Jupiters time

En glimrende historisk roman om en af Danmarks største videnskabsmænd, men også en historie om skepsis over for det nye og fremmede, og kampen for at vinde gehør for fremskridtet.

Da jeg var dreng, sagde min morfar altid, at det var vigtigt at gå på toilettet, for ellers kunne det gå mig, som det gik Tyge Brahe. Den verdensberømte videnskabsmand Tyge Brahe endte sine dage i Prag, da han generede sig så meget under et selskab, at han ikke gik på toilettet, hvilket medførte, at hans blære sprang.

De fleste kender Tyge Brahe som astronomen, der med stor nøjagtighed kortlagde himmellegemerne. Det er nu ikke den historie, vi får i "Jupiters time" af Peter Fogtdal. Men derimod historien om Tyge Brahes kamp mod den daværende kong Christian 4. og hans embedsmænd.

Et slæng, som bestemt ikke ser med milde øjne på Tyges eksperimenter med astrologien, lægevidenskaben og andre mystiske ting, der ikke er foreneligt med guds og kongens endevælde. Og det selv om Tyge er en anerkendt videnskabsmænd i det meste af Europa og får foræret øen Hven til at gøre sine astronomiske optegnelser på.

Ud over de mystiske eksperimenter på Hven, som ingen forstår, er Tyge tilmed gift med præstedatteren Kirsten, der er af ikke-adelig slægt. Noget, som er socialt uacceptabelt. Men Tyge er ikke den, som bøjer nakken. Han tror på sig selv, på sin kone, og han tror på videnskaben. Dermed bliver bogen en fanden-i-voldsk beretning om en mand, som kæmper mod systemet for nu at bruge et moderne udtryk.

Peter Fogtdal skriver i et godt sprog. "Jupiters time" er en glimrende historisk roman om en af Danmarks største videnskabsmænd, der bliver beskrevet med sympati og nuancer. Men også en historie om skepsis over for "det nye" og fremmede og om kampen for at vinde gehør for fremskridtet. Dermed løfter bogen sig ud over sin tid og ind i et eviggyldigt tema: Kampen mellem nyt og gammelt.

People's Press, 2004. 212 sider. Kr 199,-