Romandebut om et knust hjerte, Kingo og Kings, gode hensigter og moralsk opbakning. En perle af sprogligt overskud. Læs den!
I 2010 havde jeg fornøjelsen af at anmelde Forfatterskolens afgangsantologi. Heri var bl.a. et bidrag af Stine Pilgaard, som jeg synes, lovede rigtig godt for en kommende forfatter, og nu er den her så: Pilgaards romandebut – og jeg har ikke glædet mig forgæves!
Hovedpersonen i ’Min mor siger’ er en ikke-navngivet ung kvinde, hvis kæreste (også en kvinde) netop er gået fra hende. Dette faktum er ikke let at acceptere for ”vores heltinde”, som romanen ind imellem benævner hende. Fx spørger hendes læge på et tidspunkt ”… om min kæreste ikke var gået fra mig. Det er vel et definitionsspørgsmål, siger jeg, …” Denne måde at svare på er helt symptomatisk for hende, og det kommer der nogle kostelige dialoger ud af.
Et knust hjerte skal man aldrig spøge med, men heldigvis har hovedpersonen både en mor, en far, en læge og en spindoktor, og disse figurer forsøger alle – med hver deres midler – at bringe den forladte på fode igen. Og der er ved Gud (faren er præst, så…) mange måder at gribe hjertesorg an på. Moren er en handlekraftig ejendomsmægler og lystløgner, hvilket både kommer hendes omgivelser og læseren til gode. Faren er en rolig og hyggelig præst med hang til Pink Floyd. Og spindoktoren personificeres gennem veninden Mulle, som altid har svar på rede hånd. Med sådant et netværk er man aldrig helt fortabt.
Den opmærksomme læser vil nok fornemme, at jeg har været særdeles godt underholdt af denne roman, men Pilgaards humor er mere af sarkastisk end komisk art. Samtidig er det lige så meget hendes omgang med sproget, der vækker beundring, som det er den såredes sarkasme. Pilgaard ejer nemlig en formidabel evne til at twiste sproget og dets mere eller mindre faste vendinger, og hun forvalter sin evne både konstruktivt og kontrolleret.
Den kronologisk fortalte historie er beriget med monologer fra en søhest (læs: en del af hjernen, der netop har facon som en søhest), som har placeret hovedpersonens tidligere bekendtskaber rundt omkring i hendes legeme. Disse afsnit kan jeg på ingen måde yde retfærdighed her – de skal læses! Som resten af romanen, i øvrigt.
Originally published by Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden.
Kommentarer