Blog
Med hovedet i maskinerne
Kender I udtrykket "Han sidder altid med hovedet i bøgerne". Det bruges ofte om en verdensfjern person som foretrækker at leve i bøgernes univers frem for i det virkelige liv.
Udtrykket har jeg også hørt hæftet på visse bibliotekarer gennem tiderne. I alle tilfælde er det et udtryk som de fleste nok nødigt vil have hæftet på sig, specielt ikke et moderne menneske, der har som ambition at leve i netværk og social samhørighed med sine omgivelser.
Og det er heller ikke fordi mit ærinde er at hænge nogle læseglade personer ud som bogorme. Derimod er mit ærinde at kigge på de nyeste landvindinger inde for teknologien, og hvad de er ved at gøre ved det bibliotekariske fag. Mit ærinde er dog heller ikke at blive hængt ud som maskinstormer, vel vidende at det kan der være en reel fare for i det følgende.
Men ikke desto mindre, så har jeg på det seneste opdaget en vældig stor interesse hos mange fagfæller, hvad den nyeste ipad, ipod og andre teknologiske fremskridt kan. Hvordan foregår downloading, hvordan virker en ny opgradering i forhold til den tidligere version og hvornår kommer den nyste model, og hvad er fordele og ulemper i forhold til andre modeller.
Jeg har på det seneste også befundet mig i udlånet, hvor jeg har fået mange spørgsmål om teknikken bag e-bogslæsere, ipads og andre spændende ting.
Med andre ord er der for øjeblikket en masse fokus på maskinrummet i det moderne bibliotek.
Men...lad os nu ikke glemme, hvad det er vi skal bruge maskinerne til. Lad os ikke kun sidde med hovedet i maskinerne og ikke løfte blikket ud mod vores brugere.
For ja, det er da fantastisk med al den nye teknologi, men for mig at se bliver det først rigtigt fantastisk, når vi finder ud af at bruge teknologien sammen med vores brugere og ikke kun falder på halen over hvad maskinerne kan.
Jeg taler for, at vi husker gode gamle dyder som biblioteket som værested, biblioteket som et sted som skaber sociale fællesskaber og biblioteket som et sted der formidler og ikke kun stiller til rådighed. Jeg mener først en app, gadget eller hvad det nu hedder bliver interessant, når det agerer med et menneske. Derfor skal vi bibliotekarer ikke kun blive kloge på det tekniske, nej vi skal blive endnu klogere på, hvordan teknikken understøtter vores kulturformidlende forpligtelser, og hvordan vi bringer mennesker sammen i fællesskaber ved hjælp af teknikken.
De nye gadgets, teknologiske muligheder er kun midler til at nå et højere mål, - ganske som bøger er. For det værste ville da være, hvis vi som fag fik skyld for, at vi hele tiden sidder med hovederne nede i computeren eller nede i den nyeste app.
Kender I udtrykket "Han sidder altid med hovedet i bøgerne". Det bruges ofte om en verdensfjern person som foretrækker at leve i bøgernes univers frem for i det virkelige liv.
Udtrykket har jeg også hørt hæftet på visse bibliotekarer gennem tiderne. I alle tilfælde er det et udtryk som de fleste nok nødigt vil have hæftet på sig, specielt ikke et moderne menneske, der har som ambition at leve i netværk og social samhørighed med sine omgivelser.
Og det er heller ikke fordi mit ærinde er at hænge nogle læseglade personer ud som bogorme. Derimod er mit ærinde at kigge på de nyeste landvindinger inde for teknologien, og hvad de er ved at gøre ved det bibliotekariske fag. Mit ærinde er dog heller ikke at blive hængt ud som maskinstormer, vel vidende at det kan der være en reel fare for i det følgende.
Men ikke desto mindre, så har jeg på det seneste opdaget en vældig stor interesse hos mange fagfæller, hvad den nyeste ipad, ipod og andre teknologiske fremskridt kan. Hvordan foregår downloading, hvordan virker en ny opgradering i forhold til den tidligere version og hvornår kommer den nyste model, og hvad er fordele og ulemper i forhold til andre modeller.
Jeg har på det seneste også befundet mig i udlånet, hvor jeg har fået mange spørgsmål om teknikken bag e-bogslæsere, ipads og andre spændende ting.
Med andre ord er der for øjeblikket en masse fokus på maskinrummet i det moderne bibliotek.
Men...lad os nu ikke glemme, hvad det er vi skal bruge maskinerne til. Lad os ikke kun sidde med hovedet i maskinerne og ikke løfte blikket ud mod vores brugere.
For ja, det er da fantastisk med al den nye teknologi, men for mig at se bliver det først rigtigt fantastisk, når vi finder ud af at bruge teknologien sammen med vores brugere og ikke kun falder på halen over hvad maskinerne kan.
Jeg taler for, at vi husker gode gamle dyder som biblioteket som værested, biblioteket som et sted som skaber sociale fællesskaber og biblioteket som et sted der formidler og ikke kun stiller til rådighed. Jeg mener først en app, gadget eller hvad det nu hedder bliver interessant, når det agerer med et menneske. Derfor skal vi bibliotekarer ikke kun blive kloge på det tekniske, nej vi skal blive endnu klogere på, hvordan teknikken understøtter vores kulturformidlende forpligtelser, og hvordan vi bringer mennesker sammen i fællesskaber ved hjælp af teknikken.
De nye gadgets, teknologiske muligheder er kun midler til at nå et højere mål, - ganske som bøger er. For det værste ville da være, hvis vi som fag fik skyld for, at vi hele tiden sidder med hovederne nede i computeren eller nede i den nyeste app.
Kommentarer