101 Reykjavik

Hlynur Björn er 34 år, bor midt i Reykjavik og er fanget i sit eget hængedynd; Hlynur har svært ved at løsrive sig fra sin historie, sit triste liv med onani til pornofilm og sin driven rundt fra bar til bar i centrum af Reykjavik.

Hans livsdrøm om et arbejdsliv kan sammenfattes til at gå fra børnepenge til sit 16. år, over bistandshjælp for endelig at slutte sit "arbejdsliv" af med folkepensionen.

Mødte jeg Hlynur Björn i levende live, ville jeg sige om han: Han er doven, dvask, en mors dreng, en slapsvans, der aldrig har mod nok til at tage konsekvenserne af sine handlinger. At han er den type, der skulle have et spark bagi, få sig et arbejde og så holde sig fra stofferne.

Når man alligevel ikke kan sige det så skråsikkert om Hlynur, er det fordi han har varme, han er harmløs, har en bred viden om kunst og kultur og så den her fantastiske sorte humor, samtidig benytter han sprogbilleder. Det hele tilsammen gør ham vildt interessant.

På samme tid finder jeg, at hans beskrivelser af sit indskrænkede liv og tanker, når han drikker og tager E-pillen, er dybt deprimerende og i bund og grund gør Hlynur Björn til en uhyre trist skæbne.

Hlynur trisser rundt i Reykjavik, og selv en rejse til Amsterdam bliver bare endnu en pind til Hlynurs ligkiste. I Amsterdam får Hlynur kontakt med sin E-mail-veninde Katarina fra Budapest, som er på ferie i Paris. Hlynur tager straks til Paris, hvor han hovedkuls forelsker sig i penneveninden. Men hun har dog, for at blive i bogens tristesse, kæresten med til Paris, og Hlynur vender tilbage til Reykjavik, Eigils Guld og E-pillen.

Et af replikskiftene fra Paris er meget karakteristisk for bogen: ""I hear you have woman president in Iceland?"...."Yes. We have one president for the women and one for the men"......"And there are no trees in Iceland?"...."No, no. We have six trees, but it's true, it is hard to see them. They are not together" - Turistreklame af den lette slags....". Et ret morsomt sprogbillede hvis man kender til de islandske træer. De står nemlig meget spredte.

Apropos det med sprogbillederne, så er der rent faktisk lavet en film over bogen. Filmen har udvalgt de sekvenser fra bogen som er mest egnet til filmatisering, og dermed indeholder filmen kun den muntre side af bogen. Som f.eks. den scene, hvor Hlynur går lige foran en parkeringsvagt og putter penge i de parkometre der er ved at udløbe, og derfor bliver han anholdt af politiet. Det er nemlig ikke meningen at man sådan skal snyde systemerne.

Jeg vil varmt anbefale bogen - ikke bare som en voksenbog, men også til unge, især unge mænd.

Rosinante, 2001. 361 sider

Relaterede links:
Link til filmen

BogWeb - 1. oktober 2001