I mandens indre

Skribent

17 feb.10

Blog

I mandens indre

Hvad rører sig i hovedet på en helt almindelig han? Et spørgsmål som mange kvinder sikkert har stillet sig med passende eller upassende mellemrum.

Noget af svaret (eller måske det hele!) får man i bogen "En helt almindelig han" af Chat Kultgen. I hvert fald er hovedpersonens tankevirksomhed kun koncentreret omkring to ting: sex og mere sex. Det er sjovt, grænseoverskridende og øretæveindbydende. Nogle vil kyle bogen fra sig, og syntes den er langt under bæltestedet (det er den også!) andre vil nikke genkendende og more sig. Og selv om den kan dele sine læsere i had, afsky og beundring, så er det i hvert fald ikke en bog man glemmer lige med det samme.

I den første uge "En helt almindelig han" har befundet sig på bogtellet, har vi båndet nogle optagelser som ikke tidligere har været offentliggjort. De er selvfølgelig trukket ud af en størrer sammenhæng, alligevel mener vi det er vigtigt at bringe dem for at skabe en størrer forståelse af bogens personlighed. Så værsogod mine damer og herrer, - "En helt almindelig han" uden filter:

Hold kæft mand, jeg gad sgu godt være sammen med "Nynne". Den er fandme lækker.

Hold kæft mand, jeg gad sgu ikke være sammen med "Luft under vingerne". Den er fandme ulækker.

Hold kæft mand, jeg har bare så meget lyst – hele tiden har jeg lyst – jeg klarer det snart ikke mere.

"Fedt" ser jeg op til. De andre hanbøger har jeg lyst at dræbe

Skal vi gå i seng sammen – av, av!

Reklame: Mere i samme genre

Hvad rører sig i hovedet på en helt almindelig han? Et spørgsmål som mange kvinder sikkert har stillet sig med passende eller upassende mellemrum.

Hold kæft mand, jeg gad sgu godt være sammen med "Nynne". Den er fandme lækker.

Hold kæft mand, jeg gad sgu ikke være sammen med "Luft under vingerne". Den er fandme ulækker.

Hold kæft mand, jeg har bare så meget lyst – hele tiden har jeg lyst – jeg klarer det snart ikke mere.

"Fedt" ser jeg op til. De andre hanbøger har jeg lyst at dræbe

Skal vi gå i seng sammen – av, av!

Reklame: Mere i samme genre

Kommentarer

3 kommentarer

AfBirgitte Maria Smidt

tor, 31/01/2013 - 13:52

Log ind for at skrive kommentarer

En kommentar til ovenstående anmeldelse af Chat Kultgens mandeværk: Hvor ville det være befriende, hvis anmelder Michael Linde Larsen i det mindste havde givet sig tid til at kigge på den geniale sprogbrug hos Kultgen, der løfter romanen ud af det ofte sete fortovstrækkeri, den også kan læses på, men ikke burde, og måske bemærkede den leg, Kultgen reelt inviterer os til at reflektere over, mellem mand og kvinde(r), der ikke kun er kropslig, men som virkeligheden nu jo er, primært talt og tænkt. Og så ville det være godt med en anmeldelse uden pinlige sproglige fejl.

tor, 31/01/2013 - 15:33

Kære Birgitte Smidt - Jeg tror, du tillægger ovenstående indlæg mere end det kan holde til. Indlægget er ikke skrevet som en anmeldelse, men tiltænkt som en sjov og skæv reklameting for Paradise Bogtel som jeg lavede for 3 år siden.
Artiklen er altså ikke at betragte som en anmeldelse.

Jeg har altid synes, det var sjovt at forholde sig til litteraturen på andre måder end altid, at have tungen lige i munden og formulere sig formfuldendt og perfekt omkring det læste. Hvis folk skriver engageret på litteratursiden om en læseoplevelse, kunne jeg f.eks. aldrig finde på, at korrekse dem for misforståelser. I stedet for ville jeg elske at fortælle om min egen oplevelse i en positiv tone.

tor, 31/01/2013 - 18:16

Kære Michael,

Jeg læste din tekst som en anmeldelse og ikke som en del af en større reklame for egen blog, men ikke desto mindre mener jeg, at også romaner, der har sexen i højsædet som næsten eneste episke forløb, kan og bør tages alvorligt rent litterært og derfor anskues og berettes om ud fra deres litterære kvaliteter, ligesom al anden litteratur. Det er en skam, når sexen bliver det eneste, der tænkes at sælge, for af og til har selv det mest hårdkogte en blød fortælling i sig; Henry Miller var en Knut Hamsun i mere testosterone klæder, begge talte de om et menneske i storbysspleen, et menneske, der ikke kan det at kunne længere. Den side af sagen fortjener Kultgen også at forbindes med. Man læser jo heller ikke Erlend Loe som et eksempel på en nordmand, der godt kan lide grønt.