Tema
Young adult
Genren Young adult har naglet sig fast i de unge læsere og gennemgår en guldalder i disse år. Det er en litteratur om livets strabadser og det at finde sig selv. Dunkelmørk og gnistrende lys.
Sådan her begynder et af John Greens mest læste værker: ”Sidst på vinteren i mit 17. leveår kom min mor frem til, at jeg var deprimeret. Hun baserede sin diagnose på, at jeg næsten aldrig kom ud af huset, lå det meste af tiden i min seng, læste den samme bog igen og igen, spiste meget lidt og brugte ret meget af min tid på at tænke over døden.”
De første linjer i Greens nyklassiker En flænge i himlen er et kerneeksempel på young adult-litteraturens mange eksistentielle kriser. Det er nemlig en litteratur, der kredser om emner som identitetsdannelse, seksualitet, opdagelsesrejser i bredeste forstand og tabet af nærtstående relationer. Vi ser også flere og flere genrebrud og nye måder at tænke litteraturens samlede udtryk på. Young adult, #YAlit eller blot YA tager livets store emner op i overgangen fra barn til voksen og stiller i høj grad spørgsmål til tilværelsen med en stemme : Hvem er jeg? Hvad vil jeg med mit liv? Hvad skal jeg gøre for at opnå mine drømme?
Men hvad er Young adult eller YA? Begrebet ’young adult’ er ifølge forskere og kendere en direkte udgave af det danske ”ungdomslitteratur”. Den bogstavelige betydning af ’young adult’ peger mere i retning af det voksne end det danske ’ungdomslitteratur’, og på den måde kan man se young adult som andet og mere end en amerikanisering til fordel for det kommercielle. Sarah Engell mener, at vi er blevet mere ”ambitiøse på de unges vegne”. Jeg er enig, og det var juryen i Munch-Christensens debutantpris også, da den i sidste uge (d. 25. sept. 2015) præmierede Caspar Erics ungdommelige digtsamling 7/11 og Ina Munch Christensens roman Nielsine – en del af temaets litteraturliste – med hæder og kroner. Young adult taler som begreb mere til de unge end ungdomslitteratur, og YAlit bliver i dag taget seriøst som aldrig før.
At læserne af YA også er voksne, understøtter en undersøgelse lavet af Dansk Bibliotekscenter for DR kultur. Undersøgelsen viser, at af det samlede udlån på YA er det kun 31% af lånerne, der er indenfor den egentlige målgruppe 12-18 år. 55% er over 30 år.
Fyldt til randen med gode sager
Temaet indeholder tre artikler, der kan gøre én klogere på genren og bruges som springbræt til en længere rejse ind i YAlit. Derudover kan du boltre dig i de to allerede eksisterende lister Mellem ung og voksen og Young Adult - også for voksne samt temaets egen litteraturtliste, hvor stort set alle værker er anmeldt.
Forlagschef hos Høst & søn, Anne Mørch-Hansen, giver et indblik i John Greens forfatterskab og den såkaldte ”green-lit”. Ph.d., redaktør og markedskonsulent hos Høst & søn, Anette Øster, fører os dybere ind i genreproblematikken i sin artikel Er det yt at være ungdomslitteratur? og fremviser interessante grænseeksempler. Vidste du fx, at Lene Kaaberbøls Skammer-serie oprindeligt er udgivet i fire bind som børnebog og senere som voksenbog i to bind? Der er ikke rykket et komma i selve teksten, men der er lavet om på forside og tykkelsen på bøgerne. Desuden fortæller forfatteren Sarah Engell i artiklen Begyndelse og afsked om, hvordan det er at skrive ungdoms- eller YAlit, og hun kommer bl.a. omkring, hvordan det er etisk forsvarligt at skrive en bog, der hedder, ja, 21 måder at dø.
