Ja, man er faktisk ved at snuble over mere eller mindre heldige udgydelser fra mere eller mindre kendte menneskers hånd. Samtalebøger, hvor en mikrofon har været tændt, mens to kendte har snakket om løst og fast. Livshistorier fra "sportsstjerner" som har haft en karriere af mere eller mindre tvivlsom karakter. Snart skal folk jo kun have siddet i folketinget i et par år eller havde spillet håndbold på landsholdet et par gange før de kan skrive en bog. Og gab, hvor er det kedeligt sommetider. Ofte er det en lang opremsning af bedrifter og gerninger. Men ind under huden kommer det sjældent. Det er fint at skrive om sit liv, hvilket vi jo for øvrigt alle kan gøre. Men det er ikke fint at springe over, hvor de litterære kvaliteter og selvindsigten er den laveste fællesnævner. For min skyld er jeg fuldstændig ligeglad med, hvor kendt en person er for at læse en biografi. Det vigtigste er hvad personen har på hjerte, og hvordan han formår at skildre det. Det er desværre ikke altid tilfældet, og måske det er en af grundene til, at jeg endnu ikke er kommet i biografi-alderen.
Da jeg blev ansat som bibliotekar i Odense for 15 år siden, havde jeg en chef som brugte udtrykket "At komme i biografialderen". Det dækkede over en teori som beskrev, at vi alle på et eller andet tidspunkt fik det behov, at læse om andres liv. Og ganske rigtigt er det også, at der bliver slæbt mange biografier med hjem fra de danske folkebiblioteker. Der er simpelthen et ønske om at læse om andres liv. Men...det var egentlig ikke mit ærinde, at slå et slag for biografierne, snarere at være en smule skeptisk (for at sige det mildt) over alle de biografier som der bliver udgivet. Specielt op til jul er man jo ved at falde over genren i boghandlerne. Ja, man er faktisk ved at snuble over mere eller mindre heldige udgydelser fra mere eller mindre kendte menneskers hånd. Samtalebøger, hvor en mikrofon har været tændt, mens to kendte har snakket om løst og fast. Livshistorier fra "sportsstjerner" som har haft en karriere af mere eller mindre tvivlsom karakter. Snart skal folk jo kun have siddet i folketinget i et par år eller havde spillet håndbold på landsholdet et par gange før de kan skrive en bog. Og gab, hvor er det kedeligt sommetider. Ofte er det en lang opremsning af bedrifter og gerninger. Men ind under huden kommer det sjældent. Det er fint at skrive om sit liv, hvilket vi jo for øvrigt alle kan gøre. Men det er ikke fint at springe over, hvor de litterære kvaliteter og selvindsigten er den laveste fællesnævner. For min skyld er jeg fuldstændig ligeglad med, hvor kendt en person er for at læse en biografi. Det vigtigste er hvad personen har på hjerte, og hvordan han formår at skildre det. Det er desværre ikke altid tilfældet, og måske det er en af grundene til, at jeg endnu ikke er kommet i biografi-alderen.
Kommentarer