Blog
De glemte forfattere og deres bøger
Hvad er det som gør, at nogle forfattere og bøger bliver læst, mens andre bøger næsten er glemt i det øjeblik, de er udgivet. Det har selvfølgelig noget at gøre med kvaliteten af skriverierne og bogens appel til læserne. Men måske der også kunne ligge andre ting bag. Måske det ikke altid er nok som forfatter at sidde på loftværelset og skrive mesterværket, som derefter på egen hånd bevæger sig ud i verden.
Kunne en bogs succes også have noget at gøre med ting som markedsføring, gode anmeldelser, et anerkendt forlag, mund til mund snak og måske netværk inden for den litterære verden.
Det er jeg næsten sikker på, at det har. Ja, faktisk har jeg en ide om, at det er faktorer som til tider spiller en større rolle end den litterære kvalitet. Det kan man så synes er uretfærdigt eller ej. Det er bare faktorer som forfatterne må tage i betragtning, hvis de vil deres værker det godt.
Men mit ærinde er egentlig at pege på nogle forfattere og nogle bøger, som jeg godt vil slå et slag for, da jeg mener de ikke har den opmærksomhed som de fortjener. Så nedenstående liste, i helt tilfældig rækkefølge, er mit forsøg på at få endnu flere læsere til 5 fremragende bøger, mange vil kunne glædes over.
"Det Der eR" af Peter Asmussen. Jeg havde ikke hørt om forfatteren, før end at Tina Mortensen fortalte begejstret om ham og hans bøger. Og hvorfor har jeg aldrig læst noget af ham tidligere er simpelthen fordi jeg ikke er stødt på ham på min læsevej. Men nu står han højt på listen, for sikken han kan skrive. Og for sådan en som mig, der elsker at læse om livet bag jerntæppet er "Det Der eR" helt fantastisk.
”Rigtige børn vokser ikke op i forbifarten” af Cindy Lynn Brown. Normalt er jeg ikke så meget til digte, men Cindy, som jeg kender fra det virkelige litterære liv i Odense, har sin helt egen tone. Og den er fyldt op med humor og skarpe iagttagelser af hverdagen. For tag ikke fejl, bag de til tider grinagtige beskrivelser ligger også et stort bid i pennen. Forøverigt var det først efter jeg hørte Cindy læse nogle af sine tekster op, at jeg blev grebet af dem.
”Arrangerede udflugter” af Jette A. Kaarsbøl og Mette Rosenkrantz. Da jeg læste bogen, kom jeg til at tænke på en blanding af Hans Scerfig og Jens Christian Grøndal, hvis man kan forestille sig det. Ved ikke lige om beskrivelsen holder, men i hvert fald er der både satire og eftertænksomhed i beskrivelsen af en række danske familiers charterferie.
”Men” af Jesper Wung-Sung. Stod det til mig, skulle ”Men” af Jesper Wung Sung havde været nomineret til årets DR.Romanpris. Det er en rigtig god roman om udkantsdanmark. Men også en roman om to mænd midt i livet og deres forsøg på at finde fodfæste i deres tilværelse. Jesper Wung-Sung har skrevet rigtig mange ungdomsbøger. Ikke så mange voksenromaner. Denne her er ifølge mig, den bedste af dem.
”Den gamle mand med trækvognen” af Mads Nyggard. Yes, det er en god bog. Igen er vi i udkantsdanmark før det rigtigt kom på mode. Her er svesken på disken og en lige ud af landevejen beskrivelse af en række udsatte eksistenser. Alt beskrevet med sympati og indlevelse.
Har du selv nogle bud på glemte bøger og forfattere som du gerne vil slå et slag for. Så hold dig ikke tilbage med at anbefal dem på litteratursiden.

Kommentarer