Netop visheden om at skulle dø spiller en vigtig rolle i YA-litteraturen. I Bogtyven er det ligefrem døden, der er fortælleren. I Moskitoland drager hovedpersonen på roadtrip for at finde sin syge mor. I Monster er moderen dødeligt kræftsyg, og i Bian Shen er der nogen, der dør, når de fylder fjorten. Kræften har også taget i Greens En flænge i himlen, og i Kim Fupz Aakesons Pragtfuldt, pragtfuldt er moren død af druk, og faren er på vej til at blive sindssyg. Derfra er der ikke langt til ingenmandsland i Fluernes herre, og endnu kortere til den dødelige ensomhed, som mobningen i 21 måder at dø fører til. ’Tabet’ står i det hele taget ungdommen nær som et tema, der reflekteres over.
Grunden til, at vi alligevel holder af og kan holde ud at læse de her historier, er, at det glimter for enden af tunnellen. Døden står overfor ungdommens lys eller livsappetit, som alle de førnævnte mørkehistorier også indeholder. I Ukulele-jam kommer dette livssyn konkret i spil. Bogen handler om piger, fester og musik i en kroatisk flygtningelejr – et andet klassisk YA-tema, men i en anderledes setting.
Der er i det hele taget masser liv i det her tema. YA-læsere har fundet sammen på tværs af landegrænser via personlige blogs og på goodreads, twitter, instagram og youtube. Her deler de læseoplevelser med hinanden og anbefaler/anmelder bøger. Der bliver også lavet rigtig mange boglister og infographics, og det gør nemt og spændende at finde den første inspiration. Ingen anden genre har så vital en samtale kørende om litteraturen. Hvis det er bogens fremtid i en digital tidsalder, ser den lys ud!
Derfor er Litteratursiden også stolte af i samarbejde med eReolen at kunne præsentere en af de mest livs- og litteraturbekræftende tendenser på det danske bogmarked. Ereolen vil fra efterårsferien byde ind med to nye lister over YAlitteratur, som kan lånes på eReolen samt en række interviews med unge mænd (heriblandt flere forfattere), som fortæller om at læse.
Temaillustrationen er lavet af kunstneren Penelope Dullaghan.
God fornøjelse!
Genren Young adult har naglet sig fast i de unge læsere og gennemgår en guldalder i disse år. Det er en litteratur om livets strabadser og det at finde sig selv. Dunkelmørk og gnistrende lys.
Sådan her begynder et af John Greens mest læste værker: ”Sidst på vinteren i mit 17. leveår kom min mor frem til, at jeg var deprimeret. Hun baserede sin diagnose på, at jeg næsten aldrig kom ud af huset, lå det meste af tiden i min seng, læste den samme bog igen og igen, spiste meget lidt og brugte ret meget af min tid på at tænke over døden.”
De første linjer i Greens nyklassiker En flænge i himlen er et kerneeksempel på young adult-litteraturens mange eksistentielle kriser. Det er nemlig en litteratur, der kredser om emner som identitetsdannelse, seksualitet, opdagelsesrejser i bredeste forstand og tabet af nærtstående relationer. Vi ser også flere og flere genrebrud og nye måder at tænke litteraturens samlede udtryk på. Young adult, #YAlit eller blot YA tager livets store emner op i overgangen fra barn til voksen og stiller i høj grad spørgsmål til tilværelsen med en stemme : Hvem er jeg? Hvad vil jeg med mit liv? Hvad skal jeg gøre for at opnå mine drømme?
Men hvad er Young adult eller YA? Begrebet ’young adult’ er ifølge forskere og kendere en direkte udgave af det danske ”ungdomslitteratur”. Den bogstavelige betydning af ’young adult’ peger mere i retning af det voksne end det danske ’ungdomslitteratur’, og på den måde kan man se young adult som andet og mere end en amerikanisering til fordel for det kommercielle. Sarah Engell mener, at vi er blevet mere ”ambitiøse på de unges vegne”. Jeg er enig, og det var juryen i Munch-Christensens debutantpris også, da den i sidste uge (d. 25. sept. 2015) præmierede Caspar Erics ungdommelige digtsamling 7/11 og Ina Munch Christensens roman Nielsine – en del af temaets litteraturliste – med hæder og kroner. Young adult taler som begreb mere til de unge end ungdomslitteratur, og YAlit bliver i dag taget seriøst som aldrig før.
