Blog
En sur midaldrende mand - leger jeg for et øjeblik....
For hvad er det for en trend med, at forfattere skal stille op til den ene og det andet. Burde deres bøger ikke stå for sig selv, have deres eget liv. Skal de ikke bare give slip på værkerne som forældre gør med børnene. Så må det briste eller bære med bøgernes fortsatte liv.
Mener det er i bogen "Aldrig så jeg så dejligt et bjerg" af Robert Zola, at hovedpersonen har en drøm om at skrive en bog, hvor alle spørgsmål i handlingen står lysende klart for læseren, således at alle ender er lukkede, og svareren er alle givet.
Men sådan er det jo ikke i dag. Her drager forfattere rundt i landet på kryds og tværs for at udlægge teksten i deres bøger. Og der er jo snart ikke en by som ikke har en litteraturfestival, litteratur-dage eller ord i luften eller hvad det hedder.
I Odense har vi f.eks. fornøjelsen at få besøg af Svend Åge Madsen og Mette Ø. Henriksen i litteraturmaskinen i Odense torsdag den 22/3. Og inspireret af mange andre steder, hvor mad og litteratur går hånd i hånd, bliver det selvfølgelig også med forplejning.
Og det er vel alt sammen godt nok. Eller hvad? for der er vel ingen som siger at forfattere er de fødte entertainere. Og hvad med bibliotekarer eller andre som leger interviewere, er de altid de bedste til at sidde foran et publikum? Og hvem siger at litteratur absolut skal foldes ud foran et publikum? Er det ikke i det personlige møde med sin læser at bøgerne kommer til deres ret?
Men nu gider jeg ikke være sur mere:-)
For når alt det er skrevet, må jeg også skrive, at jeg er ret uenig med mit sure jeg. Jeg glæder mig nemlig altid til at få forstærket min oplevelse af en læst bog ved at møde forfatteren. Det kan ske i det virkelige liv. Det kan også ske i læseklubberne på literatursiden, hvor man ofte kan skrive sammen med forfattere. Lige nu i Ad libitum, hvor man kan skrive sammen med forfatteren Finn Wilkens om hans bog "Dragemand".
Litteratur må jo gerne leves i det virkelige liv (jvf. mit sidste blogindlæg) også når læseglæden skal foldes ud og forstærkes. Så dejligt at man efterhånden kan møde litteratur og forfattere mange forskellige steder rundt om i landet.
Eller hvad?
For hvad er det for en trend med, at forfattere skal stille op til den ene og det andet. Burde deres bøger ikke stå for sig selv, have deres eget liv. Skal de ikke bare give slip på værkerne som forældre gør med børnene. Så må det briste eller bære med bøgernes fortsatte liv.
Mener det er i bogen "Aldrig så jeg så dejligt et bjerg" af Robert Zola, at hovedpersonen har en drøm om at skrive en bog, hvor alle spørgsmål i handlingen står lysende klart for læseren, således at alle ender er lukkede, og svareren er alle givet.
Men sådan er det jo ikke i dag. Her drager forfattere rundt i landet på kryds og tværs for at udlægge teksten i deres bøger. Og der er jo snart ikke en by som ikke har en litteraturfestival, litteratur-dage eller ord i luften eller hvad det hedder.
I Odense har vi f.eks. fornøjelsen at få besøg af Svend Åge Madsen og Mette Ø. Henriksen i litteraturmaskinen i Odense torsdag den 22/3. Og inspireret af mange andre steder, hvor mad og litteratur går hånd i hånd, bliver det selvfølgelig også med forplejning.
Og det er vel alt sammen godt nok. Eller hvad? for der er vel ingen som siger at forfattere er de fødte entertainere. Og hvad med bibliotekarer eller andre som leger interviewere, er de altid de bedste til at sidde foran et publikum? Og hvem siger at litteratur absolut skal foldes ud foran et publikum? Er det ikke i det personlige møde med sin læser at bøgerne kommer til deres ret?
Men nu gider jeg ikke være sur mere:-)
For når alt det er skrevet, må jeg også skrive, at jeg er ret uenig med mit sure jeg. Jeg glæder mig nemlig altid til at få forstærket min oplevelse af en læst bog ved at møde forfatteren. Det kan ske i det virkelige liv. Det kan også ske i læseklubberne på literatursiden, hvor man ofte kan skrive sammen med forfattere. Lige nu i Ad libitum, hvor man kan skrive sammen med forfatteren Finn Wilkens om hans bog "Dragemand".
Litteratur må jo gerne leves i det virkelige liv (jvf. mit sidste blogindlæg) også når læseglæden skal foldes ud og forstærkes. Så dejligt at man efterhånden kan møde litteratur og forfattere mange forskellige steder rundt om i landet.
Eller hvad?
Kommentarer