Blog
En dejlig overraskelse
fik jeg den anden dag, da jeg læste Bjarne Riis's selvbiografi "Riis". Og hold da op, hvor det var en god læseoplevelse. En medvirkende årsag var selvfølgelig min medfødte skepsis over for kendte som skriver biografier, så mine forventninger var helt i bund. På den anden side er jeg jo typen som elsker at se cykelløb i fjernsynet (altså lige bortset fra de perioder, hvor jeg ikke gider, fordi jeg bilder mig ind, at de alle er dopede). Så bogen skulle selvfølgelig lige ses på.
Og jeg må sige, at fra side 1. er det en helt anden åben og ærlig Bjarne Riis vi stifter bekendtskab med, end den tilknappede person vi kender fra fjernsynet.
Det som optog mig meget, var beretningen om hans personlige udvikling såvel i privatlivet som i hans professionelle liv som cykelrytter og sportsdirektør. Beretningen om at turde vinde og træde frem med ønsket om at være den bedste. Dermed kommer bogen til at adskille sig fra mange andre sportsbiografier, hvor jeg ofte savner en refleksion over hovedpersonens liv og levned.
Alt det bringer mig frem til en snak vi tit har haft i litteratursidens redaktionsgruppe omkring biografier og deres manglende tilstedeværelse på litteratusiden. F.eks. har Tina og jeg i læseklubben ofte snakket om at lave en biografi-læseklub. Men vi har altid været meget i tvivl om genren kunne bære længere snakke om indholdet, eller om det blev for meget i modvind og op af bakke.
For mig at se kommer det i hvert fald helt an på kvaliteten af biografien. Og her er "Riis" et super godt bud på en glimrende biografibog.
fik jeg den anden dag, da jeg læste Bjarne Riis's selvbiografi "Riis". Og hold da op, hvor det var en god læseoplevelse. En medvirkende årsag var selvfølgelig min medfødte skepsis over for kendte som skriver biografier, så mine forventninger var helt i bund. På den anden side er jeg jo typen som elsker at se cykelløb i fjernsynet (altså lige bortset fra de perioder, hvor jeg ikke gider, fordi jeg bilder mig ind, at de alle er dopede). Så bogen skulle selvfølgelig lige ses på.
Og jeg må sige, at fra side 1. er det en helt anden åben og ærlig Bjarne Riis vi stifter bekendtskab med, end den tilknappede person vi kender fra fjernsynet.
Det som optog mig meget, var beretningen om hans personlige udvikling såvel i privatlivet som i hans professionelle liv som cykelrytter og sportsdirektør. Beretningen om at turde vinde og træde frem med ønsket om at være den bedste. Dermed kommer bogen til at adskille sig fra mange andre sportsbiografier, hvor jeg ofte savner en refleksion over hovedpersonens liv og levned.
Alt det bringer mig frem til en snak vi tit har haft i litteratursidens redaktionsgruppe omkring biografier og deres manglende tilstedeværelse på litteratusiden. F.eks. har Tina og jeg i læseklubben ofte snakket om at lave en biografi-læseklub. Men vi har altid været meget i tvivl om genren kunne bære længere snakke om indholdet, eller om det blev for meget i modvind og op af bakke.
For mig at se kommer det i hvert fald helt an på kvaliteten af biografien. Og her er "Riis" et super godt bud på en glimrende biografibog.
Kommentarer