At læserne af YA også er voksne, understøtter en undersøgelse lavet af Dansk Bibliotekscenter for DR kultur. Undersøgelsen viser, at af det samlede udlån på YA er det kun 31% af lånerne, der er indenfor den egentlige målgruppe 12-18 år. 55% er over 30 år.
Fyldt til randen med gode sager
Temaet indeholder tre artikler, der kan gøre én klogere på genren og bruges som springbræt til en længere rejse ind i YAlit. Derudover kan du boltre dig i de to allerede eksisterende lister Mellem ung og voksen og Young Adult - også for voksne samt temaets egen litteraturtliste, hvor stort set alle værker er anmeldt.
Forlagschef hos Høst & søn, Anne Mørch-Hansen, giver et indblik i John Greens forfatterskab og den såkaldte ”green-lit”. Ph.d., redaktør og markedskonsulent hos Høst & søn, Anette Øster, fører os dybere ind i genreproblematikken i sin artikel Er det yt at være ungdomslitteratur? og fremviser interessante grænseeksempler. Vidste du fx, at Lene Kaaberbøls Skammer-serie oprindeligt er udgivet i fire bind som børnebog og senere som voksenbog i to bind? Der er ikke rykket et komma i selve teksten, men der er lavet om på forside og tykkelsen på bøgerne. Desuden fortæller forfatteren Sarah Engell i artiklen Begyndelse og afsked om, hvordan det er at skrive ungdoms- eller YAlit, og hun kommer bl.a. omkring, hvordan det er etisk forsvarligt at skrive en bog, der hedder, ja, 21 måder at dø.
Netop visheden om at skulle dø spiller en vigtig rolle i YA-litteraturen. I Bogtyven er det ligefrem døden, der er fortælleren. I Moskitoland drager hovedpersonen på roadtrip for at finde sin syge mor. I Monster er moderen dødeligt kræftsyg, og i Bian Shen er der nogen, der dør, når de fylder fjorten. Kræften har også taget i Greens En flænge i himlen, og i Kim Fupz Aakesons Pragtfuldt, pragtfuldt er moren død af druk, og faren er på vej til at blive sindssyg. Derfra er der ikke langt til ingenmandsland i Fluernes herre, og endnu kortere til den dødelige ensomhed, som mobningen i 21 måder at dø fører til. ’Tabet’ står i det hele taget ungdommen nær som et tema, der reflekteres over.
Grunden til, at vi alligevel holder af og kan holde ud at læse de her historier, er, at det glimter for enden af tunnellen. Døden står overfor ungdommens lys eller livsappetit, som alle de førnævnte mørkehistorier også indeholder. I Ukulele-jam kommer dette livssyn konkret i spil. Bogen handler om piger, fester og musik i en kroatisk flygtningelejr – et andet klassisk YA-tema, men i en anderledes setting.
Der er i det hele taget masser liv i det her tema. YA-læsere har fundet sammen på tværs af landegrænser via personlige blogs og på goodreads, twitter, instagram og youtube. Her deler de læseoplevelser med hinanden og anbefaler/anmelder bøger. Der bliver også lavet rigtig mange boglister og infographics, og det gør nemt og spændende at finde den første inspiration. Ingen anden genre har så vital en samtale kørende om litteraturen. Hvis det er bogens fremtid i en digital tidsalder, ser den lys ud!
Derfor er Litteratursiden også stolte af i samarbejde med eReolen at kunne præsentere en af de mest livs- og litteraturbekræftende tendenser på det danske bogmarked. Ereolen vil fra efterårsferien byde ind med to nye lister over YAlitteratur, som kan lånes på eReolen samt en række interviews med unge mænd (heriblandt flere forfattere), som fortæller om at læse.
Temaillustrationen er lavet af kunstneren Penelope Dullaghan.
God fornøjelse!
Kommentarer