Anmeldelse
21 måder at dø af Sarah Engell
- Log ind for at skrive kommentarer
Grum og gribende ungdomsroman om ensomhed, cyberbullying, og selvmordstanker – og samtidig et vigtigt billede på de sociale mediers indvirkning på vores måde at omgås hinanden.
Sarah Engell har med ’21 måder at dø’ begået et lille mesterværk. Det er en ungdomsbog, som samtidig giver voksne et vigtigt og uhyggeligt indblik i ungdomsliv i dag og den verden de unge befinder sig i - og udenfor.
Historiens hovedperson er 15-årige Stella, som bor alene med sin musiker far på Christianshavn. Da vi kommer ind i historien, har hun netop mistet ikke alene sin mor til kræft, men også sin bedste veninde, den populære Amalie, i en mislykket X-factor duet. Amalie styrer klassen og får i løbet af ingen tid vendt alle klassekammeraterne mod den før så livsglade Stella, som lynhurtigt mister sin position i klassen, sin lyst til at spille musik og siden lysten til overhovedet at leve.
Hun modtager konstant nedsættende og decideret truende beskeder på Facebook og SMS, og den konstante tilgængelighed gør, at hun aldrig rigtig får fred. Da jeg var barn, kunne man i det mindste ånde lettet op, når man kom hjem fra skole, men det er faktisk her det virkelig går løs med hadesiderne på Facebook og de falske profiler, der lynhurtigt kan sprede rygter til samtlige af skolens elever. Og samtidig kan ingen se Stellas reaktion på mobningen, og derfor heller ikke mærke, når grænsen for alvor bliver overskredet. Stella burrer sig inde på sit værelse, og hverken faderen, som selv er opløst af sorg efter tabet af sin kone, eller Stellas lærere formår at se hendes situation, endsige hjælpe hende ud af den. Mobningen foregår så usynligt og er samtidig så ubehagelig, at Stella til sidst ikke magter at kæmpe imod. Hun begynder at færdes på diverse chatsider med andre suicidale, udstødte teenagere, men her finder hun ikke andre gode råd, end hvilken metode der er bedst at tage sit eget liv på. Heldigvis vælger Stella til sidst selv at tage sagen, sin kunst og sin skæbne i egen hånd, og Sarah Engell formår at få afsluttet den grusomme historie på elegant vis uden at den kammer over og bliver for Hollywood’sk.
Hvert kapitel indledes med en lille historie fra den virkelige verden om en teenager, som efter at have været udsat for grov mobning ender med at tage sit eget liv på forskellige makabre måder. Et greb, der i første omgang virker lidt stift og beregnende, men jo længere man kommer ind i Stellas virkelighed, jo dybere sætter de små, triste anekdoter spor hos denne læser.
Sarah Engell har et tydeligt sigte med sin historie, men fordi den er så velskrevet og medrivende, og karaktererne skarpttegnede og troværdige (selv sms’erne er begået i et teen-lingo, som aldrig bliver belastende - bare uhyggeligt realistisk) bliver romanen aldrig belærende. ’21 måder at dø’ burde være pensum for samtlige lærerstuderende, teenagere og forældre til sidstnævnte. Og som mor til tre kommende teenagere, håber jeg inderligt, at vi snart lærer at begå os på internettet på en lidt mere human måde.
Originally published by Astrid Bjørnskov Thorhauge, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Grum og gribende ungdomsroman om ensomhed, cyberbullying, og selvmordstanker – og samtidig et vigtigt billede på de sociale mediers indvirkning på vores måde at omgås hinanden.
Sarah Engell har med ’21 måder at dø’ begået et lille mesterværk. Det er en ungdomsbog, som samtidig giver voksne et vigtigt og uhyggeligt indblik i ungdomsliv i dag og den verden de unge befinder sig i - og udenfor.
Historiens hovedperson er 15-årige Stella, som bor alene med sin musiker far på Christianshavn. Da vi kommer ind i historien, har hun netop mistet ikke alene sin mor til kræft, men også sin bedste veninde, den populære Amalie, i en mislykket X-factor duet. Amalie styrer klassen og får i løbet af ingen tid vendt alle klassekammeraterne mod den før så livsglade Stella, som lynhurtigt mister sin position i klassen, sin lyst til at spille musik og siden lysten til overhovedet at leve.
Hun modtager konstant nedsættende og decideret truende beskeder på Facebook og SMS, og den konstante tilgængelighed gør, at hun aldrig rigtig får fred. Da jeg var barn, kunne man i det mindste ånde lettet op, når man kom hjem fra skole, men det er faktisk her det virkelig går løs med hadesiderne på Facebook og de falske profiler, der lynhurtigt kan sprede rygter til samtlige af skolens elever. Og samtidig kan ingen se Stellas reaktion på mobningen, og derfor heller ikke mærke, når grænsen for alvor bliver overskredet. Stella burrer sig inde på sit værelse, og hverken faderen, som selv er opløst af sorg efter tabet af sin kone, eller Stellas lærere formår at se hendes situation, endsige hjælpe hende ud af den. Mobningen foregår så usynligt og er samtidig så ubehagelig, at Stella til sidst ikke magter at kæmpe imod. Hun begynder at færdes på diverse chatsider med andre suicidale, udstødte teenagere, men her finder hun ikke andre gode råd, end hvilken metode der er bedst at tage sit eget liv på. Heldigvis vælger Stella til sidst selv at tage sagen, sin kunst og sin skæbne i egen hånd, og Sarah Engell formår at få afsluttet den grusomme historie på elegant vis uden at den kammer over og bliver for Hollywood’sk.
Hvert kapitel indledes med en lille historie fra den virkelige verden om en teenager, som efter at have været udsat for grov mobning ender med at tage sit eget liv på forskellige makabre måder. Et greb, der i første omgang virker lidt stift og beregnende, men jo længere man kommer ind i Stellas virkelighed, jo dybere sætter de små, triste anekdoter spor hos denne læser.
Sarah Engell har et tydeligt sigte med sin historie, men fordi den er så velskrevet og medrivende, og karaktererne skarpttegnede og troværdige (selv sms’erne er begået i et teen-lingo, som aldrig bliver belastende - bare uhyggeligt realistisk) bliver romanen aldrig belærende. ’21 måder at dø’ burde være pensum for samtlige lærerstuderende, teenagere og forældre til sidstnævnte. Og som mor til tre kommende teenagere, håber jeg inderligt, at vi snart lærer at begå os på internettet på en lidt mere human måde.
Originally published by Astrid Bjørnskov Thorhauge, Litteratursiden.
Kommentarer