De andre

Bo sover på et offentligt toilet, Konen i en container. Sammen med de andre hjemløse slås de for overlevelsen i rystende og menneskelig kollektivroman om livet som hjemløs.

Det er jo ikke fordi, de er usynlige. Langt fra, faktisk. Du har sikkert set dem. I gågaden. Eller foran Kvickly. Eller måske i et indhak i en mur, hvor der er lidt læ på en blæsende dag. De hjemløse. Dem, der sælger Hus Forbi. Dem, som venligt siger ’Godmorgen’, selvom man med et halvt øje kan se, at dét kan det umuligt være. ’de andre’ er en roman om netop dem. Du bliver ikke i vildt godt humør af at læse den, men du bliver meget klogere. Og forhåbentlig en tyver fattigere næste gang, du møder én af dem. En af de andre. Dem uden et hjem.

Mikael Josephsen, der kender Svendborg som sin egen bukselomme, og som engang selv har været misbruger og hjemløs, har (igen) begået en lige dele rystende, spændende og menneskelig roman om dem, der er allernederst i samfundet. De hjemløse, narkomanerne, misbrugerne, de utilpassede. Mød Bo, Konen, Slagteren, Daniel, Kjeld Mås og de andre hjemløse, der hver dag må slide for føden, for varmen, for misbruget og for overlevelsen i det hele taget.

På et af byens offentlige toiletter sover Bo – efter aftale med rengøringsdamen. Og når han ikke sover, sælger han Hus Forbi og forsøger at skrabe penge sammen til stoffer, hvilket desværre ikke altid lykkes. Da Bo har sat sig i uoverskuelig gæld til sin pusher, rykker han ud af byen, som er Svendborg, og slår et telt op på en mark ved Tved. Her tager han både sin sidste dope og derefter en kold tyrker, og skæbnen (eller hvem det nu er, der afgør den slags) vil, at Bo faktisk kommer lidt på fode. Men som han også selv undrer sig over, er det ”… som om han altid mangler noget, uanset hvad han har.”

Konen, som ikke hedder andet end det, har indrettet sig i en container, hvor hun ind imellem lader skiftende hjemløse mænd overnatte også. Hun har både clairvoyante evner og en voldsom trang til kager, og så mangler hun strøm, hvilket hun gentagne gange er blevet lovet af en nærboende mand, som tager sig betalt i blow-jobs.

Slagteren har et afsindigt temperament, men også en evne til at finde her-og-nu løsninger. Han skaffer sig både bil, campingvogn og en slags væbner i den tidligere mekaniker Morten, som han også ender med at gøre til narkoman – ligesom han selv er.

Den unge Daniel er ikke stofmisbruger, men dog hjemløs. Han er stukket af fra sit dybt religiøse barndomshjem, og efter noget tid med Konen i containeren vil han prøve lykken i Odense. Men det skulle han aldrig have gjort.

Det vrimler med ulykkelige, hjemløse sjæle, som – på trods af at de lever et liv på kanten – ind imellem stadig nærer omsorg, og som på særligt gode dage ligefrem er i stand til at drømme om fremtiden. De er lige så forskellige som alle andre, og den respekt forfatteren behandler dem med, har de hver især fortjent.