13 jun.12

Blog

Bibliotek - båt og gud hvor går det godt

Kommentarer

4 kommentarer
tor, 14/06/2012 - 10:50

Hej Michael

Det er en interessant og meget afgørende debat du tager hul på. Jeg tror, at det er svært i praksis helt at adskille rollen som "formidler" og "til-rådigheds-stiller".

Biliotekerne balancerer mellem at inspirere brugerne til nye oplevelser og at give dem hvad de vil have. På den ene side krimier og bestsellere, på den anden side tilbud om måske større og dybere men også mere krævende læseoplevelser. 

Hvis man giver folk, hvad de vil have, opdager de aldrig, hvad de kan få. Og en af de måder folk kan inspireres til at prøve noget nyt og opdage, hvad de kan få, er at man har mulighed for at låne det - afprøve det gratis. 

På den måde har rigtig mange danskere gennem årene lært bøger og forfattere at kende. Og det har ført til, at mange har købt bøger senere. Unden bibliotekernes indsats, ville bogmarkedet både have været væsentligt mindre og væsentligt mindre mangfoldigt. Det samlede bogsalg og udbuddet af titler ville have været mindre. Det, tror jeg, anerkender forlagene også.

Forlagene og bibliotekerne er afhængige af hinanden. Og afhængigheden bliver ikke mindre at af det sidste led i litteraturformidlingen - den lokale boghandel henne om hjørnet - er i voldsom tilbagegang i disse år og formentlig inden for en overskuelig tid vil forsvinde.

For mig at se, er forlagene paniske ved tanken om ebogens fremmarch. De forsøger på den ene side at tage ved lære af musikbranchens erfaringer med digitalisering og på den anden side har de svært ved at omstille sig til digitaliseringens ændring af markedsvilkårene. Forståeligt nok, for 99 % af deres omsætning lå sidste år på trykte bøger. 

Jeg er enig i, at Litteratursiden er godt initiativ, en glimrende formidling i en digital tidsalder. Mit lokale bibliotek gør det også godt med tilstedeværelse på Facebook og en tilgængelig hjemmeside. 

Men efter min mening mister biblioteket en del af sin eksistensberettigelse i den digitale tidsalder, hvis det ikke er i stand til at stille digitaliserede værker til rådighed for borgerne. 

Og jeg frygter for udviklingen, hvis markedskræfterne kommer til at dominere. Udviklingen på tv- og radioområdet skræmmer. 

Jeg håber og tror på, at retttighedeshaverne (for lad os bare tage forfattere og oversættere med) inden for en overskuelig tid vil indse, at det tjener deres egne interesser, hvis de sammen med bibliotekerne udarbejder en model, der muliggør et udlån af digitale bøger. 

Det vil alle parter være bedst tjent med. 

Carl Rosschou
Roskilde 

 

 

AfMichael Linde Larsen
fre, 15/06/2012 - 11:48

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Hej Carl

Jeg tror ikke, at jeg er meget uenig med dig:-)

Synes du har rigtig mange gode pointer og stiller mange relevante spørgsmål op, som der bliver nødt til at komme svar på i de kommende år. Altså hvis ikke de frie markedskræfter skal bestemme det hele.

Din pointe med at biblioteker og forlag hjælper hinanden med at stimulere læselysten, er jeg helt enig med dig i. Men det er selvfølgelig en balance i en digital tidsalder, hvor meget der skal være gratis. På den anden side, så er der jo også masser af trykte bøger som er gratis i dag via. bibliotekerne, så der må forlagene jo også gå glip af noget. Eller så gør de netop ikke, fordi de to distibutionskanaler supplerer hinanden.

Biblioteker skal selvfølgelig også i fremtiden formidle det smalle nye og overraskende. Ganske som vi skal formidle den gode krimi som alle skal have. Det er en balance som altid kan diskuteres, og som altid skal diskuteres.

Også dejligt at læse dine positive ord om bibliotekerne og litteratursiden:-)

AfKaj Hansen
ons, 13/06/2012 - 22:35

Kære Michael.

Det er en interessant debat, som du lægger op til. Jeg har mange gange diskuteret emnet med min hustru, som er på linie med dig, hvorimod jeg altid har hævdet, at bibliotekerne kun skulle være til rådighed, hvis de blev opsøgt af nogen.

Mit synspunkt har været det, at hvis ikke der er mange, der har brug for biblioteker, så må disse tilpasse sig det mindre behov. Jeg har altid selv haft behov for at komme på bibliotekerne, men har undertiden syntes, at det var underligt at blive mødt af kaffedrikkende mennesker, legende børn samt unge mennesker, der surfede på nettet. Jeg har ligeledes ment, at det var da fint, hvis man kunne skaffe sig viden på anden vis, end ved at gå på biblioteket, så kunne man måske spare penge ved at skære lidt ned på bibliotekerne.

Jeg har altså været en rigtig gammel sur mand, men det vil jeg ikke være længere. Din blog, har faktisk fået mig til at se anderledes på tingene.

I den seneste tid er jeg nemlig blevet bange for, at vi er ved at miste noget rent kulturelt. Medierne bliver mere og mere overfladiske, folkeskolen gør ikke meget ud af kulturformidling, så der er kun jer tilbage. Så derfor kan jeg fuldt og helt tilslutte mig dine ord: ” Vi vil have brug for et folkebiblioteksvæsen, som definer sin rolle som en institution der formidler, underviser, fortolker, skaber fællesskaber og er med til at åbne op for kulturen og informationen. Bibliotekerne skal være der hvor man kan få oplevelser, information og viden”.

Se nu håber jeg, at dette skrevne bliver rigtig opfattet. For det er jo så rigtigt, som Moldt skriver i den anden debat, som vi har. Når vi skriver, mangler vi jo kropssproget, blinket i øjet o.s.v. Og kan de andre nu forstå det, som man selv mener er forståeligt, eller er man kommen til at skrive noget stødende. Jeg håber, at vi fortsat kan have en fri og utvungen debat, hvor vi prøver på at få tingene vendt og drejet til glæde og udbytte for dem, der deltager i debattene.

 

AfMichael Linde Larsen
fre, 15/06/2012 - 12:01

Som svar til af Kaj Hansen

Kære Kaj

Tak for dine ord, - dejligt at du er ved at være på linje med din kone. Ved selv at det kan modsatte kan give problemer:-)

Jeg har det på samme måde som dig, at et bibliotek ikke nødvendigvis skal bruges som en ungdomsklub med playstation og bordfodbold. Så når jeg skriver om, at vi skal noget andet end bare at stille til rådighed, er det ikke noget andet i den boldgade jeg mener. Så er vi ude i noget offensivt folkeoplysning, for nu at bruge et måske gammelt og forslidt ord.

Du er også selv inde på det med, at der er masser af information og kultur rundt omkring. Men måske er det meget rart sommetider, at nogen går foran og formidler information og kulturen. Jeg ser i hvert fald rigtig mange muligheder for at et folkebibliotek som kender sin besøgstid, kan spille en vigtig rolle i fremtidens informationssamfund.

For vi skal selvfølgelig ikke bare være et sted som stiller alt til rådighed, men et sted, hvor der ligger holdninger bag formidlingen.

Så jeg forstod dit indlæg 100%

Log ind for at skrive kommentarer