Køb og salg

Tak for et godt indlæg, Michael Linde Larsen. Du skriver bl.a.:

"Men sommetider undrer det mig, at der er nogle forfattere som er knapt så aggressive i deres markedsføring."

Og du opfordrer forfattere til at markedsføre os lige så godt og professionelt som musikere gør.

Jeg er enig med Christian J.D. Dirksen i: "at talent til at skrive litteratur ikke i sig selv har noget med sælgertalent at gøre. En sammenkædning af de to ting er bestemt en garanti for succes, se bare Jussi Adler-Olsen, men for andre dygtige skribenter absolut ikke mulig, jeg skal ikke nævne navne."

Og er man ikke født med et "agressivt markedsføringsgen", så vil jeg give dig ret i, MLL, at det kan være svært at markere sig som forfatter, når der flyder en evig strøm af bøger gennem biblioteker, anmeldere og boghandlernes lokaler.

Dan Turèll måtte sande, at der først kom skred i hans bogsalg og omtale, da han gjorde noget andet end det sædvanlige, nemlig malede neglene sorte og tog en stor hat på hovedet. Kvindelige forfattere kan farve håret rødt, slynge en turban om hovedet eller klæde sig udfordrende, hvis de vil lægges mærke til.

Men vi er så nogle, der ikke er så vilde med alt det ydre postyr og kan lide at skrive i stilfærdighed og håber, at nogle vil finde vores bøger og læse dem. Peter Høeg har flere gange sagt i interviews, at han ikke bryder sig om al mediehalløjet, når én af hans bøger kommer på gaden, for det tager fokus fra skrivearbejdet. Og jeg kan sagtens følge ham. Det duer bare ikke, hvis man ønsker omtale, så må den brede pensel frem.

Skuespillere har det samme "problem" som andre kunstnere, de må også reklamere for sig selv, hvis de ønsker at få meget at lave. 

Måske er det netop grunden til, at der findes folk, der tjener penge på at markedsføre kunstnere, når ikke de selv kan eller vil. De kunstnere, der finder det naturligt at markedsføre sig selv, må have det lidt nemmere, end os andre der er en smule generte. Om man kan øve sig i at blive bedre til at markedsføre sig selv, aner jeg ikke, men at skrive om sine tanker på offentlige sider, er en begyndelse og bedre end at være tavs, tror jeg. 

Jo flere blogindlæg jeg læser på Litteratursiden, desto mere opmuntret bliver jeg. Det er glædeligt at synspunkter kan krydses uden at skulle filtreres af en redaktør for om det nu passer med avisens linje, om aktionærerne bliver tilfredse, om forfatteren til indlægget har den rigtige overbevisning osv.

Her har Michael opfordret os forfattere til at gå aktivt efter bibliotekerne, og mere generelt at sælge vores bøger med samme ildhu som vi skriver dem.

Forsiden af medaljen er efter min mening at dette er et særdeles hensigtsmæssigt råd i en verden hvor kvalitet ikke sælger sig selv, og et tiltalende synspunkt set fra et bibliotek fordi det løfter formidlingsopgaven af skuldrene, kan jeg forestille mig.

Bagsiden er tilsvarende at talent til at skrive litteratur ikke i sig selv har noget med sælgertalent at gøre. En sammenkædning af de to ting er bestemt en garanti for succes, se bare Jussi Adler-Olsen, men for andre dygtige skribenter absolut ikke mulig, jeg skal ikke nævne navne.

Jeg kunne selvfølgelig drømme om at universiteterne ville etablere et forskningsprojekt for at undersøge sammenhængen mellem forfattertalent og salgstalent sådan rent statistisk. Jeg skal ikke sige hvilke specifikke kriterier undersøgelsen kunne bygge på, men resultatet ville være interessant.

Hvad gør gusbenådede forfattere uden salgstalent? De skriver kontrakt med et salgsorienteret forlag. Sådan har det været så længe selv gamle folk på egnen kan huske tilbage. Sådan er det mindre og mindre i dag hvor indie-forfattere har tabt tålmodigheden med de etablerede forlags slæbende skridt.

Netop i den situation får Michael Linde Larsens indlæg særlig vægt, for nu skal forfatterne altså selv på banen for at promovere sig, når ikke forlagene længere kan eller vil.

Dann haben wir ja anderen Methoden.

Eller har vi? Jeg mener os uden salgstalent? Da jeg udgav min første spændingsroman troede jeg at mit lokale hovedbibliotek selvfølgelig ville være interesseret i at danne ramme om en gratis forfatteraften. Jeg har jo sagt at jeg ikke er sælger og dermed heller ikke kunne forestille mig at tage penge for min indsats for biblioteket, men jeg ved til gengæld fra en lang karriere hvordan ting præsenteres spændende og underholdene for en tilhørerskare. Jeg havde idéer om at samle tre-fire forfattere bosiddende i det nærmeste opland, så borgerne kunne få indtryk af hvilke lokale ’små’ forfattere de kunne lære at kende. Faktisk mente jeg at jeg støttede bibliotekerne med sådan et initiativ – jeg troede dengang at forfattere skriver bøgerne, og biblioteker formidler dem (eller på gammeldansk: ’sælger dem’) til lånerne.

Nu har jeg forstået at det er bedre når bibliotekerne sætter litteraturen på hylden, og forfatterne sælger den.
Sagt sådan lidt provokatorisk for bedre at sælge mine synspunkter - men også med et glimt i øjet.
Med venlig hilsen,
Christian

Jeg kan kun tilslutte mig dine synspunkter Michael, men må konstatere at selv anerkendte danske forfattere bliver forbigået til fordel for internationale bestseller skribenter.
Jeg har netop afsendt nedenstående indlæg til DR s kontakt side, for jeg blev lidt fortørnet over at Kim Leines hæder (der dog er licensbetalt) ikke blev nævnt i 21 Søndag endda på selve dagen hvor prisen til ham blev overrakt.
Det er naturligvis en redaktionel beslutning hvilke indslag der skal bringes, men jeg syntes stadig det er en forkert prioritering at forbigå Leine.
Her har jeg kopieret min henvendelse i håb om at flere vil følge mit eksempel, og lægge pres på , så det ikke altid bliver de sædvanlige "tordenskjolds soldater" der løber med al omtalen i DR s kulturelle indslag.
Vi har modtaget din henvendelse vedrørende Manglende omtale i 21 søndag og vil sørge for, at det når den rette medarbejder i DR.

Min henvendelse til DR er følgende:

"Hvorfor blev det ikke nævnt i 21 søndag at Kim Leine havde fået DRs egen litteraturpris ? Det falder mig for brystet især fordi man i samme udsendelse vælger at sende et interview med Dan Brown. Dette indslag der dybest set var en slet skjult reklame for hans nye bog, og for Firenze (, som øjensynligt led under den økonomiske afmatning, men det gør Dan Brown nok ikke)
Fred være med det, men det er dog en mærkelig prioritering af den kulturelle afdeling, særligt da DR web kultur siden har en sober dækning af begivenheden. Jeg mener det er en forkert prioritering at vælge at omtale en storsælgende forfatters nye værk, uden at I nævner en mange gange dygtigere dansk forfatter der netop samme dag har fået en DR pris . Hvad mener I ? Jeg er også sikker på at både den danske forlagsbranche , og de danske forfattere ville sætte pris på at blive omtalt i prime time, og de har i hvert fald mere brug for omtale end den internationalt kendte forfatter."