Blog
Den lejlighedsvise læser
Ofte hører jeg fra andre læsere, at de altid har gang i en bog, hvis ikke flere.
Sådan er det bare ikke med mig.
Faktisk er jeg vel at betegne som en lejlighedsvis læser. Det vil sige, at der kan være perioder, hvor jeg ikke får læst særligt meget, ja, faktisk, hvor jeg slet ikke har gang i en bog. Mens der er andre perioder, hvor jeg virkelig får læst en masse.
Og det er ligesom om, at de der læsepauser giver mig endnu mere kløe i fingene efter at få læst. For når jeg påbegynder læsningen igen, tænker jeg altid på, hvor meget jeg har savnet det.
Og nu vi er ved indrømmelserne, så er fjernsyn og computer efterhånden også en konkurrent til aktiviteten læsning. Det er kulturtilbud som er lettere fordøjelige og som kan indtages sammen med resten af familien. Jeg er f.eks. ikke i stand til at læse i en bog, mens fjernsynet kører. Der bliver jeg simpelthen for ukoncentreret. Men jeg kan sagtens se fjernsyn i familiens skød.
Ved ikke om jeg er den eneste, som synes, det kan være svært at finde roen til at fordybe sig en bog. Det er ikke fordi bogen er dårlig, men simpelthen fordi at der er så mange andre fristelser og gøremål i nærheden.
Nå, men på det sidste har jeg været inde i en periode med rigtig gode bøger. Jeg nævner bare i flæng: "Kupé nr. 6" af Rosa Liksom - en fantastisk beskrivelse fra 1986 om et Sovjetunionen i opløsning. Alt beskrevet med det smukkeste sprog. Så er jeg blevet velsignet med "Sorte Malene" af Iben Mondrup. Det er ikke sidste gang jeg læser noget af hende. Men også "Minna mangler et øvelokale" af Dorthe Nors var jeg glad for at læse. Her er vi ude i den eksperimenterende litteratur, som både kan skræmme i sin struktur, men glæde over sin fantasi.
Og så har der jo også været "Den falske seriemorder" af Hannes Råstam. Helt uovertruffen læsning
Og nu kommer julen snart med masser af tid til den gode litteratur. Og hvem ved, måske der også ligger nogle hårde pakker under juletræet i år:-)
Ofte hører jeg fra andre læsere, at de altid har gang i en bog, hvis ikke flere.
Sådan er det bare ikke med mig.
Faktisk er jeg vel at betegne som en lejlighedsvis læser. Det vil sige, at der kan være perioder, hvor jeg ikke får læst særligt meget, ja, faktisk, hvor jeg slet ikke har gang i en bog. Mens der er andre perioder, hvor jeg virkelig får læst en masse.
Og det er ligesom om, at de der læsepauser giver mig endnu mere kløe i fingene efter at få læst. For når jeg påbegynder læsningen igen, tænker jeg altid på, hvor meget jeg har savnet det.
Og nu vi er ved indrømmelserne, så er fjernsyn og computer efterhånden også en konkurrent til aktiviteten læsning. Det er kulturtilbud som er lettere fordøjelige og som kan indtages sammen med resten af familien. Jeg er f.eks. ikke i stand til at læse i en bog, mens fjernsynet kører. Der bliver jeg simpelthen for ukoncentreret. Men jeg kan sagtens se fjernsyn i familiens skød.
Ved ikke om jeg er den eneste, som synes, det kan være svært at finde roen til at fordybe sig en bog. Det er ikke fordi bogen er dårlig, men simpelthen fordi at der er så mange andre fristelser og gøremål i nærheden.
Nå, men på det sidste har jeg været inde i en periode med rigtig gode bøger. Jeg nævner bare i flæng: "Kupé nr. 6" af Rosa Liksom - en fantastisk beskrivelse fra 1986 om et Sovjetunionen i opløsning. Alt beskrevet med det smukkeste sprog. Så er jeg blevet velsignet med "Sorte Malene" af Iben Mondrup. Det er ikke sidste gang jeg læser noget af hende. Men også "Minna mangler et øvelokale" af Dorthe Nors var jeg glad for at læse. Her er vi ude i den eksperimenterende litteratur, som både kan skræmme i sin struktur, men glæde over sin fantasi.
Og så har der jo også været "Den falske seriemorder" af Hannes Råstam. Helt uovertruffen læsning
Og nu kommer julen snart med masser af tid til den gode litteratur. Og hvem ved, måske der også ligger nogle hårde pakker under juletræet i år:-)
Kommentarer