Bibliotek - båt og gud hvor går det godt

Hej Michael

Det er en interessant og meget afgørende debat du tager hul på. Jeg tror, at det er svært i praksis helt at adskille rollen som "formidler" og "til-rådigheds-stiller".

Biliotekerne balancerer mellem at inspirere brugerne til nye oplevelser og at give dem hvad de vil have. På den ene side krimier og bestsellere, på den anden side tilbud om måske større og dybere men også mere krævende læseoplevelser. 

Hvis man giver folk, hvad de vil have, opdager de aldrig, hvad de kan få. Og en af de måder folk kan inspireres til at prøve noget nyt og opdage, hvad de kan få, er at man har mulighed for at låne det - afprøve det gratis. 

På den måde har rigtig mange danskere gennem årene lært bøger og forfattere at kende. Og det har ført til, at mange har købt bøger senere. Unden bibliotekernes indsats, ville bogmarkedet både have været væsentligt mindre og væsentligt mindre mangfoldigt. Det samlede bogsalg og udbuddet af titler ville have været mindre. Det, tror jeg, anerkender forlagene også.

Forlagene og bibliotekerne er afhængige af hinanden. Og afhængigheden bliver ikke mindre at af det sidste led i litteraturformidlingen - den lokale boghandel henne om hjørnet - er i voldsom tilbagegang i disse år og formentlig inden for en overskuelig tid vil forsvinde.

For mig at se, er forlagene paniske ved tanken om ebogens fremmarch. De forsøger på den ene side at tage ved lære af musikbranchens erfaringer med digitalisering og på den anden side har de svært ved at omstille sig til digitaliseringens ændring af markedsvilkårene. Forståeligt nok, for 99 % af deres omsætning lå sidste år på trykte bøger. 

Jeg er enig i, at Litteratursiden er godt initiativ, en glimrende formidling i en digital tidsalder. Mit lokale bibliotek gør det også godt med tilstedeværelse på Facebook og en tilgængelig hjemmeside. 

Men efter min mening mister biblioteket en del af sin eksistensberettigelse i den digitale tidsalder, hvis det ikke er i stand til at stille digitaliserede værker til rådighed for borgerne. 

Og jeg frygter for udviklingen, hvis markedskræfterne kommer til at dominere. Udviklingen på tv- og radioområdet skræmmer. 

Jeg håber og tror på, at retttighedeshaverne (for lad os bare tage forfattere og oversættere med) inden for en overskuelig tid vil indse, at det tjener deres egne interesser, hvis de sammen med bibliotekerne udarbejder en model, der muliggør et udlån af digitale bøger. 

Det vil alle parter være bedst tjent med. 

Carl Rosschou
Roskilde 

Kære Michael.

Det er en interessant debat, som du lægger op til. Jeg har mange gange diskuteret emnet med min hustru, som er på linie med dig, hvorimod jeg altid har hævdet, at bibliotekerne kun skulle være til rådighed, hvis de blev opsøgt af nogen.

Mit synspunkt har været det, at hvis ikke der er mange, der har brug for biblioteker, så må disse tilpasse sig det mindre behov. Jeg har altid selv haft behov for at komme på bibliotekerne, men har undertiden syntes, at det var underligt at blive mødt af kaffedrikkende mennesker, legende børn samt unge mennesker, der surfede på nettet. Jeg har ligeledes ment, at det var da fint, hvis man kunne skaffe sig viden på anden vis, end ved at gå på biblioteket, så kunne man måske spare penge ved at skære lidt ned på bibliotekerne.

Jeg har altså været en rigtig gammel sur mand, men det vil jeg ikke være længere. Din blog, har faktisk fået mig til at se anderledes på tingene.

I den seneste tid er jeg nemlig blevet bange for, at vi er ved at miste noget rent kulturelt. Medierne bliver mere og mere overfladiske, folkeskolen gør ikke meget ud af kulturformidling, så der er kun jer tilbage. Så derfor kan jeg fuldt og helt tilslutte mig dine ord: ” Vi vil have brug for et folkebiblioteksvæsen, som definer sin rolle som en institution der formidler, underviser, fortolker, skaber fællesskaber og er med til at åbne op for kulturen og informationen. Bibliotekerne skal være der hvor man kan få oplevelser, information og viden”.

Se nu håber jeg, at dette skrevne bliver rigtig opfattet. For det er jo så rigtigt, som Moldt skriver i den anden debat, som vi har. Når vi skriver, mangler vi jo kropssproget, blinket i øjet o.s.v. Og kan de andre nu forstå det, som man selv mener er forståeligt, eller er man kommen til at skrive noget stødende. Jeg håber, at vi fortsat kan have en fri og utvungen debat, hvor vi prøver på at få tingene vendt og drejet til glæde og udbytte for dem, der deltager i debattene.